Livet er så fucking kort. Gør nu, hvad der gør dig glad

Selv kalder TV- og radiovært Sara Bro sig for den vildeste produktnørd – og ja, det tror jeg nok. Men for mig er hun mest af alt en fandenivoldsk farverig power-feminist, der ikke er nærig med sit mod – det kan dryppe på os andre. Jeg er kæmpefan af hendes nærvær og kløgt i både Hjerteflimmer, Sara & Monopolet og det er en særlig fornøjelse  herunder at snage i hendes rutiner:

Hvad slår folk som det første (tror du), når de står på dit badeværelse?

Jeg tror, de vil kunne se, at mit indretningsprincip er, at det ikke må være pænt. Ikke noget med ensfarvede håndklæder og den slags. Det vil nok også slå folk, at her hænger virkelig meget badetøj, og at der måske er en lille smule beskidt. Når det er sagt, så er mit badeværelse det rum, jeg har brugt flest penge på. Jeg er vokset op i en hippiefamilie med fællesbad, så da jeg endelig fik mit eget, så skulle det være et virkelig behageligt et – med varmeapparatsgulv hele vejen ud i bruseren. Så den del står snorlige ved hjælp af byens dyreste murer Jeg tror folk vil nyde det, hvis de går herud i bare tæer.

Hvis du skulle tage et alvorsord med skønheds-branchen … hvad vil du sige så?

At de skal droppe alt med hormonforstyrrende ingredienser og indhold, der ikke gør miljøet godt. Hvis jeg var producent, ville jeg kunne se mig selv i øjnene på den front. I forhold til måden branchen kommunikerer på, så er jeg forskånet for reklamer i mit feed, og jeg ser ikke flow-TV eller læser dameblade mere, fordi jeg følte mig talt ned til. Men jeg så for nylig, at Femina har valgt en ny indholdsmæssig kurs med mere politik og aktivisme og kæmpe respekt for det – det kommer skønhedsbranchen jo også til at skulle forholde sig til.

Har du en morgenrutine, der får dig til at føle dig ekstra godt tilpas? Som virkelig fungerer.

Hvor lang tid har du, for ja – den begynder dog slet ikke på badeværelset, men med et glas kogt vand med kollagen og æblecidereddike – jeg har virkelig researchet på det med kollagen, og har valgt et dansk produkt. Så laver jeg en sol-hilsen eller tre, mediterer i 15 min efter en app, som fungerer for mig. Det går jo ikke, hvis stemmen er for irriterende. På den måde er der hurtigt gået 30 minutter, men så er min hjerne og min krop i gang, og det var en rutine, jeg begyndte på, da jeg lavede morgenradio, hvor jeg skulle være i stand til at sige noget fornuftigt fra kl. seks. Derefter går jeg på badeværelset, hvor jeg pøser en masse koldt vand i ansigtet og etagevasker kroppen, for jeg vasker kun hår et par gange om ugen. Jeg bruger så serum, en ansigtscreme og noget SPF – meget konsekvent. Om sommeren kan jeg godt springe ansigtscremen over dog, men aldrig serum. Det er min ting. Jeg har prøvet uden og det går slet ikke. Jeg er meget glad for Blue Drops fra Raaw – altså den er hjernedød god.

Jeg ser mig selv som lidt af en produktluder, for jeg ELSKER at prøve nyt. Magasin er mit foretrukne sted – her arbejdede min mormor, så for mig er der også noget nostalgi ved det sted. Jeg bruger makeup hver dag, og igen hænger rutinen fast, fra da jeg lavede morgenradio og skulle ligne et menneske meget tidligt – så solpudder i ansigtet, også som øjenskygge. Efter fire år uden, bruger jeg nu mascara igen, og det hænger sammen med mit lyserøde hår, der kalder på mere farve. Mine bryn er de vigtigste. Enten bliver de farvet hos frisøren, eller også gør jeg det selv med hjælp fra Depend eller Hanne Bang produkter. Jeg er meget glad for produkterne fra både Miild-pigerne og fra Tromborg, som er de mærker, der makeupmæssigt fungerer bedst for mig.

Har du noget på badeværelset, du nødigt viser frem, men altid ligger inde med?

Altså hvis du spørger, om der er noget jeg gemmer, så JA. Jeg er nødt til at gemme Blue Drops-serummet, for ellers er der andre, der hapser det.

Og ellers har jeg et ret stort skab med rengøring, hvor der også befinder sig adskillige kasser med anti-kløe smøre, luse- og tægeting og alt det man skal have, når man har børn. Det er også her alle mine grineren sager står, sjove dimser til håret, glimmerstads og den slags. Og mine vatrondeller, som jeg desværre ikke køber i en bæredygtig version, fordi det ikke fungerer for mig med at vaske dem. Til gengæld er min vatpind genanvendelig – vi holder meget af at rense ører hjemme hos os, selvom man ikke må.

Har du nogensinde stået ved en skillevej, altså overvejet noget, der krævede tilløb og overvejelse sundheds/skønhedsmæssigt?

Altså jeg har prøvet Restylane, fordi jeg har en bekymringsrynke mellem brynene, som jeg er ked af. Og jeg overvejer Botox, ikke at jeg vil have det døde ansigt, men det kan godt ende pænt. Det så jeg hos en kollega, da vi sendte morgenradio. Han fik det, man kalder fuld plade, og så seriøst 10 år yngre ud, selvom han var meget ung i forvejen. Friskere ud – som om der var nul bekymringer. Jeg har det sådan, at livet er så fucking kort – gør nu og prøv nu, hvad der gør dig glad.

Noget, du er doven med?

Det var der engang, hvor jeg aldrig rensede hud om aftenen. Lige indtil makeupartist Johanne Danshøj gav mig voksenskældud og sagde, at jeg skulle. Så nu renser jeg af hver aften med micellar-vand, bare den fra Neutral, for jeg tåler ikke så godt overparfumerede ting. Det er bl.a. også derfor, at jeg altid vender alle produkter om for at se, hvad de indeholder … og der må ikke stå noget med propyl eller metyl.

Det tåbeligste eller bedste skønhedstip, du har afprøvet?

Det falder lidt i samme kategori, for jeg fik engang anbefalet en virkelig krads peeling – sådan en, der foregår på en klinik og hvor huden bagefter flager af i store stykker og du MÅ IKKE røre det. Hvilket var umuligt. Jeg lignede Frankenstein i en uge, og det var virkelig ikke rart, men hold op, hvor blev huden flot bagefter.

Noget, du gerne ville have vidst for 20, måske 30 år siden?

Jeg fik bumser måske allerede da jeg var 11 år gammel – noget, der virkelig generede mig. Jeg kom på en sindssyg hård kur (roaccutan), og jeg ville ønske, at der havde været nogen, som bedre kunne fortælle mig, hvad der var godt og ikke godt i forhold til min hud dengang. Kostmæssigt, vaskemæssigt – jeg har jo en klar fornemmelse, at det er noget indre-agtigt og er hormonelt styret, men informationen var ikkeeksisterende.

FÅ MERE AF SARA BRO@sarabro

MERE AF BEAUTYSPACE ved at hoppe på Beautyspace-listen her.

Fotograf Pernille Rahbek

28/07/2021
Med EGF-proteinet på kroppen og svampe i ansigtet
Her er, hvad der skete
03/08/2021
Gør det så godt, at udlandet også vil smøres
Her er, hvad der altid står på min hylde

Kommentarer

  • Trine

    Kan du anbefale en god hudplejeklinik i Kbh K? Mvh Trine

    10/08/2021
  • Birgitte Elberling Hauge

    Hej Anette
    Du skriver i en kommentar her, at mht kollagen så er det For dig afgørende, at den daglige mængde ligger på mellem 5 og 10 gr.
    Jeg tager oslo skin labs kollagen og kan se, at en dosis indeholder 2,5 g. Vil jeg så ha’ fordel af at tage 2 doser dagligt?
    Kh
    Birgitte

    08/08/2021
  • Marianne

    Selv tak. Er så glad for at jeg fandt dig på nettet. Efter at jeg bruger manyo facial mist, pestle and mortar hyaluron syre. Og IS clinical moisturizing complex om dagen. Og angsigtscremen til natten. Har jeg ingen urenheder i mit ansigt længere. Har lige købt EGF serumet og synes allerede jeg kan mærke en forskel ogsåBlive ved med dit gode arbejde det er guld værd..

    Hvis du har tid. Kunne du så anbefale en rigtig god ansigtscreme der giver masser af fugt, men ikke koster en bondegård som IS Clinical gør

    30/07/2021
      • Marianne

        Super. Det vil jeg gøre. Tusind tak:-)

        06/08/2021
  • Emilie

    “ Det er bl.a. også derfor, at jeg altid vender alle produkter om for at se, hvad de indeholder … og der må ikke stå noget med propyl eller metyl.”

    … mærkeligt at hun så har flere produkter stående på hendes badeværelse som indeholder “noget med propyl eller metyl”

    30/07/2021
  • Lea

    Hvilket kollagenpulver er det Sara bruger? Og hvorfor æblecidereddike?

    29/07/2021
  • Anette+Kristine+Poulsen

    1000 tak for alle gode ord og kommentarer. Jeg er ikke tilbage på bloggen før på tirsdag den 3. august. Der svarer jeg alt og alle.

    KH Anette

    29/07/2021
  • Majbritt

    Hvilket kollagen pulver er det Sara bruger?

    29/07/2021
  • Charlote

    Hvilken dejlig produktnørd og lige ud af landevejen Sara er❤️
    Jeg er også helt vild med hende
    Anette har du lyst til at fortælle noget om Saras yndlings produkt?
    Jeg har læst lidt på denne serum og det er mest folk med fedtet hud Rosasea eller acne der skriver den er god.
    Tror du den vil være god til en 55 årig hud som min der har været udsat for en del (bare ikke de nævnte eksempler her) og vil den samtidig kunne give mig det samme som C vitamin og niacinamide ?
    Bliver jo tændt når Sara sammenligner den med bioeffekt.
    Kh Charlotte

    29/07/2021

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.