Det er nu, du henter gløden hjem

Vi disser altid vinteren for dens bøvl med radiatortør hud og glemmer, at det også er nu og de næste fire-fem måneder frem (i ly for solen), at ret meget kan fikses. Som eksempelvis de glød-tyve vi rager til os – pigmentpletter, tørre missende sollinjer og sådan.

I de næste fem-seks måneder fristes vi ikke til at bade i solen, og det er netop fravær af UV-stråler, der sikrer arbejdsro. Sommerens sol virker som benzin på et bål i forhold til både pigmentpletter og linjer, hvor (for meget) UV-lys gladelig æder hudens vigtigste byggesten, kollagen. Der er klart også alle de positive sider af lyset.

Egentlig oplever jeg heller ikke, at det specifikt er linjerne eller pletterne, der generer – men mere det faktum, at virker som lyseslukkere, fordi de forhindrer huden i at reflektere lys på naturlig vis. Og så er det, man hurtigt kommer til at se lidt støvettrist ud.

Men hvordan og hvor meget tålmodighed skal man væbne sig med? Det fik jeg hudlæge Janne Touborg svar på i sidste uge. Her kommer tre af de afgørende pointer, som hun uddybede i Børsen:

1.

”Alt godt for huden begynder i vores tarmsystem, hvor en sund tarmflora spiller en afgørende rolle i forhold til at have ro og balance i huden – en forudsætning, før der trækkes i arbejdstøjet. Sørg for at spise antiinflammatorisk. Dvs. prioritér alt det røde som eksempelvis rødbeder og peberfrugter sammen med alt det grønne som spinat og broccoli, og vil du være på den sikre side, så tag et kosttilskud med mælkesyrebakterier. ”

2.

”Brug SPF året rundt, når du arbejder med hudforbedring. Arbejd først derhjemme på en blanding af peelende frugtsyrer og A-vitamin i forhold til at glatte ud og farveudjævne huden. Hvis der skal en yderligere indsats til, anbefaler jeg receptpligtig blegecreme i seks uger med sideløbende IPL-behandlinger”. (IPL er forkortelsen for intense pulsed light, et laseragtigt bliztlys-system, der knuser og opløser pigmentplamagerne, så huden bliver mere ensartet – dog afhængig af, hvor dybt pletterne ligger).

3.

”Vær varsom med nåleruller i alle afskygninger, fordi de kan risikere at forværre pletterne. En pigmentplet har to måder at reagere på, når den bliver provokeret. Enten fortrække eller alternativt: Gå til angreb og blive større. ”

MIN ERFARING: Åh, jeg ved alt det under nummer et, og jeg øver mig dagligt. Øver, øver, øver. Jeg er enig i nummer to – altså i forhold til både AHA/BHA, A-vitamin og IPL (sidstnævnte, når der skal ekstra skyts til). Blegecreme har jeg også prøvet, men dog uden virkning. I forhold til afvisning af nåleruller, så har jeg i den grad både set og oplevet, hvordan den behandling kan gå begge veje i forhold til netop solpletter. Set folk få hjælp, men også det modsatte – endda på egen kind af en professionel, hvor nålerulleriet gjorde solpletterne værre.

@beautyspace på INSTAGRAM

06/11/2020
Din hud-skæbne afhænger af 3 ting. Siger hudlægen
Og så til sandheden om A-vitamin og sart hud
11/11/2020
Ansigts-yoga ekspert kalder det trylleri
For panderynker & tabt ansigts-volumen. Døm selv.

Kommentarer

  • Anette+Kristine+Poulsen

    @ Marie, det kræver en hudlægevurdering, for du har helt ret i, at selve ‘skydningen’ (og OM det 100% er en god idé) kræver et syn på, hvilke pigmentpletter, der er tale om.

    @ Pernille S, Det er jo masken, der bliver kaldt ansigtsløft på krukke (for JA, den er vanvittig god, og JA den ordlyd er en overdrivelse, det ved vi), og jo perfekt med Ansigtscremen ovenpå. Hvor gør det mig glad, hvad du skriver i forhold til squalane.

    KH Anette

    09/11/2020
  • Marie

    Men er det ikke noget med at det er et no go med IPL på melasma hud?

    09/11/2020
  • Pernille+S

    Kære Anette
    Vil mene jeg kan begynde maskekur med Environ Revival Masque nu, da der på denne årstid er mere “arbejdsro”, som du skriver.
    Havde så tænkt mig at lade den efterfølge af Ansigtscremen (din!) Lyder det ikke fornuftigt?!
    Kan lige tilføje, at Ansigtscremen er så fugtgivende, at jeg faktisk godt kunne undvære det daglige tilskud af squalane jeg har for vane at mellemlande på aftenhuden.
    Kh Pernille S

    09/11/2020

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.