fbpx

Billigt er det nye dyre

Så hårdt skal det selvfølgelig ikke forstås. For tendensen fra dagens Go’ Morgen Danmark om ‘sympatiske priser’ står ikke alene, ligesom den ikke handler om at få samlet en masse (billig) skrammel sammen. Trend-pointen er, at vi dødpine vil kunne mærke på egen krop, om brands – også skønhedsmærker – interesserer sig for os. En interesse, der kan have mange ansigter. Eksempelvis med tilgængelige priser, der giver luft i budgettet. Det kan også være at skæve til den kloge og lækre sundhedsspecialist Michelle Kristensen, som jeg drak kaffe (OG vendte verdens-sukker-situationen) med tidligere i dag: Kvit og frit inviterer hun alle med ud på fælles-guidet løbetræning, hvor deltagernes eneste investering er er sved på panden. Så er der de gavmilde eksempler med Origins og Kiehl’s fra programmet plus den sjove med hoteller, der giver høje regnvejrsrabatter. Mulighederne er mange.

Hvis DU var et beauty brand, hvad ville du så gøre, for at dine kunder mærkede en interessere, der rakte udover deres pengepung?

SNUP TIPPET: Hende den dygtige deler guide ud i dag. Og selvom jeg her i blikket ligner en, der har fået en morgenbitter for meget, så er jeg nu glad for de california curls, som hun mestrer.

NB: Den tal-skarpe, som så indslaget, vil måske sige, at det stadig betaler sig bedst at købe fullsize rensemælken fra Rudolph Care. Og ja, det er rigtigt. Tror bare, at 85 kr. for en måneds forbrug kan være en mere overkommelig udskrivningen for mange i forhold til 295 kr.

@Beautyspace på INSTAGRAM

09/07/2014
Insta-vindere
11/07/2014
Du skal få en ferieforelskelse

Kommentarer

  • Marie-Louise jønsson

    Åhh Anette hvad havde du på af makeup på øjne og hud den morgen. Det er SÅ flot 🙂 ml

    12/07/2014
  • @Christina – Jeg hører hvad du siger, men døgnet har kun 24 timer. Det kan være svært at nå alt…
    @CarolineD – Og jeg tror, man husker den slags.
    @Jette V – try before you buy virker
    @Tanya – Ja, fra USA kan vi lære SÅ meget herhjemme.
    @Mette E – ;o)
    @Susanne – Stor tak.
    @Gitte NO – Tendensen har flere ansigter. Enig.
    @Lotte – Tak
    @Sanne – Rigtig god ferie
    @Anneka – Ham dr. Weil gør det godt.

    Stor hilsen Anette

    12/07/2014
  • Anneka/Anne

    Jeg ville lave produkter i mindre størrelser og tilsvarende lavere priser! og enig i dét med at være mere.large med prøver! Det er ikke en god måde at teste produkter, i creme krukker som er bakteriebomber pga alle de snavsede fingre der har været nede i produktet :/ Og så helt klart donere en procentdel til velgørenhed. A la Dr. Weil.

    11/07/2014
  • Jeg kan godt li’ produkter som donerer til godgørenhed, og ikke kun til brystkræft i oktober. Du ser dejlig ud, smukke, selv med for mange morgenbitre i blikket. Jeg damper på ferie i morgen, så det bli’r nok lidt stille fra min side i de kommende uger. 🙂

    11/07/2014
  • Lotte

    Ihhh… hvor er du smuk – ha en dejlig weekend :o)

    11/07/2014
  • Gitte N.O.

    For mig handler konceptet med sympathetic pricing heller ikke kun om produkternes pris, men i høj grad også om CSR. F.eks. Neostem som giver et beløb til forskning i progeria (som jo er det der ligger til grund for produktets opståen)for hvert produkt der sælges. Dét er meget ‘sympathetic’ i min verden og kan have en stor betydning for om jeg foretrækker det ene brand frem for det andet.

    11/07/2014
  • susanne schultz

    Det var bare så god en udsendelse
    du er pæn og sjov 🙂 og lækker 🙂
    God sommer Kys fra Haslev

    11/07/2014
  • Jeg bliver altid så glad når jeg ser Anette i Go’ Morgen Danmark, jeg har en lille webshop der sælger skønheds- og hudpleje, og når Anette har været på TV kan jeg mærke interessen i min shop også. Så tak for dine altid gode anmeldelser af produkter Anette 🙂

    11/07/2014
  • Tanya

    Jeg ville sørge for at Matas og andre sælgere af mit produkt ALTID gav et par prøvestørrelser med af mine produkter i stedet for at gemme dem til sig selv (eller være fedtet med dem i gavekortæskerne). Hvis manhar prøvet at købe skønhedsprodukter i USA, er det en fest i forhold til herhjemme – men slipper stort set ikke derfra uden en ekstra lille ting, og nogle gange ganske mange.
    Andre muligheder er at gå med i de fine, ofte gratis, arrangementer som ind i mellem bliver arrangeret for os fattigrøve/nysgerrige/skønhedshungrende 🙂 Du har jo selv optrådt den slags steder, og der følger som regel også goodiebag og interessante snakke med producenterne med.

    11/07/2014
  • Jette V

    Jeg er også med på den med gode prøvestørrelser. Det var på den måde, jeg lærte Ole H at kende. Han lavede dengang (for et par år siden) starterkits med hele rutinen til morgen og aften – rens, tonic og creme, og der var til ca en måned, så man kunne nå at få sig et godt indtryk af hans produkter 🙂

    10/07/2014
  • CarolineD

    Jeg har en gang fået en lille gave med da jeg købte ind på Rudolph webshop. Anledningen var vist fødselsdag, det syntes jeg er meget fint, det behøver ikke være store gaver

    10/07/2014
  • christina

    Jeg ville ihverfald altid svare dem på instegram haha og nej den er ikke til dig 😉 for du svare altid♥ jeg tænker jeg ville sørge for gode prøve str så man kan nå at danne sig et ordentligt indtryk feks som kihls ….syntes det ret frustrerende at rudolph care ikke har prøver dog har jeg heldigvis været yderst begejstret for hendes ting trods det var et sats at købe det uden at prøve …jeg er i gang med serum nr 2 😉 men hun er ikke god til feedback på instegram el ordentlige prøver .

    10/07/2014