Afsted!

ElleJan18aElleJan18b

Måske har du allerede læst i årets første udgave af ELLE, at der er kommet en ny strandspa i Helsingør ledet af Gita Grauslund – landets dygtige spa-mama. Jeg var der for første gang i søndags til en omgang varme, ro og genopladning. Min anbefaling tæller:

  • Book Karmamejus nye ansigtsbehandling, der også inddrager kroppen. Bare gør det. For udover at eksfoliere og blødgøre huden (så man i stedet for en trist vinterkone kommer til at ligne et menneske igen), så er det som at synke ned i et mentalt lag af vat, hvor du hverken sover eller er vågen. Spabriksen er så tæt på vandet, så bølgerne kan høres, hvis du beder om at få slukket for musikken. Behandlingen er et søvndyssende flow på 90 minutter, hvor du bliver taget i hænderne, tørbørstet og får bindevævsmassage. Bagefter har verden ingen skarpe kanter.
  • For os som ikke vinterbader, er der en 27 graders lun (og boblefri, tak) udendørspool. Her hænger du nærmest ud over Øresund. Kom tidligt, hvis du holder af stilheden, for det er ikke verdens største pool.
  • Endelig er der en imponerende kobberspa, hvor du kan booke 60 minutters guidet gør-det-selv-spa i selskab med en veninde, mor eller hvem, du nu er sammen med. Først får fødderne varmen i store kar af kobber – vi kommer til at tale SÅ meget om afbalancerende kobber i 2018 – herefter rækker spa-guiden dig fodsalt, skrubbecreme og masker til hår og ansigt. De sidste to skal have trækketid i et varmerum – et såkaldt caladarium, hvor du bliver bænket. Til sidst er der tre oplivende lermasker til fødderne og op – og som skylles væk under lunt regnvejrsdamp.

Det er nærmest spa-tapas… som vist på min Instagram.

SNUP TIPPET: Der er også et yoga-rum med kig til himlen. Og digitale yogaundervisere på væggen, så man som novice kan få hjælp, hvis det ikke lige passer med et hold. Er du overnattende, så er der rasende god fisk til aftensmad og værelser, hvor du fra badekarret kan se udover vandet.

HVOR VIL DU HELST HEN? Lad os nu sige, at det på Beautyspace blev muligt (med held) at få sig et spa-ophold. Hvor i Danmark vil du så gerne tjekke ind?

PS: Den er hende her, der har fået idéen til det flotte foto.

15/01/2018
Godt smurt for 50 kroner
Der er flere ting i spil. Især kom-binationen af de to ingredienser, der kan...
17/01/2018
Glemmer du det mest oversete sted i ansigtet?
Og nej, det er ikke halsen

Kommentarer

  • Jeanette Ravnvak
    REPLY

    Min veninde og jeg har tilbragt dagen på Falkenberg Strandbad.
    Her er fantastisk og de varme pools er 36 grader.
    27 grader er i mine øjne kølig.

    22/01/2018
  • er totalt novice ud i selvforkælelse af den slags… så..
    TAKE ME ANYWHERE!!!

    Dejlig dag
    Trine

    22/01/2018
  • Jeg er ikke så krævende, jeg tager bare med dig næste gang. Er sikker på at det bliver godt. 🙂 Rigtig go’ weekend, smukke. 🙂

    20/01/2018
  • Charlotte
    REPLY

    Strandspa i Helsingør. Hvem kunne ikke tænke sig at blive forkælet med det? Jeg kunne

    19/01/2018
  • Anne A.
    REPLY

    Kokkedal Slot har en skøn lille spa ellers Marienlyst kunne være dejligt at prøve

    19/01/2018
  • Janne
    REPLY

    Nimat spa i KBH det lyder lidt som lille Thailand i KBH. Og i netop Thailand har jeg fået de bedste behandlinger. Alt fra mælkebade, til skrub og indpakning arrr dejligt. Man skal dog lige vende sig til de også tager brysterne og mellem ballerne.

    18/01/2018
  • Tror drømmespa’en må være en omgang luksus treat på Kurhotel Skodsborg <3

    18/01/2018
  • Kiss Jacob
    REPLY

    Marienlyst er min store drøm. Jeg knuselsker Karmameju og Ecooking

    18/01/2018
  • Susanne D.
    REPLY

    Det nye strandspa i Helsingør , ville jeg elske at prøve. Udfra din beskrivelse kan det da ikke andet end at være himmelsk 🙂

    18/01/2018
  • Åhhhh der er gode forslag her. Jeg lover, at vi laver noget. En mulighed, en chance, noget.

    SÅ TAK. Jeg samler, tænker og kommer tilbage med noget sjovt.

    @ Maria Møller. Det er fint til hænder og fødder. Men jo so-so i forhold til miljøet.

    @ Camilla. Det er det røde LED-lys, som du måske husker også var med på Go’ Morgen DK ? Har skrevet om de lys-briller på bloggen.

    KH Anette

    18/01/2018
  • Louise Eckhardt
    REPLY

    Det ultimative må være det nye stedved Nordhavn som du skrev om. Meget fascinerende og smuk men lidt skræmmende udsigt . Men jeg synes nu også det her lyder dejligt. Elsker karmamejus duftunivers og forkærlighed for tørbørstninh.

    18/01/2018
  • Louise
    REPLY

    Jeg drømmer om en omgang forkælelse på Vejlefjord inden baby ankommer til august

    18/01/2018
  • Astrid J
    REPLY

    Årh den var svær at svare på. Jeg tror Vejle Fjord eller også Skodsborg Badehotel. Har aldrig prøvet et sådant ophold endnu, men det lyder godt nok lækkert.

    18/01/2018
  • Line Skouboe
    REPLY

    Jeg drømmer om Hotel Vejlefjord eller Læsø Kur 🙂

    18/01/2018
  • Christina ulrikka jensen
    REPLY

    Hotel Vejle fjord det vil jeg mægtigt gerne prøve ❤️

    18/01/2018
  • Mimi Vielsted
    REPLY

    Jeg har drømt om at komme til Læsø. Spa, yoga og ro

    17/01/2018
  • Gitte Sallinh
    REPLY

    Hotel Vejlefjord er balsam for sjælen.

    17/01/2018
  • Mei
    REPLY

    Skodsborg ville være super lækkert!

    17/01/2018
  • Lisbeth
    REPLY

    Jeg vil frygtelig gerne prøve Vejle fjord eller Skodsborg badehotel❤️❤️

    17/01/2018
  • Rita
    REPLY

    Læsø kur kunne være så dejligt at prøve

    17/01/2018
  • Marianne
    REPLY

    Helsingør ❤️

    17/01/2018
  • Sara Lykke Hersted
    REPLY

    Anywhere.. Har aldrig været på spa, det lyder såååå luksus. Væk fra hverdagen og bare nyde. Jeg er solgt til den ide

    17/01/2018
  • Leafysmoothie
    REPLY

    Det spa i Helsingør fra artiklen ville være en drøm at besøge, you had me at spa-tapas!!!
    Elsker tapas, masker og spa-men det foregår oftest på matriklen…

    17/01/2018
  • susanne Bruun
    REPLY

    Jeg ville så gerne prøve den ny strandspa i Helsingør.
    Det lyder helt fantastisk –
    Det hele lyder faktisk – men jeg ville elske at ligge i yoga-rum med udsigt til himlen, sidde i spa med udsigt til Øresund -og kobberspa, og spa-tapas –
    WOW det ville været en kæmpe oplevelse.

    17/01/2018
  • Lisa
    REPLY

    Ystad saltsjøbad har Jeg lange drømt om….. dangle terre er også nice

    17/01/2018
  • Jette Mørkholt
    REPLY

    Ville elske at komme forbi Vejlefjord ❤️

    17/01/2018
  • Sanne L
    REPLY

    Åh Ystad Saltsjöbad og deres spa har jeg drømt om en her del gange. Tænk at spa’e den så tæt på havets brusen.

    17/01/2018
  • Anne Mette K
    REPLY

    Wow det billede fra Elle er smukt.
    Det strandspa besøg du beskriver her lyder voldsomt tillokkende. Som om det måske kunne hjælpe blodtrykket lidt på plads igen. Måske kunne jeg endda invitere min mand med og, måske, kunne han lokkes til yoga (han ville ihvertfald knuselske kigget til himlen )

    17/01/2018
  • Kirsten V
    REPLY

    Den Strandspa i Helsingør lyder pragtfuld og vil jeg rigtig gerne besøge en dag.❤

    Comwell Kellerspark ved Vejle fjord er pt min favorit. Jeg elsker deres spa og omgivelser. ❤

    17/01/2018
  • Marianne W
    REPLY

    Hotel Vejlefjord – der er så skønt! Ellers gad jeg godt prøve den du fortæller om 🙂

    17/01/2018
  • Birgitte Borup
    REPLY

    Svært at vælge men den nye spa du nævner eller Vejlefjord

    17/01/2018
  • Eva F
    REPLY

    Har hørt om Vejlefjord men har aldrig været på spa ophold så ALT har interesse, men elsker udsigt til vand 🙂

    17/01/2018
  • Anette Ninon
    REPLY

    Hotel Vejlefjord er stedet i Danmark, jeg gerne vil tjekke ind til velvære
    Har prøvet Falkenberg Strandbaden i Sverige, det var fantastisk

    17/01/2018
  • Maja
    REPLY

    Kellers park

    17/01/2018
  • Bente Randrup
    REPLY

    Vejle fjord er helt fantastisk for al velvære.

    16/01/2018
  • Rie Dyrnes
    REPLY

    Det du beskriver her, lyder jo vild lækkert, men mit største ønske er nok det med kul kranen :O)

    16/01/2018
  • Karen
    REPLY

    Klar på at prøve Vejle Fjord, har hørt så meget godt om det sted

    16/01/2018
  • Elise R.
    REPLY

    Altså den spa du beskriver der! Den er strøget direkte ind på min ønskeliste <3

    16/01/2018
  • Lene Jespersen
    REPLY

    Ystad+saltsjöbad det er mit store ønske..

    16/01/2018
  • Camilla
    REPLY

    Hvad der item nummer 2. På dit billede? 🙂

    16/01/2018
  • Maria
    REPLY

    Hotel Vejlefjord er tæt på at være verdens rareste sted – synes jeg 😉

    16/01/2018
  • Ville gerne tjekke ind til spa-ophold på Hotel Vejle Fjord ❤️

    16/01/2018
  • Rikke Langkow
    REPLY

    Jeg er vild med den Syvende Himmel ved Hotel Herman Bang i Frederikshavn Love it

    16/01/2018
  • Maj
    REPLY

    Deciems Niod er helt fremme på kobber og har en del disciple

    16/01/2018
  • Marianne
    REPLY

    Hotel Vejlefjord er luksus for alle sanser.

    16/01/2018
  • Tina Silkjær
    REPLY

    Nuhhh jeg ville elske at tjekke ind på Ruths hotel til en omgang seriøs wellness og pragtfuld natur <3 🙂

    16/01/2018
  • Annette Aarre Dalsgaard
    REPLY

    Vejlefjord ville være toppen af poppen 😀

    16/01/2018
  • Tanya
    REPLY

    Åh, spatapas lyder vidunderligt! Alt hvad du beskriver her, ville jeg gerne prøve
    Håber du stadig svæver rundt efter den luksusbehandling!

    16/01/2018
  • Maria Møller
    REPLY

    Nøj efter 2 børn på 19 måneder lyder spaet i Helsingør fuldstændig fantastisk og tænk at sidde med en veninde og snakke voksensnak mens kroppen bliver ladet op
    Har også et spørgsmål vedr. Paraffin behandling i forbindelse med mani/pedicure, er det et GO el NO GO efter din mening i disse “grønne” tider, og hvis det er et nej, hvilket alternativ “spalignende” behandling til en opfriskning af vinterens tørre hænder kan du foreslå – TAK

    16/01/2018
  • Kristina K
    REPLY

    Så vil jeg mega gerne prøve Marienlyst! Eller noget tilsvarende i jylland… Men den der spatapas ser virkelig indbydende ud 😀

    16/01/2018
  • Helle Andersen
    REPLY

    Hvis det er Marienlyst spa og badehotels nye spa afdeling, hvad jeg gætter på, så lyder det rigtig lovende. Vi var med Jespers nye arbejde der til julefrokost, ja altså ikke i spaen, for den er vist først åbnet i januar. Men vi festede, spiste og overnattede i de skønneste værelser med udsigt til Kronborg, og hold nu op sikke en luksus oplevelse. Der er simpelthen så mange smukke kroge. Et andet godt sted hvor jeg nogle gange har været på spa ophold er Comwell Borupgaard og Kellers Park, har vi besøgt sammen med pigerne, da vi havde SØLVBRYLLUP sidste år.

    16/01/2018
  • Elisabeth
    REPLY

    Jeg tænker den spa i Helsingør lyder ret fantastisk…. ellers er Arndal spa også ret højt på min liste….

    16/01/2018
  • Hanne M. F.
    REPLY

    Hotel Vejlefjord kunne være rigtig fint for mig 😉

    16/01/2018

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *

Bliv en del af Beautyspace

Få evidensbaseret og ligefrem skønhedssnak: Hvad virker – og hvad gør ikke. Hver uge modtager du 2-3 aktuelle artikler med fokus på især hud. Derudover adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat, ligesom du selvfølgelig er blandt de første, der får detaljerne på den aktuelle Beautyspace boks.

Indtast din e-mail og klik "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.