
Kollagenforskerens yndlingsprotein og en klar opfordring
Lektor og forsker i kollagen, Andrea Heinz, holdt oplæg om aldring på Panum Instituttet i sidste uge. Her afslørede hun sit yndlingsprotein, som er elastin, og som gør præcist hvad ordet antyder: Holder huden elastisk, og meget vigtigere: lungerne, så vi kan trække vejret. Det er med elastin som med vores ben – vi får det, vi får. Vi kan ikke gøre en pind for at få længere ben (hvis man drømmer om det), og på samme måde er det med elastin. Der bliver ikke produceret mere end det, du får i dåbsgave.
”Pas derfor godt på det” lyder anbefalingen fra Heinz. Og ja for pokker, hvem har ikke lyst til at gøre netop det.
Herunder en bid af mit seneste interview med hende:
Faktisk kan det ende fatalt. Farmaceut og forsker i kollagen ved Københavns Universitet, Andrea Heinz forklarer, at hvis vores elastiske fibre, som findes i især hud, lunger og blodkar dels bliver nedbrudt og dels bliver stivere på grund af aldring og sukkerbinding, så fungerer netop blodkar, lunger og hud ikke så godt mere. ”Når organer og væv bliver mindre elastiske og ikke kan udvide sig og trække sig sammen, som de plejer, så kan det i værste fald slå os ihjel,” siger hun.
Nedbrydningen af hudens fibre – både dem vi kender som kollagene og elastinfibre er forbundet med inflammation, der kan sammenlignes med en slags bål og brand tilstand, man i huden kan mærke som alt fra irritation til rødme og sygdommen rosacea.
Her kan vi ende i det, Andrea Heinz kalder en ond cirkel: ”Inflammation danner mange enzymer, som nedbryder elastin og kollagen og dermed accelererer hudaldring. De små brudstykker som bliver dannet, når elastin og kollagen bliver nedbrudt, stimulerer dannelsen af endnu flere enzymer, som så igen accelererer nedbrydning af kollagen og elastin,” siger hun. Løsningen er lavpraktisk ifølge professoren, som anbefaler at prioritere antiinflammatorisk kost som olivenolie, fisk, grønsager, blåbær, ingefær og undgå al forarbejdet mad inkl. sukker, for at mindske inflammationstilstande i hele koppen.
Overgangsalderens faser speeder kollagenforfaldet op (surprise surprise), og Andrea Heinz sætter de her ord på:
”Udover de stive sukkerbindinger, så sker der store forandringer i hormonerne. Østrogenniveauet går ned og det har en direkte indflydelse på hudtilstanden, især kollagendannelsen. Det vil sige, at når der ikke er så meget østrogen mere, danner kroppen mindre kollagen I og III – de to vigtigste typer af kollagen i huden, som bliver tyndere, mere slap. Østrogen stimulerer direkte kollagendannelsen, fordi det interagerer med østrogenreceptorerne i huden.”
Interviewet i sin helhed er i den nye bog, som kan lånes på biblioteket eller erhverves til evig eje billigst her.
MARTS MÅNEDS BEAUTYSPACE er netop udkommet her.
SERIØST BEDRE HUD finder du i ord og på tube her.
Mette
Kære Anette. Jeg synes, lige som mange andre herinde, at det er svært at finde ud af, hvilket collagenprodukt, man skal vælge- selv efter at have læst artiklen m. Johan. Hvordan kan det være, at du ikke vil nævne produktet ud fra reklamehensyn? Er der forskel på det og andre produkter, du nævner for deres gode egenskaber i forhold til reklameeffekten? Vh Mette
Maj
Må jeg i forbindelse med snakken om inflammation i kroppen anbefale bogen – Professorens grønne energigrød – som handler om, at holder du tarmen sund, holder du kroppen sund. Og skønhed kommer som sagt – indefra.
Bogen er ret spændende læsning og der er self opskrifter med på energigivende grød/supper.
Vi skal lære at tænke mere om hvad vi putter i kroppen for derigennem at opnå ja, bl.a. sundere og pænere og mere modstandsdygtig hud.
Mkh
Maj H.
Tina
Derfor jeg trofast følger med herinde, jeg bliver KUN klogere!
Anette Saatterup
Tak for endnu en af dine guldkorn 🙏🏼
Hvordan tilføjer man mere elastin. Når jeg slår det op, kommer der kollagen tilskud op.
Anette Kristine Poulsen
@ Anette, med risiko for at lyde flabet …, men har du læst artiklen ;o) ?
Anette Saatterup
🙂 ja jeg har læst den – og læste den lige igen 🙂 Forstår jeg det helt rigtigt så.. altså at diverse kosttilskud heriblandt kollagen ikke rykker noget – det handler om kost (og sikkert også motion)?
Måske det kan blive trinnet der gør, at jeg for alvor kommer igang med den antiinflamatoriske kost – som jeg har haft svært ved at overskue midt i OA og alt hvad der følger her :-/
Lone
Jeg er kæmpe fan af dette beauty univers – og også det du kan med ord Anette : Det er med elastin som med vores ben – vi får det, vi får.
Anette Kristine Poulsen
@ Lone, tak for dine generøse ord, og stor tak fordi du læser med.
Sarah Johansen
Vil du/I anbefale noget kollagen? Synes det er en jungle at finde rundt i.
Anette Kristine Poulsen
@ Sarah, lige præcis Andrea Heinz er faktisk ikke den store tilhænger af kollagentilskud, men har du set de fire nye og specifikke artikler herinde, hvor hudlæge Johan Milling Holk Poulsen undersøger og afprøver kollagentilskud? Her får du også hele indholdsprofiler, så du selv (og så det ikke bliver reklameagtigt fra hverken min eller Johans side) kan finde det mærke, du ønsker.