Hende her vil du kende

Etnolog Julia Lahme har ret: Vi lægger holdning og hjerte i vores forbrug som aldrig før. Hun  kalder det for en spirende optimisme-økonomi.

For mig er det genkendeligt. Uden at lyde engle-agtig, så trækker det i mig, at de ting, jeg gør, har en positiv betydning ud over mit eget velvære. For eksempel er jeg netop på vej til min lokale kosmetolog, som nu har butikken åben (men fortsat ikke laver behandlinger). Dels er der noget, jeg mangler. Dels er der noget, jeg gerne vil have hende til at se på. Selvom det må være på afstand.

Jeg har heller aldrig spist så meget takeaway som nu – de lokale restauranter i mit nærområde gør det alle penge værd at hente mad.

Og jeg har aldrig haft så mange planer om alt det, jeg skal, når dem, der holder lukket, atter kan slå dørene op.

En af planerne kan delvis føres ud i livet allerede nu. For personen bag Årets Nye Mærke, Stella Nisreen Kanaan, skabte ikke bare The Naughtly Alchemist i anstrengelsernes år 2020 – hun fortsætter i øjeblikket ufortrødent udviklingen af sin serie.

Og med noget vi bruger meget af. Nemlig håndsprit – af den pæne slags. Indholdsmæssigt er der tale om 80% økologisk kornalkohol (den fordamper ekstremt hurtigt) tilsat dét, Stella kalder plantekraft: kamille, morgenfrue, lavendel og salvie. For ikke at blive krads på huden er der tilsat solsikkekerneolie og glycerin. Fås i en halvstor flaske og en til tasken.

I det små bliver jeg gladere af at se på den – har den bl.a. stående på skrivebordet. Og det føles så godt at vide, at Stella står bag. For hun er en person, der lever sit brand, ja hele sin spa. Typen, der spreder energi, inspiration, visdom og næstekærlighed – intet mindre. Vi er heldige at have hende herhjemme.

FIK DU LÆST, hvordan Signe-Marie slap af med pigmentpletterne? Ellers kan du læse med her.

MARTS MÅNEDS BOOK’N BEAUTYBOX er netop landet. Du får alle detaljer her.

@beautyspace på INSTAGRAM

01/03/2021
Endelig blev hun fri for insisterende pigmentpletter
Med tretrins metode, der koster
04/03/2021
3 metoder mod mørke rande
Hvad der i følge hudlægen dokumenteret virker

Kommentarer

  • Marian Jensen

    Hej igen, tak fordi du svarer mig.
    Aften:
    Først renser jeg huden. Så bruger jeg Ansigtscremen (A-vitamin). Lidt efter kommer jeg natcreme på. Efter noget tid (en time ?) bruger jeg Environ revitalisere Masque og sover med den.
    Morgen:
    Renser jeg hud og bruger Ansigtscremen og lidt efter dagcreme.
    Jeg er bare i tvivl om det er den rigtige måde. Den er jo lidt besværlig om aftenen. Jeg har forsøgt at genlæse nogle afsnit i din bog for at få lidt hjælp til fremgangsmåden.
    Tak for din hjælp. Hilsen Marian

    04/03/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Marian, så er jeg mere med:

      Aften: 1) Rens – 2) så på med frugtsyremasken (måske et par gange om ugen) – 3) så Ansigtscremen. Mærk efter om du har brug for mere, altså evt. en ekstra natcreme, som du nævner.
      Morgen: Du kan sagtens bruge Ansigtscremen igen efterfulgt af en dagcreme, der indeholder SPF. Du kan kan også prøve, om du får mere glæde af et fugtserum med dagcreme/SPF ovenpå.

      Håber, det vil gå godt. Og godt vi fik det hele opklaret.

      04/03/2021
    • Pernille S

      Kære Anette. Jeg er lidt forvirret over @MarianJensen bruger Environ revitalisere Masque og sover med den om natten! Du svarer hende at masken skal bruges aften efter rens, efterfulgt af Avitamincreme. Min bekymring går på om Marian ved ansigtsmasken skal renses af FØR Avitamincremen samt at den max skal sidde i 20 min!? Forhåbentlig ved Marian dette? Eller også er det mig som ikke kan læse mellem linjer
      God Weekend!

      05/03/2021
      • Anette Kristine Poulsen

        @ Pernille S, du må gerne have den på i et uuuultratyndt lag natten over i følge indehaveren af Environ-distributionen i Danmark. Og endelig ikke overdrive. Max 1 eller 2 gange om ugen.

        08/03/2021
  • Marian Jensen

    Hej Anette, jeg er en kvinde i 60’erne. Er så glad for din A creme. Har gennem en måned opbygget brug af Environ om natten. Jeg er i tvivl om rækkefølge af cremerne. Jeg fik et råd om følgende: Aften, rens hud, så A creme, vente lidt så natcreme, vente en time så Environ. Morgen: Rens hud, så A creme, vente lidt så dagcreme. Alle ugens dage.
    Jeg har læst din bog og følger med glæde hvad du skriver.
    Marian

    04/03/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Marian, tak for dit spørgsmål og din tillid. Jeg tror ikke, jeg er helt med i forhold til om aftenen:

      “Rens hud, så A creme, vente lidt så natcreme, vente en time så Environ” ?

      Hvilke produkter taler du specifikt om, hvem har givet dig rådet og står der vitterlig en time? Jeg skal nok forsøge at hjælpe dig, så godt jeg kan, men der skal lidt opklaring til ført.

      04/03/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Marian, åh jeg tror mit svar forsvandt i går. Nu giver det hele mere mening:

      Aften: Rens, så brug din frugtsyremaske fra Environ (bare et par gange om ugen) OG KUN I ET ULTRA-ULTRA tyndt lag, hvis du overnatten med den, så A-vitcremen. Den korrekte instruks er at masken bare skal sidde på 20-30 min., så det synes jeg du skal holde dig til. Det andet kan du godt prøve (jeg har Environs ord for at det er okay – og har selv testet det af, men tjek med din hud).
      Morgen: Du kan fint gøre som du gør, bare der er SPF i din dagcreme. Overvej om et fugtmættende serum vil være bedre i dagtimerne under en ansigtscreme med SPF.

      05/03/2021
  • Katrine

    Hej Anette,

    Jeg vil høre, om jeg kan være heldig at få en anbefaling fra dig. Jeg bruger Dermaroller hver tredje aften og deres lipopeptide A-vitamincreme ovenpå. Morgenen efter føles min hud tør – som om den skulle have haft smurt noget mere på om aftenen.
    Hvad vil du anbefale at smøre på huden, efter den er rullet? Maskerne fra Dermaroller har jeg simpelthen ikke råd til at bruge hver gang.

    De øvrige aftener bruger jeg din A-vitamin-creme. Så tænker jeg måske bør bruge noget andet de aftener, jeg ruller…?

    Håber du vil hjælpe.
    Mvh. Katrine.

    04/03/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Katrine, det nemmeste vil være at gøre to ting: Dels smøre et ultra tyndt lag fugtserum på lige når du har rullet – OG tilsætte en oliedråbe i din Lipopeptid creme. Du kan prøve begge dele, men enkeltvis for at se, hvad der virker for dig. De aftner, hvor du ruller.

      05/03/2021
  • Christina kragh

    Jeg har lige købt Tromborg nye rens wau en fornøjelse har du prøvet den ?
    Pestle and mortar har lavet selvbruner dråber har du prøvet dem? Jeg overvejer at købe dem når mine Clarins er tom

    03/03/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Christina Kragh, ja, den er virkelig god. Har haft den med i Børsen – nej, har ikke prøvet dråberne.

      05/03/2021
  • Maja

    Jeg synes at have læst at du engang skrev, at Tryllecremen fra WASO var bedre til hudtoner med gul undertone end Origins vitazing ?

    03/03/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Maja, en anelse ja.

      05/03/2021
  • Stine

    Elsker hendes sera til ansigt og bryn ☘️

    03/03/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Stine, 1000 tak fordi du deler din gode erfaring.

      05/03/2021

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.