Derfor er der kø til Book’n Beautyboxen

Én gang om måneden, altså bare 12 gange om året udkommer Beautyspaces Book’n Beautybox. I samarbejde med mit forlag og med et (i mine øjne) altid anbefalelsesværdigt indhold. Altså udvalgte produkter, som jeg synes, det er værd at få huden i.

Som producent er det derfor ikke bare sådan liiige at være med i den boks, og nogle bliver da også af og til lidt sure. Men sådan må det være. For det skal være noget godt.

I den sammenhæng bliver jeg stadig virkelig glad, når jeg ser, hvordan mange af tingene ender som favoritter hos modtagerne. Ikke jo, at det modsatte aldrig er sket, men det heldigvis sjældent. I dag kan jeg  ikke dy mig for at dele Beautyspace-læser Pernilles jubel-erfaring fra kommentarfeltet for nogle dage siden:

“Kære Anette, må simpelthen dele min begejstring! Læbestiften fra Sisley, Phyto-Lip Rouge 42, som var med i denne måneds Book’n Beautybox er intet mindre end fantastisk. Super holdbar, fugtgivende og silkeblød på læberne; Jeg er totalt blæst bagover! Synes, det ofte er svært at finde en læbestift, der ikke udtørrer mine læber. Den smukke røde femme fatale farve, får mig til at føle mig som en rigtig Parisienne. Bliver simpelthen nødt til at opstøve en masse fester, hvor jeg kan flashe den. Skal dog klart udforske andre farver, som er mere hverdags-gangbare. MAC har fået en skarp konkurrent. Tak fordi du har introduceret den. KH Pernille.”

Ærligt talt så vil jeg muligvis ikke selv kunne skrive så mange ord om en læbestift. Men en ting er sikkert: Den er værd at teste, hvis du bor i nærheden af et sted, hvor Sisley kan prøves.

NÅR VI TALER OM INDHOLD: Hvert år prioriterer jeg at bruge noget arbejdstid i Los Angeles. Dels har byen en særplads i mit hjerte, fordi jeg har boet der, og dels er LA en overvældende, nonstop inspirationskilde skønhedsmæssigt. Hvis du har tid og lyst, så lægger jeg skøre, nye og forhåbentlig brugbare ting op løbende på Instagram: @beautyspace. Inkl. besøg på CBD-bar og hos hudlægen Jessica Wu.

NB: November måneds Book’n Beautybox udkommer tirsdag den 5. november.

16/10/2019
En vil have en robot. En anden vil strækmærker til livs.
Her får du ønskelisten fra de skønhedskloge
18/10/2019
Husker du Obsession, Beautiful og Hypnotic Poison?
Derfor skal du ikke tilbage til den tid

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    @ Ditte H, enig. Prisen er høj, men trods alt en smule lavere end på deres hudpleje. Johanne er måske den største fan af Sisley, jeg kender.

    @ Amaja, åh hvad kan det have været for en. Var det til krop eller ansigt? Eller måske den fra Møllerup Gods med hampolie?

    @ Nanna, den er også helt speciel. Tak for din tilbagemelding, Nanna.

    @ YB, kan du mon tilføje hello@beautyspace.dk som en favorit-email? Så vil du få dem. Ellers skriv til mig på open-mind@mail.dk hver den første tirsdag i måneden, så kan jeg sende dig linket manuelt.

    @ Naja, nej, jeg vil ikke lave det på abonnement. Der er noget ved den løsning, jeg ikke bryder mig op. Men du ser boxen hver den første tirsdag i måneden. Med nyhedsbrevet hvis du er tilmeldt. Ellers er der et link her: https://us2.list-manage.com/subscribe?u=5df0c449b5195ba13a2df1bc4&id=cada71d17c

    @ Camilla B, du ser boxen, når den kommer ved at være tilmeldt nyhedsbrevet her:

    https://us2.list-manage.com/subscribe?u=5df0c449b5195ba13a2df1bc4&id=cada71d17c

    Stor hilsen Anette.

    19/10/2019
  • Camilla B

    Hvordan tilmelder man sig? 🙂

    18/10/2019
  • Anette Kristine Poulsen

    Mange tak for kommentarer og spørgsmål. Jeg svarer i løbet af weekenden. Tak for din tålmodighed.

    KH Anette

    18/10/2019
  • Naja

    Hej. Fungerer boksen som abonnement eller køber man den seperat hver måned? Vh Naja

    18/10/2019
  • YB

    Jeg bliver desværre ikke mere adviseret, når der kommer en ny box….må være røget af listen, men kan ikke tilmelde mig igen, da jeg åbenbart stadig står der

    17/10/2019
  • Nanna Rosing Romanowski

    Jeg har fået mange favoritter fra dine bokse, især ansigts misten fra Pestle & Motar. Den er blevet genkøbt!

    17/10/2019
  • amaja

    undrer mig ikke at sisley er godt ,kan tilslutte mig vedrørende dine kommentarer vedrørende den måndelige box ,engang var der en ansigtoil og det var den bedste ever ,desværre glemt navnet men flasken var sort .

    17/10/2019
  • Ditte H

    Kan kun give Pernille S fuldstændig ret i, at Sisleys læbestifter er alle pengene værd – og de er satme dyre! Jeg købte nr. 42 og en anden læbestift fra Sisley på anbefaling fra Johanne, Josmakeupblog. Bedste læbestiften EVER!!

    17/10/2019

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.