Årets skandale

 

Skandale3

Prisen går til hudplejemærket The Ordinary fra virksomheden Deciem, for gisp engang. Glem typer som The Kardashians, for der skal noget mere ramasjang i gaden til at matche måden, hvorpå stifteren bag The Ordinary, Brandon Truaxe, har trukket skønhedsoverskrifter i 2018. Befriende direkte og på umådelig inspirerende vis har manden skabt resultatorienteret hudpleje til lave priser. Og hvad sker der så? Ja man får næsten lyst til bare at råbe ’too much information’, for vi bliver, især via Instagram, vidne til alt fra hans psykiatriske hospitalsindlæggelser til konspirationsteorier, når det gælder især Trump og Estée Lauder Companies (som ejer 28% af virksomheden). I efteråret sikrede Estée Lauder med rettens hjælp arbejdspladsen for mange hundrede medarbejdere, efter at Brandon Truaxe uden varsel lukkede alt ned. I dag er han frataget førertrøjen og må end ikke vise sig i sine egne butikker. Så en skandale, ja. Og faktisk en trist en af slagsen.

LÆS MERE om Beautyspace kårer årets bedste produkter, og glæd dig til mandag, hvor det gælder intet mindre end ÅRETS BEDSTE SMØRE. 

FOTOGRAF JENS PETER ENGEDAL

01/12/2018
Årets uundværlige
Du er kun et klik væk fra at se prisvinderen af ÅRETS UUNDVÆRLIGE
03/12/2018
Årets ingrediens
Du er kun et enkelt klik fra at blive klogere på ÅRETS INGREDIENS.

Kommentarer

  • Charlotte Riis

    Tak for det, Anette 🙂

    06/12/2018
  • @Anette – man skal selvfølgelig også have lov at sige sin mening og ikke finde sig i alt, det var bare synd han nåede at knække for åben skærm. For det er jo en fantastisk virksomhed han har været med til at skabe (og ikke mindst nogle simple, men effektive produkter. Håber han formår at rejse sig igen og får den hjælp han har brug for 🙂

    05/12/2018
  • Anette Kristine Poulsen

    @ ST, absolut ikke. I min tekst påpeger jeg netop alle de positive ting ved The Ordinary. Hvad der er sket på bl.a. IG blot gengivet så faktuelt så muligt.

    Mvh Anette

    04/12/2018
  • St

    Så brandet er dårligt, fordi at manden har det psykisk svært ?

    04/12/2018
  • @ Charlotte Riis, virksomheden er åben og du kan sagtens købe produkter.

    @ Mette Sloth, den er svær, for man kan jo godt vælge, at det du påpeger har indflydelse på, hvem der skal have ens penge. Omvendt har der også været noget virkelig befriende ved noget så uigennemtænkt. Noget, der ikke har været tygget igennem 5 marketingafdelinger først.

    @ Pernille S, i hvert fald en bemærkelsesværdig historie.

    @ Eva B, jeg følger dig 100 procent. Og jeg har faktisk kun lyst til én ting, og det er at afholde mig fra at dømme. Der er alt for mange lag i den her historie, og vi får jo ikke det hele.

    @ Tina, vi følger det tæt.

    @ Amaja, tak for dine ord. I hvert fald var der jo en stor medarbejderstab at tage hensyn til.

    Stor hilsen Anette

    04/12/2018
  • amaja

    grunden til at du er nummer et er at du altid formår at skrive kun det væsentlige ,i modsætning til mange andre af de andre der skriver om skønhed så jeg kan godt forstå at han er afsat ,

    03/12/2018
  • Tina

    Glædelig 1.advent til du og dine:-)
    Sikke en historie, husker godt da det hændte.
    Håber at der kan rettes op!
    Aften jule nisse hygge stund:-)

    02/12/2018
  • Karin S

    Eva B:
    Så godt sagt Kunne ikke være mere enig

    02/12/2018
  • Eva B

    Tjah, han gør på den anden side opmærksom på, at mennesket kan knække. Og gør det.
    Der er masser af blogs, hvor man kan følge folks dårligdomme af forskellig slags, og de bliver ofte rost til skyerne for deres ‘åbenhed’. Nu var konceptet anderledes her; jeg er ikke sikker på, at han ville have indvidet alt og alle i hans tanker, hvis han var mere rationelt tænkende. Men et eller andet sted har han osse været på en mission, hvad angår psykiske sygdomme – frivilligt eller ej – og det synes jeg egentlig han burde få lidt kredit for. Manden er blevet offentligt udskammet, men han viste os, hvor kort der kan være ml. succes og nedtur og den moderne livsførelses pres.
    Ift. de omkostninger det må ha været at arbejde under den mand, så er det en skandale. Særligt at ingen åbenbart formåede at hjælpe ham.
    Men når det er sagt; så har han også som en kendt person været med til at sætte spotlight på psykisk sygdom og ad den vej været med til at normalisere psykiske sygdomme og måske flytte en enkelt grænse eller to. Det er der værdi i, og det var et forløb, der er en eftertanke værd for mange.

    02/12/2018
  • Pernille S

    Trist trist historie. Håber manden får ordentlig professionel hjælp…
    God 1. Advent 🙂
    Kh Pernille

    02/12/2018
  • Jeg er virkelig vild med The Ordinary, men han gik helt skævt og det udviklede sig til noget af en farce, synd for de fantastiske brands de har skabt. Han blev lidt skønheds branchens svar på en herre der sidder i det hvide hus og kaster flammer efter alle der ikke mener det samme. Han er lige et nummer for personlig, hvor han burde have været klog nok til at lukke øjnene og kigge den anden vej og indimellem tage de tæv der kommer når man vælger anonymiteten fra. Øv for den 🙂 <3

    02/12/2018
  • Charlotte Riis

    Ja, det er rigtig trist. Jeg nåede at oparbejde et “mindre” lager, da dårligheden om lukningen kom.
    Trist trist trist

    02/12/2018

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.