fbpx

4 solskarpe SPF-cremer, der fungerer under makeup

Måske har du oplevet, at solbeskyttelses-cremer kan få din makeup til at fnulre? Og her er det svært at afgøre, om der er tale om et dårligt match eller et overforbrug af produkter. Det kan være begge dele – typisk dog det sidste. I stedet for at lave en glidebane af lag på lag, som ikke kan absorberes, så børst tænder eller lav kaffe imellem eksempelvis serum og dét, du bruger efterfølgende. HVIS skaden er sket, så tager en blød (og den skal være blød), opvredet vaskeklud det fnulrende forbavsende effektivt. Problemet er bare, at det er svært at vide, hvad man har taget af.

Her er fire gennemtestede løsninger, der virker rigtig godt under makeup. Forudsat er der kun er et helt lag tyndt – og ikke for olieholdigt – serum under.

RENs Clean Screen Mineral SPF 30 med mineralske filtre har udover et hudkærligt indhold også en matterende virkning (pga. risstivelse) på huden. Ekstra god til dig med kombineret, fedtet hud – og med synlige porer.

DERMALOGICAS Prisma Protect SPF 30 er samtidig en effektiv ansigtscreme med en virkelig god antioxidantbeskyttelse (grøn matcha-te), udglattende peptider, fugtmætning og beroligende alger. Ekstra god til dig med normal/kombineret hud.

AVÉNE B-Protect SPF 50 er den tryllecreme, der fangede Natholdets opmærksomhed. Princippet er en fugt-farve-beskyttende ansigtscreme, der kaster glød og en anelse farve af sig. Indeholder et miks af filtre og tilpasser sig ens hudtone – deraf ordet tryllecreme. Vil du have en med en mere gullig undertone, så vælg Shiseidos Color-Smart Day Moisturizer. Du kan med fordel bruge dem begge alene – bare vær opmærksom på, at du så ikke får den lovede SPF-beskyttelse, for ingen (håber jeg) smører her en mandelstor portion i ansigtet. Det er den påkrævede mængde for at få det lovede SPF-tal på emballagen.

MÁDARAs Weightless Sun Milk SPF20 – som altså er denne her – og ikke den på billedet indeholder mineralske filtre, beskyttende antioxidanter og virkelig god fugtmætning. Det er super sympatisk, at den kommer i så generøs en størrelse. Og selvom den er ny, har den allerede en fanskare.

TRE ANDRE GODE NYHEDER UNDER SOLEN: Der er to mærker, jeg synes, du skal tjekke ud: Nilens Jord er kommet med den fineste solbeskytttelse (parfumefri, med syntetiske filtre). Caudalie er også aktuel med nye gode bud, og de har altid en gennemtænkt tilgang til især fugt og beskyttelse. Endelig har Derma lanceret en smart roll-on med SPF til huden.

Redigeret af journalist Anneline Højrup

Fotograf Jens Peter Engedal

23/04/2019
Mineralsk eller syntetisk SPF-filter?
Få det afgørende svar
25/04/2019
SPF er SPF
Undgå fejlen, de fleste tramper rundt i 

Kommentarer

  • Rikke

    Så det vil sige at solcremen her træder i stedet for dagcremen? Hvis den kun skal ovenpå et serum?

    25/04/2019
  • Rikke K

    Nu du har solcreme oppe. Kan du anbefale én, der ikke svier i øjnene. Har brugt Rudolph, Ecooking, Matas eller Avene. Synes alle svier efter lidt tid – ikke nødvendigvis pga at jeg sveder, så det løber, men bare som tiden går.
    Eller er løsningen ikke at smøre solcreme på øjenlågene?

    24/04/2019
  • YB

    Jeg ville også rigtig gerne vide, hvad forskellen er på Rudolph Care body spf 30 og Rudolph Care face spf 30.
    Har spurgt i Magasin, men de siger bare, at der ER en forskel !!!

    24/04/2019
  • Pernille S

    Har altid undret mig over at solcreme syd for ansigtet pludselig er væsentlig billigere end den vi anvender nord for kraveknappen!
    Med henvisning til Sophie P’s anvendelse af Rudolph Care body spf 30 til ansigtet. Er der virkelig den store forskel, bortset fra prisen?
    Iøvrigt rigtig dejligt du kommer med flere bud på solcremer og ikke mindst hvordan man kan mindske “fnulr”
    🙂

    24/04/2019
  • Malene

    Hej Anette,
    Tak for super god inspiration både her og i Børsen. Tænker du slet ikke over kemi-indholdet i de produkter, du anbefaler? Fx Avenes har ret dårlige ratings i Kemiluppen (B-Protect 50 er ikke med dér, men ingredienslisten ser ud til at ligne andre Avene Spf-produkter med miljøbelastende indhold og mistanke om hormonforstyrrende stoffer). Vil jo gerne passe på både mig selv og mine nærmeste og omgivelser
    Kh Malene

    24/04/2019
  • Majbritt

    Ok – så tryllecreme plus et lag mere?! Det virker voldsomt.. hvad med en dagcreme med spf 20- er det ikke fint, her tænker jeg Faaborg dagcreme…
    og vil lige vende tilbage til din tråd med C-vitamin- jeg læser det som et aftenprodukt eller – jeg troede det er et produkt til morgenbrug?! Tak

    24/04/2019
  • Ditte H

    Er der mon en anden Avene tryllecreme med knap så mange spf i? Tænker 15 eller 30 … eller er tryllecremen den med 50 spf?

    Hvem vil ikke have en tryllecreme 🙂

    24/04/2019
  • Christina Brøchner

    Kære Annette

    Tak for endnu et godt oplæg!:)

    Jeg er nysgerrig på at høre din mening om lysterapi-masken fra “Skinlight” som er nomineret i Danish Beauty Award 2019. Er den værd at investere i?

    Bedste hilsner
    Christina

    24/04/2019
  • Anni

    En mandelstørrelse til hele ansigtet? Det bruger jeg nemt. En mandel er jo ikke særlig stor?
    Kh Anni

    24/04/2019
  • Sophie P

    Jeg bruger rudolph care body spf 30 til ansigtet, den er let og trænger hurtigt ind uden at tilstoppet mine porer 🙂 Jeg bruger et anti oxidant serum under, så jeg får hele beskyttelsen med. Det er noget billigere end at bruge deres ansigts variant og så kommer der automatisk mere på ansigtet 🙂

    24/04/2019
  • Working9to5inStilettos

    Denne fra Murad er også god under make up…..Essential-C Day Moisture SPF 30

    24/04/2019
  • Betina J

    Hej Anette
    Med de sidste dages fokus på solcreme, vil jeg gerne spørge om råd til drenge og mænd 🙂 Min landmand og søn er nok det man kalder cremehadere. Da jeg selv er rødhåret og alle børn har arvet min lyse teint, har jeg indført solfaktor 50 for de fleste i husstanden og kun faktor 20 til landmanden. Men, når landmanden smører sig i hovedet – så ender solcremen i øjnene pga sved når han arbejder. Knægten derimod er bare hysterisk. Vi har tidligere brugt en spray til ansigtet fra Ganier, men også spray typerne fra P20 bliver brugt herhjemme. Hvad kan du anbefale til de cremeforskrækkede hankøn?
    Noget helt andet, men tankevækkende er hvordan man håndterer solen i Australien. Vi har rejst dernede med alle børn, og boet hos gode venner på store gårde. Ingen landmænd kunne drømme om at arbejde ude i andet en lange ærmer, lange bukser og kasket. Børnene blev smurt med faktor 50 hver dag inden skole er anden aktivitet. I vandland bliver der råbt i højtalerne at vi skal huske solbeskyttelse. For hver 20 minut..!! I store parker står der på græsplænerne parasoller, og store pumpebeholdere fyldt med faktor 50. Man må sige det er et land der har fundet ud af at solen også skader vores hud hvis vi ikke passer på den.
    Tak for dit fokus på SPF.

    24/04/2019
  • Susanne Dall Jensen

    Jeg er virkelig FAN af Avenes B-protect SPF 50. Meget positivt overrasket over den skønne glød den giver.

    Bruger den når jeg ikke skal opholde mig så meget i solen – skal jeg det, har jeg brugt en “normal” solcreme.

    Kan man bruge en alm solcreme (til ansigt) under denne – eller bliver det for meget lag på lag?

    Kh Susanne

    24/04/2019