fbpx

Brug C-vitamin rigtigt

Jeg får en del mails om C-vitamin. For du ser dem overalt i øjeblikket: Produkter, der fremhæver sig selv på grund af netop C-vitamin, som jo langt fra er nogen ny ingrediens. Dog er flere producenter blevet virkelig gode til at håndtere det skrøbelige vitamin, som du her får fire grunde til ikke at ignorere:

  • C-VITAMINS indlysende antioxidantbeskyttelse. Mange tænker gab, når det gælder beskyttelse, men det er så uendelig meget nemmere end reparation (HUSK det, hvis du er 25). Og klart billigere på samme konto.
  • C-VITAMIN er smartest at bruge i dagtimerne (uanset hvad du har læst før, inkl. på Beautyspace), hvor vi har størst brug for beskyttelse. Ikke mindst fordi vitaminet fungerer som en solid støttepædagog til solbeskyttelse.
  • C-VITAMIN er ikke et vitamin, vi selv kan producere. Vi har mistet det gen, der i fortiden stod for at lave det, så både smørbart og via kosten giver det mening at tilføre.
  • C-VITAMIN mestrer mere end beskyttelse alene. Blandt egenskaberne tæller også en evne til at farveudjævne huden (ses derfor i mange pigmentbehandlinger), kaste glød og glans af sig og ikke mindst: Spille en afgørende rolle i kollagensyntesen, som er derfor, du tit finder netop C-vitamin i kosttilskud målrettet huden.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, at vitaminet kan være skrøbeligt og dermed i nogle tilfælde svært at stabilisere i hudpleje. Som hovedregel er effekten forduftet, hvis produktet er blevet brunt, som er oxideringens (altså iltningens) fæle farve. Gå efter stabile varianter, eksempelvis ascorbyl glocoside, som bl.a. er den form, du finder i Rodials VIT C Drops på billedet. For dig, der hellere vil have en geléagtig creme, så gør REN det ekstra godt.

KOMBINATIONSMULIGHEDER: Vi kan godt nørde ned i, hvorvidt det er en god idé at blande C- og A-vitamin eller ej. Der er dem, der vil hævde, at de to  ingredienser – i forskellige former – trives bedst med forskellige pH-værdier (C-vitamin under en værdi på 3,5 og retinol på en pH-værdi mellem 5,5 og 6). At tjekke den slags kræver enten et mini-lab, eller at du anskaffer dig pH-sticks. Eller tager den nemme løsning fra producenter, du stoler på: Bruger A-vitamin om aftenen. C-vitamin om dagen. Når det er sagt, så er der intet galt eller farligt i at bruge C-vitamin både morgen og aften, ligesom der findes flere såkaldte ACE-produkter (A-vit, C-vit og E-vit sammen). Mit bud er, at producenter i fremtiden vil blive bedre (læs tvunget) til at oplyse pH-værdi. I dag er der flere, som tåbeligt nok (af konkurrence-hensyn, siger de) ikke vil ud med den oplysning.

NØRD-TIP: Hvis du vil vide mere om hudplejende C-vitamin, så beskriver The Ordinary det interessant her, hvis du hopper et stykke ned i teksten til de generelle retningslinjer.

@beautyspace på INSTAGRAM, hvis du vil se den toilettaske, jeg har pakket til Nicole Kidman.

FOTO JENS PETER ENGEDAL

17/07/2019
Jeg har pakket Nicole Kidmans toilettaske
På en slags opfordring
21/07/2019
Ingrediensen, du ikke længere kommer uden om
CBD fra cannabis insisterer på en plads i din hudpleje

Kommentarer

  • Mette L

    Hej A, vil gerne igang med C-vitamin men min allergiske hud er ikke så glad for flower ekstrakter og limonene som jeg kan se, der er i dette produkt. Har du et mere klinisk / rent alternativ til dette C-vitamin serum?

    03/08/2019
  • Jette B

    @Anette, jeg har en tid hos SkinSense den 5. september, jeg skriver gerne om min oplevelse.

    22/07/2019
  • Ditte H

    Yeah, er det virkelig sandt!?? At jeg deler hudplejeprodukt med Surrugue?? Sort of speak … Så kan jeg kun håbe på at få en lige så fin hud. Tak for infoen, dét var bestemt vigtig info 😀

    22/07/2019
  • Helle Koch-Houmann

    Jeg bruger produkter fra the Ordinary. De anbefaler, at man højst bruger 3 produkter ad gangen, vel for at sikre optagelse. Så synes jeg bare, at det er svært at vælge hvilke der er vigtigst, for det er der jo flere præparater der er.
    Jeg bruger ‘Buffet’ og ‘niacinamide 10% + zink 1%, samt deres ‘natural moisturizing factors + HA’ om morgenen. Om aftenen det samme, dog + ‘granactive retinoid 2% emulsion’, selvom det jo faktisk er hele 4 produkter.
    Så jeg er lidt i vildrede:-/

    21/07/2019
  • @ Inge G, jeg synes, vi mangler et virkelig godt kropsprodukt med nok C-vitamin i.

    Stor hilsen Anette

    21/07/2019
  • @Amaja, TAK fordi du læser med.

    @Ditte Helge, Den favorit har du til fælles med Stephanie Surrugue, som jeg ved, du ikke kan få nok af. Altså af Stephanie.

    @Karoline L, Hvem er YTTP ?

    @ Anette B, Tak for tip, og JA, meget fine, og ret bekostelige som jeg husker det?

    @ Charlotte Riis, Ikke en rar oplevelse. Man kan virkelig få for meget…husker engang, hvor jeg skulle afprøve en højdosis C-vitamin behandling på min mand. Hans hud brændte og siden har han aldrig prøvet noget med C-vitamin.

    @ Majbritt, mange tak fordi du deler din erfaring.

    @ Jette B, vil du ikke fortælle mig, hvilken behandling du vælger og hvordan den er?

    Stor hilsen Anette

    21/07/2019
  • Inge Gammelgaard

    Hvilke produkter med C-vitamin anbefaler du til kroppen, Anette?

    21/07/2019
  • Majbritt

    Jeg er glad for C-vit fra Pharmaceris

    20/07/2019
  • Jette B

    Jeg har lovet mig selv en ansigtsbehandling hos SkinSense i Herning inden jeg prøver flere produkter. Jeg vil gerne prøve den fra REN.

    20/07/2019
  • Charlotte Riis

    Jeg har en svaghed for The Ordinary’s produkter! Selvfølgelig skulle jeg også prøve deres c-vitamin creme, den kan blandes med andre cremer, og det gjorde jeg så.
    I foråret gik det fint, men her til sommer slog min hud pludselig ud med store, røde og kløende plamacher! Jeg kunne ikke helt finde ud af, præcist hvad der gjorde dette, indtil min hud brændte og blev helt rød da jeg smurte mig ind med netop denne creme.

    Den ikke helt så kloge Ego opdagede så, at cremen er på 23%. Den bruger jeg så IKKE mere!

    Jeg har en veninde, som er meget begejstret for deres pulver – den må jeg prøve istedet 🙂

    20/07/2019
  • Anette Bilsted

    Kære Anette. Har du prøvet produkterne fra PH formular, de er super gode, og gør klart en forskel. Deres c vitamin er eminent. KH Anette

    19/07/2019
  • Huh! Jeg savner C-vitamin. Har den fra bl.a. YTTP og Glossier. Men POD er vist ikke helt glad for det – det er så forfærdeligt 🙁 Den fra YTTP er så lækker

    //K

    19/07/2019
  • Lene

    Timeless Skin Care er jeg blevet opmærksom på bla via ‘you tube’ en kvinde på 56 år som viser hendes hudplejeprogram. Hun bruger flere af timeless ‘ produkter.

    19/07/2019
  • Ditte Helge

    Vil bare fortælle at min hud er afhængig af Dermalogicas c-vitamin serum. Såå lækker på huden!!!

    19/07/2019
  • amaja

    tak for den gode viden specielt da som kræftramt ikke må tage noget kosttilskud eller vitaminer kun hvad man kan smøre på

    19/07/2019
  • Lene

    Kære Anette, har lige et spørgsmål vedr. en amerikansk producent med navnet timeless skind Care en serum med 20 % C vitamin i. Kender du dette mærke og kan du anbefale det.

    19/07/2019
  • Lonnie

    Jeg har i flere år taget 2g (4x500mg) C vitamin som depot tabletter om dagen og Jeg bilder mig ind at det kan ses på huden.

    19/07/2019
  • C-vitamin cremen der var med i BeautyBoxen fra REN sidste gang er simpelthen så dejlig at bruge, da jeg har lidt tendens til skinnende midtzone 🙂 Den skal i fullsize i mit sortiment – i det hele taget en rigtig god box sidste gang!

    19/07/2019
  • Tilde

    Kære Anette,

    Ang. c-vitamin – jeg har den fra Kiehl’s ved navn Powerful strength line reducing concentrate, og jeg synes den gør decideret ondt at bruge. Jeg er ikke sart, og har vænnet min hud til peel-of masker m.m., men den her prikker og stikker så meget i de første 10-15 min., at jeg næsten ikke kan holde det ud – så meget at jeg i hvert fald sjældent for den brugt. Jeg har ikke nogen tegn på allergisk reaktion, når jeg bruger den med sådan rødme eller lignende.
    Gør jeg noget forkert? Skal jeg bare vænne mig til den?

    En anden ting: Må jeg rykke for et svar på dit indlæg om teenage-hud?
    Jeg ved, du var på ferie, men håbede du måske havde tid nu 🙂

    Tak for en altid skøn og lærerig blog.

    19/07/2019
  • Christina Kragh

    Så nu skal jeg spare mine dyre dråber c vitamin og kun brugt den om dagen ? Og ikke køre aften rutine med c vitamin serum og A oven på

    19/07/2019