Husker du Obsession, Beautiful og Hypnotic Poison?

I et tidligere liv arbejde jeg for Dior. Og som ansat måtte man udelukkende bære Dior-dufte. En dag, hvor jeg havde snydt, kom direktøren ind på mit kontor og ville vide, hvad jeg duftede af. ”Åh jeg har blandet dem alle sammen lidt hist og pist, du ved”, svarede jeg om det, der i virkeligheden var en vidunderlig let duft fra en konkurrent. Vistnok Cliniques Happy. Så lancerede vi, mens jeg var gravid, Hypnotic Poison hos Dior, og det var mildt sagt ikke så rart.

Rart var det heller ikke med de perioder, hvor jeg kun sværgede til én duft. Som blev overdoseret uden at ane, at den for evigt ville tatovere sig ind dufthukommelsen. Som eksempelvis Estée Lauders Beautiful, så sødblomstret og tung, som kun en 80’er-sag kan dufte – og på måden, så de fleste fik nok. Muligvis for resten af livet. Det samme gjorde sig gældende med Calvin Kleins Obsession, som set i bakspejlet strengt taget ikke var nogen fornøjelse med en overvægt af vanilje og koriander. Den havde bare timingen med sig, da alle var kørt træt i Yves Saint Laurents Opium.

”Ingen vidste bedre, så alle købte den, konstaterer duftekspert Luca Turin tørt i bogen ’Perfumes’.

I dag er det heldigvis anderledes. For vi har duftgarderober (lidt af min er vist på billedet). Og nej, den bliver ikke sammensat alt efter, om det er dag eller aften. Eller om man er lys eller mørk. Og i netop den forbindelse har jeg glædet mig sådan til at introducere dig for en duftekspert, som lander på Beautyspace lige efter weekenden.

VIDSTE DU, AT også vores sundhedstilstand kan kaste odør af sig – bare tænk på stress-svedens sure og bitre lugt. Før nutidens medicinteknologi lugtede lægerne sig frem til patienters sygdomme. De mente, at tyfuspatienter lugtede af bagt brød og skrumpelever som svovlbrinte, og i de franske middelalderslotte blev sengetøjet stænket for at forhindre kropsforurening, ligesom sorg og tristesse blev lindret med velduft, så følelserne ikke fik magten.

@beautyspace på INSTAGRAM

17/10/2019
Derfor er der kø til Book’n Beautyboxen
For indholdet skal helst ende som evergreens
21/10/2019
Du har jo en puls
Brug den til at få styr på duftsignalerne

Kommentarer

  • pernille

    Oh Anette!
    Husker også min første tid hos Dior (efter dig), hvor jeg i elevatoren, med angst blev konfronteret med Københavns fineste næser , der øjeblikkeligt spottede `en fremmede duft` – det var sikkert noget fra Calvin Klein, som jeg sportede helt vildt primo oo`erne. Det var virkeligt et reelt forklaringsproblem. Men med tiden blev man jo en del af familien. Er fortsat stor fan af farmor duften “Miss Dior”.
    Men Poison familien blev aldrig min duft signatur, hverken lilla, rød, grøn eller lyslilla.

    02/11/2019
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Elisabeth, jeg har det på præcis samme måde med Red Door.

    @ Berit, åhhh Lou Lou. Havde glemt den. Jeg husker, at jeg gik med den, selvom jeg i realiteten ikke brød mig om den. White Linen er til gengæld en duft, jeg gerne vil dufte igen.

    Stor hilsen Anette

    25/10/2019
  • Catherina Wagner

    Jeg elsker dufte, ok rettelse, jeg elsker de dufte der falder i min meget brede smag. Jeg drejer ofte hovedet med et lille smil og velbehag, når en mand passerer der dufter godt (imens jeg bekæmper min lyst til at løbe efter og bare ånde ham ind). Dog lader det til at ske mere sjældent i øjeblikket, måske mænd er blevet duft forskrækket eller de neutrale ligegyldige dufte er “in” i øjeblikket.
    Jeg gjorde den fejl for nogle år siden, da jeg mente det var tid til at anskaffe en masse nye dufte i forbindelse med ”efter jul udsalget”, at jeg kiggede meget på top 10 listen, tog online duft testen 2-3 gange fra Matas og gik derefter i gange med at købe en håndfuld nye duft. *Big surprice*, jeg ramte forkert.
    Eller en var overraskende god, den billigste “My moment”, ikke en favorit, men god. Et par stykker var kedelige, for svage og intet sigende, total meh. Og så var der Elizabeth Arden “Untold story”, eller noget der henad. Direkte modbydelig og kvalmende efter 2 sekunder. Jeg forsøgte over flere omgange, den lød behagelig, men hver gang måtte jeg hurtigt vaske af fra mit håndled. Jeg endte med ar forære væk til en jeg sjældent så, og sagde ellers kunne hun forære væk.

    Jeg har lært, en duft skal testes på huden, og hvis jeg i dag køber dufte på et virkelig godt tilbud, åbner jeg ikke forseglingen før jeg har testet den, så jeg kan videre sælge til omkring samme pris igen, hvis den ikke lige er mig. Hvilket rigtig tit bare er tilfældet. Uanset hvor meget andre elsker den.
    Jeg har en stor og meget blandet duft garderobe, som jeg ifører mig, alt efter hvad jeg har lyst eller griber fat i. Men jeg ville ikke kunne beskrive hvilke duft noter det er jeg nyder eller som nærmest virker som Katteurt på mig.
    Jeg er også helt ligeglad med om det er en duft jeg brugte i mine teenage år, for 26 år siden eller om den kom frem for et par år siden.
    Vanderbilt er præcis lige så god den dag i dag, som den var dengang, og min “go to duft”, når jeg ikke vil skulle tænke over hvad jeg tager på.
    Tresor er stadig vidunderlig, dog afskyer jeg virkelig de nyere varianter som nuit tresor (kvalmende).
    Clavin Klein har lavet mange af mine favoritter, som In2U, Beauty, Secret Obsession, samt nogle andre, og utallige meh og ligegyldige.
    Andre favoritter er Black opium, alt jeg har prøvet fra Tom Ford (F* fabulous er som catnip for mig), lady million (i guld), Ralph Lauren Romance og nok nogle jeg har glemt.
    Alle de der “rene og friske” dufte der lader til at være in i øjeblikket, som Clean, og Cool water og CK ck2 og utallige andre, no no no, eneste jeg lugter er sprit og alkohol.
    Pink Moleclue … jeg får ikke hovedpine men den er virkelig ubehagelig, nærmest smertende ubehagelig.
    Flere af de nye “friske dufte”, dufter mere henad alkohol, F.eks vodka tilsat en smule citrus eller lignede.

    22/10/2019
  • Berit Normann Overgård

    Åh Gud, det her giver sjove minder! Jeg fik HELE serien fra Cacharel Lou Lou i 18 års fødselsdagsgave! OMG, hvor er den no go! Men jeg elskede den dengang Til samme fødselsdag fik jeg White Linen fra Esteé Lauder – den må jeg dufte til igen, hvis den da findes
    Kærligst,
    B

    22/10/2019
  • Elisabeth

    Det værste -rent duftmæssigt -er Elizabeth Ardens Red Door.. Den giver mig øjeblikkeligt hovedpine så jeg har præsteret at forlade et tog hvor en kvinde har badet i netop den duft….

    Selv brugte jeg O de lancome… utroligt meget citrus. I dag er jeg lykkelig for Balanciagas dufte. Og for at Marc Jacobs omsider har relanceret sin fantastiske første duft som jeg elsker… i modsætning til de mange Daisy dufte der kom efterfølgende.

    21/10/2019
  • Anette Kristine Poulsen

    Sikke en fest at læse kommentarfeltet. Jeg kan næsten dufte mange af parfumerne, der bliver nævnt. 1000 tak for indspark og tilliden (Birgit A).. Et par konkrete svar:

    @ Daniela, ha altså…eller ikke jo for at grine, men det tør jeg slet ikke svare på.

    @ Camilla, et virkelig irriterende svar, men vil du ikke på biblioteket låne og læse SUPERHUD? Bare i forhold til hudens basale behov (kapitlerne med Hudplejepyramiden). Der får du et generelt overblik i forhold til dit spm. nr. 2. Jeg har ingen mening om MBR, men du er velkommen til at skrive tilbage i forhold til om det er deres fugtmætning eller andet, du er begejstret for. Det er svært at svare på det med prissætning, for hvem kan i virkeligheden sætte pris på din følelse/din vurdering af produktet. Hvad er deres egen forklaring? Forskning, ingredienser eller?

    Stor hilsen Anette

    20/10/2019
  • Nanna Rosing Romanowski

    Jeg elsker stadig duften af 1881 – jeg elsker/elskede når min mor bar den 🙂 En duft jeg aldrig glemmer, var en parfume Britney Spiers lavet som hed fantacy (ALT FOR SØD) og sidder også i dufthukommelsen.

    20/10/2019
  • Pernille S

    Leder stadig efter en duft jeg prøvede af en kærestes mor tilbage i 1976…

    19/10/2019
  • Daniela Fraser

    Jeg forlod engang en bus, da en kvinde kom ind med overdosis af Poison på.
    Det var i midt-firserne, og jeg havde høfeber og meget sart næse. Jeg havde en perosnlig antipati mod Poison.
    Til gengæld var jeg så selv en af de få, som kunne bære Opium, da jeg generelt neutraliserer mange dufte på min hud
    Hvorfor mon jeg gør det?

    18/10/2019
  • Anne Stensgaard

    Beautiful er bare den ultimative duft for mig, og jeg har den altid på hylden. De tunge dufte og dem med musk har altid været et “no go”.
    Lige nu er favoritterne ud over Beautiful, Powderbloom fra Karmameju, Love Story fra Chloé (også et skønt flashback til 80’erne) og Gabrielle fra Chanel.
    Jeg ville ønske, at Gucci’s Bloom dufte faldt i min smag, for flakonerne er så fine, men de kradser simpelthen i næsen.
    Hurra for de forskellige præferencer

    18/10/2019
  • Mariannegylding

    Elsker dufte❤️ Og jeg er mest til de søde, tunge feminine dufte. Har aldrig helt forstået den der unisex ting, vi skal da ikke dufte ens, mænd og kvinder. Jeg har da også været forelsket i en mand, blot fordi han duftede så forbasket godt.

    18/10/2019
  • Netty

    Hvad hedder nr. 1 fra højre?

    18/10/2019
  • Lise-Lotte

    Tak for at minde mig om Estée Lauders Beautiful, jeg havde helt glemt den 🙂 Jeg synes skisme den var god, bliver nød til at få fat i den igen.., jow jeg gør..;-)

    18/10/2019
  • Camilla

    Hej‍♀️

    Jeg har et. Par spørgsmål som ikke har noget indlægget at gøre.

    1: Har du mulighed for at skrive et dybtegående indlæg om MBR? Jeg synes det er det BEDSTE jeg har prøvet (og jeg har prøvet en del!) Men det er vanvittigt dyrt. Hvad er grunden til det? Og hvad er din holdning til mærket?

    2: jeg er nu gået over til bio effect, da jeg ikke kunne retfærdiggøre at bruge 4000 hver 3. Måned på MBR. Jeg synes faktisk det er okay godt, men skal man virkelig bare kun bruge 2 produkter? Altså egf om natten og egf day om dagen? Er det aktivt nok? Hvordan har du brugt det? Og hvad er din holdning til bio effect? Er der noget som er bedre?

    Hilsen spørge-Jørgen! (Camilla)

    18/10/2019
  • Birgit A

    Åh, jeg husker godt de tunge parfumer, vi badede i dengang.

    I dag er den absolutte yndling Narciso Rodrigues Pure Musc For Her – købt på din anbefaling. Og jeg har aldrig fået så mange komplimenter – fra mænd og kvinder – tidligere for en parfume. Og et par veninder har købt den samme og det er jo den bedste kompliment, man kan få.

    Derfor ææælsker jeg dine parfumeanbefalinger – fordi jeg sætter næsen i nogle parfumer, jeg ikke kender i forvejen. Og nogle gange køber jeg dem også. Det samme gælder i øvrigt månedens Beautybox – det er fedt at forkæle sig selv med fantastiske produkter, som er sluppet gennem dit nåleøje.
    Tak for det, Anette.

    18/10/2019
  • Stine

    Jeg har Estee Lauders Beautiful stående på min parfumehylde. Den bliver ikke brugt så tit, men jeg elsker den. Og jeg ved godt, den er sød og tung, men jeg elsker den alligevel. Jeg har også flere fra Zarko og Clean men Estee Lauders parfumer kan noget, de andre ikke kan: De åbner for en masse minder fra min ungdom og yngredom

    18/10/2019
  • Sanne

    Vi deler vist samme duftungdom! 😉 Jeg ELSKEDE Opium, tog bad i den, brugte den altid, så jeg i dag tænker på mine stakkels omgivelser. Jeg tog også Obsession til mig, og har egentligt et godt duftminde om den, så hvis de kunne lave den i en superlight udgave ville jeg være på. Opium, derimod, får jeg migræne bare af at tænke på. Så blev jeg, som dig, gravid og så døde Opium meget brat. Poison tog jeg aldrig til mig, forstod ikke den stinkbombe (undskylder til alle fans). I dag er jeg til de lette blomsterdufte, de må gerne være naturlige og ikke slikbutikssøde, som jeg synes der er en stærk tendens til. Men jeg har altid elsket parfume og har altid gang i mindst 5-6 forskellige på een gang. Det er min hverdagsluksus. Jeg har samlet på parfumeflasker siden jeg var 5 år, og har lige omkring tusind nu. Rigtig go’ weekend til dig, smukke. 🙂

    18/10/2019

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.