Skal vi vædde på, at flere og flere allerede smører det her i ansigtet?

Alt fra The Washington Post til Vogue har skrevet om østrogen smurt på huden som et muligt antiagevidundermiddel. Nogle vil måske få associationer til dengang hæmoridecreme blev anbefalet mod poser under øjnene – for ja, det er underlivshormongel med østrogen mod tørre slimhinder, vi taler om. Til ansigtet.

Formålet er at adressere tørhed, elasticitet og den kollagen-deroute, perimenopausen som regel er afsender på.

Men er det den oplagte og gode idé, som mange siger?

Dermatologisk sygeplejerske Else Marie Lissau forklarer om østrogenreceptorer i Ditte Ingemanns og min seneste bog. En slags fangarme, som betyder, at når østrogen bliver smurt på huden, så binder det sig til de nævnte østrogenreceptorer og kan regulere forskellige biologiske funktioner – eksempelvis at holde huden bedre ved lige.

Flere studier har da også vist en sammenhæng mellem kollagenindhold, hudens tykkelse og østrogenmangel. Derfor kunne det ligne en oplagt idé at smøre østrogengel i ansigtet. I bogen lyder det fra hudlæge Peter Bjerring:

”Helt tosset er det ikke, men dosis skal være tilpas lav og der vil altid være en risiko for udvikling af melasma, altså pigmentforandringer,” siger han. Og den anke deler også den amerikanske hudlæge Leslie Baumann, som ellers kalder sig for tilhænger af østrogen brugt som hudpleje:

”Jeg har i årevis anbefalet mine menopause-patienter at gøre det, fordi det kan bidrage til en mere smidig og fugtmæt hud. Men er man udfordret af pigmentforandringer er det et no go, fordi melaninproduktionen bliver større,” siger Baumann og anbefaler, at man uanset hvad afstemmer dosis med sin læge eller gynækolog.

Så alt i alt en blandet affære med plusser og minusser – altså ikke at tage hormonerne, men at bruge gelen som decideret hudpleje. I hvert fald, hvis pigmentpletter er et issue.

LØSNINGEN ER I VIRKELIGHEDEN NEM for det er jo ikke fordi, vi mangler veldokumenterede hudplejeingredienser, der kan tage kampen op med pigmentpletter, sikre alt fra mere fugt til smidighed og sågar bidrage til mere kollagen. Dem finder du her. Til dig, der alligevel insisterer, så ty til gynækolog Dorthe Snejbjergs konkrete råd: ”Lad være mere at smøre østrogengel med estradiol i ansigtet, da det er for potent. Derimod er der ingen problemer med Ovestin (Estriol), som kan fås i håndkøb og indeholder en mindre potent udgave af østrogen.”

VIL DU HAVE MERE VIDEN, SÅ FINDER DU bogen Opskriften på bedre hud i overgangsalderen på biblioteket eller til 215 kr. her med hudlægeafstemte svar på bl.a.:

  • Brikkerne i hormonpuslespillet – om hormonskræk og østrogen som skønhedsbolsjer
  • Den omvendte teenagehud – sig mig, hvad sker der?
  • Hudens rutsjetur med skred af kollagen, fugt og hormoner
  • Stik mig opskriften på mere glød, mere volumen og blivende fugt.
  • Alt det huden kommer sovende til (få hudlæge Tina Holst Larsens personlige sovehacks som er en del af hendes hudplejerutine)
  • Derfor er sukkerstiv hud dødens farligt (spørg bare forsker i kollagen ved Københavns Universitet, Andrea Heinz – og det gør vi)
  • Løsningen … når OA virker som tændvæske på rosacea
  • Kæbelinjens flugt sammen med anbefalingerne udi, hvad de professionelle kan gøre
  • Over 100 siders hud-livretter kreeret af Ditte. Uimodståelige, hvis du spørger mig. Uanset, om du er i overgangsalderen eller optakten til den (fra 45 år)

FOTO DITTE INGEMANN & LEA JESSEN

05/02/2026
Freja Kirk er aldrig produkt-utro, for hun er “skidebange for, at det går galt”
Freja Kirk: ”Der er helt klart ting, jeg ikke vil få lavet. Læber for...
12/02/2026
VIND mit yndlingsvitamin sammen med Opskriften på bedre hud i OA
VIND A-vitamin x 2 sammen med min bog

Kommentarer

  • Jane
    REPLY

    Hvad med huden på arme og over knæ som er blevet lidt rynket/crepet? 😃 kan cremen bruges her ned effekt
    Pft

    11/02/2026
  • Kirsten V
    REPLY

    Tusinddddd tak kære Anette!!♥️
    Nyd dine is bade!!!🥶

    11/02/2026
  • Marianne
    REPLY

    Der findes et studie, der har påvist, at glykolsyre 5% faktisk er mere effektivt end østrogencreme 0,01% (estradiol). Så nu bruger jeg Pudderdåsernes AHA-Peeling med 7% glykolsyre under Ansigtscreme. En god kombi! 🙂

    (Studiet hedder: “The effects of an estrogen and glycolic acid cream on the facial skin of postmenopausal women: a randomized histologic study” og kan læses på hjemmesiden National Library of Medicine)

    11/02/2026
      • LD
        REPLY

        Kan man integrere begge dele o hudpleje pyramiden?

        12/02/2026
  • Henriette Jensen
    REPLY

    Uh ChatGPT går helt i koma over den ide😂

    11/02/2026
  • Marianne
    REPLY

    Et interessant studie har påvist, at glykolsyre 5 % har større effekt end som østrogencreme (estradiol) 0,01 %. Så jeg bruger nu Pudderdåsernes AHA-Peeling med 7 % glykolsyre under Ansigtscremen. Det er en god kombi 🙂

    Link til studiet https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12839261/

    11/02/2026
  • Henriette
    REPLY

    Helt uden for kontekst – men hvilke produkter anbefaler du efter frax og ipl – og hvornår kan man gå tilbage til sin almindelige hudpleje (bl.a. både ansigtscremen og ansigtsbeskyttelsen)?

    11/02/2026
  • Kirsten V
    REPLY

    Jeg glæder mig meget til at købe dine produkter, snarest jeg kommer hjem!!!🇩🇰
    Indtil da, vil jeg MEGET gerne bede om din holdning til følgende:
    La Roche Posay Mela B3 serum under La Roche Posay Anthelios spf 50 Shaka.
    Disse 2 sammen og evt fugt imellem dem.
    Alternativt Elta MD UV daily hydration + spf 40 eller 50. Evt med La Roche Posay Mela B3 serum under?
    Jeg er meget ude i Florida.
    Håber MEGET du har mulighed for at svare hurtigt muligt. På forhånd tusind tak!!!♥️

    11/02/2026

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *

Bliv en del af Beautyspace

Få evidensbaseret og ligefrem skønhedssnak: Hvad virker – og hvad gør ikke. Hver uge modtager du 2-3 aktuelle artikler med fokus på især hud. Derudover adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat, ligesom du selvfølgelig er blandt de første, der får detaljerne på den aktuelle Beautyspace boks.

Indtast din e-mail og klik "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.