Derfor er hudlæger små-nervøse for olie

Lyt til artiklen her:

Jeg har tætte arbejdsforhold med dygtige hudlæger og ditto kosmetikere, der ofte har det tilfælles, at de har det stramt med olier til huden. Altså ikke forstået som fedtstoffer i creme, men deciderede olie-olier.

Nu findes der som bekendt smag og behag og ikke mindst forskellig hud. Men det ændrer ikke på, at selvom olie både kan føles rart og afhjælpe stram radiatortør hud, så kan den sagtens bruges forkert. Og når det sker, oplever hudlæger og andre professionelle behandlere, at folk står tilbage med bumselignende udbrud. Én hudlæge, som du skal møde lige om lidt, bruger endda ord som at olie kan skabe ravage.

Alligevel er der mange, der sværger til olier, og det er der en god grund til.

Det betaler sig at være fedtet

Oliernes store gennembrud skyldes parabeneforskrækkelsen, der for en menneskealder siden fik greb i mange. Parabener bruges som konserveringsmiddel og de blev mistænkeliggjorte i 90’erne som potentielt hormonforstyrrende. I dag har vi lært at skelne dem fra hinanden.

Men før den indsigt var problemet ligesom løst med olier, der ikke krævede konservering som vandholdige cremer, og det medførte en invasion af planteolier på badeværelseshylderne. Olier blev hyldet og omtalt som ekstra fugtmættende. Folk så dem som ”den rene” vare.

Men langt fra alle var glade. Slet ikke den Berlin-baserede hudlæge Yael Adler, som i sin bog Under huden udtaler: ”Når noget har svært ved at komme af, hvad bruger man så til at fjerne det med? Rigtigt gættet: Olie. Vi har altså med et rengøringsmiddel at gøre. Som plejemiddel er olie uegnet, fordi den indgår i vores egne værdifulde fedtstoffer (epidermis-lipider) og således kan vi risikere at vaske dem ud af huden.”

Tag din egen erfaring med olie alvorligt

Jeg ved ikke, hvad din erfaring er. Min er, at hvis jeg f.eks. har meget makeup på, så kræver det en olieholdig rensebalm at få det af og efterfølgende føles huden ikke strippet for egne fedtstoffer. Den kalder mere på at få det fede af.

Eller tag erfaringen fra min tidligere chef på Børsen:

”Hvis jeg har tør hud på kroppen og smører en olie eller plantesalve direkte på, så forbliver huden tør – nu også bare fedtet.”

Hudlæge Peter Bjerring forklarer, at det hele handler om dosis. For hvis man pludselig skifter creme (fugt og fedt) helt ud med olie (fedt alene) og bruger samme mængde, ja så vil det gå galt: ”Vi kan ikke bare sådan asfaltere huden i ren olie og tro, at den kan klare det.”

Det er der især to årsager til: For det første består hudbarrieren af en vand-lipid(fedt)-balance, hvor for meget olie kan ændre forholdet mellem hudens egne ceramider, fedtsyrer og kolesterol. Det kan gøre barrieren mere slap, mindre effektiv og være årsag til mere irritation. Især olier med højt indhold af oliesyre (f.eks. olivenolie) kan hos nogle svække barrieren.

For det andet er olie forseglende og lægger sig som en fin usynlig film ovenpå huden. Den kan hjælpe gevaldigt med at fastholde fugt, hvis huden allerede er hydreret (derfor vigtigt med fugt under fedt). Men er huden i forvejen fugttørstig, så kan olie give en stram, tør overflade trods glans – deraf sætningen du måske har hørt fra en professionel ”du er tør, men fedtet.” Altså et uskønt miks af vandmangel og olieoverskud.

Forstå tricket

Så.

Der er et enkelt trick:

Bruger du olie – det være sig til krop eller ansigt – så fordel den altid på let fugtet hud. Helst ovenpå et fugtmættende serum, eller hvis det gælder kroppen: Lige efter et bad, hvor huden er det, englænderne ville kalde damp. En idé kan også være at bruge badeolie under bruseren, og derefter bare let duppe huden tør.

Hvad gælder parabeneforskrækkelsen, så fortonede den sig. Mange gik tilbage til creme, nogle til en blanding, ligesom vi i dag er blevet klogere på, hvordan de gyldne oliedråber bruges bedst.

For det første giver olier ikke fugt, som mange fejlagtigt troede. De giver fedt. Derimod tæller fugtbindende ingredienser bl.a. hyaluronsyre, sodium PCA og glycerin, hvor olie derefter (smurt ovenpå eller blandet i din creme) kan bidrage med at forsegle fugten – altså skabe en slags midlertidig mini-dampspærre-effekt.

Derfor er rækkefølgen vigtig – først det vandede (typisk et fugtserum), så det federe (en creme) og til sidst en anelse olie (hvis du ikke allerede har blandet den i din creme).

GOOD-TO-KNOW FACT: HUDLÆGE HAR TO OLIE-UNDTAGELSER

Hos hudlæge Louise Arup Bratting Neergaard på Frederiksberg er olie ikke et favoritprodukt, men der er to undtagelser.

Først vil jeg dog gerne vide, hvorfor hun ikke er pro-olie. ”Fordi olie skaber så meget ravage i huden for mange. Gang på gang ser jeg folk stå tilbage med noget, der enten er akne eller minder om akne. Jeg ser også de tilfælde, hvor nogle bruger en masse olie omkring øjnene og ender med små keratinpropper (milia),” siger Louise Arup Bratting Neergaard.

Men der er undtagelser alligevel?

”Ja, olie kan være godt til hårbunden hos helt små børn, hvis de får arp, som er skællende skorper. En creme bliver her for besværlig. Det samme gælder ældre mennesker, som ikke længere producerer så meget fedtstof og derfor kan få en meget tør hårbund – her kan olie også hjælpe,” siger hun.

Hudlægen vil ikke afvise, at atopikere også kan have gavn af olie. ”Men det skal virkelig doseres og først og fremmest synes jeg jo, at man skal få behandlet sit eksem. På den anden side så er jeg også pragmatisk. Hvad der virker for en, virker. Så man skal tage egne reaktioner og resultater alvorligt. Og endelig: vælg olier, der ikke dufter af noget – jeg plejer at sige til mine patienter, at de helst ikke skal vælge noget, der dufter dejligt, for så er der potentielt allergi i sigte.”

Louise Arup Bratting Neergaard er hudlæge, ph.d. og har både hudlæge-praksis og privatklinik på Frederiksberg.

MERE SERIØST BEDRE HUD finder du i ord og på tube her.

FOTO LEA JESSEN