Ansigts-yoga ekspert kalder det trylleri
Jeg var for nylig forbi Cure Lab-huset som er et holistisk velværehus med yoga, hormonterapi, behandlinger og også ansigtsyoga. Det sidste har jeg altid været nysgerrig på, fordi det lyder både rart og også lidt mærkeligt. Måske fordi jeg ikke ved nok om yoga. Jeg bad Cure Labs ansigtsyoga lærer Ditte Parby forklare mig de fordele, der angiveligt er at hente ved ansigtsyoga:
”Først og fremmest er der alt det, du mærker. Fra en aftagende kæbespænding til mere ro i dine øjne. Områder, du ikke har haft kontakt til, vågner. Du vil føle dig friskere, skarpere – og med et velbehag der minder om et rart brusebad. Du vil sandsynligvis sove bedre. Og så er der det ydre, det kosmetiske potentiale, som kræver 10 minutters træning om dagen i minimum to-tre uger for at kunne se det, som jeg vil kalde en slags trylleri. For når du arbejder med muskler – ligesom med mavebøjninger – så vil det virke uanset dit udgangspunkt. Vel at mærke med en indsats. Vi kan arbejde på at øge volumen og afspænde, så ansigtets hidsigsure folder mildnes. Ansigtsmusklerne hæfter på hinanden, faktisk er de mere forbundne end noget andet sted i systemet. Det er netop derfor, at når noget begynder at søge mod syd, så følger alt andet trop. Men det kan vi korrigere tilbage på plads. ”
SKAL VI TAGE NOGLE LIVE ØVELSER? Først vil jeg gerne vide, om du har erfaring med ansigtsyoga, og om erfaringen er god eller det modsatte? Jeg har bedt Ditte demonstrere tre grundøvelser med fokus på kæbelinje og pande – og det er ikke fordi, man ser overdrevet klog ud under sådan en træning, men hvis du vil se med, så er den lagt på Instagram og varer i de nævnte 10 minutter (se under IGTV).
HVIS JEG BOEDE TÆT PÅ CURE LAB-DITTE, så ville jeg overveje at samle nogle personer eller tilmelde mig et hold, så jeg kunne få øvelserne korrigeret undervejs. Og hvis jeg var rig, ville jeg efterfølgende nappe en ansigtsbehandling i Cure Lab-huset hos Pia Krejler, som hører til landets bedste behandlere.
@beautyspace på INSTAGRAM
Anette Kristine Poulsen
1000 tak alle virkelig brugbare erfaringer. Det er HERLIG læsning. Både i forhold til de af jer, der mener, det virker. Og dem, der har tabt disciplinen. @ZS efterlyser procenter, men det er ikke mit bord. Muligvis er de selv til at forhandle med. Ellers er der jo alternative løsninger derudover også. Ikke mindst online.
KH Anette
Miller
Jeg har også prøvet det, både via bøger, videoer og fb-grupper. Jeg er overhovedet ikke disciplineret nok til at kunne vurdere en synlig virkning, men jeg er blevet markant bedre til at mærke, om jeg spænder i ansigtet. Altså løfter panden med op, rynker mellem brynene osv. – så nogle af øvelserne bruger jeg, når jeg kan mærke, at jeg trænger til det (men helt ærligt, det virker nok lige så godt at hoppe i skovsøen om morgenen)
ZS
Så godt, at du bringer dette emne op! Logisk set burde det jo virke, men jeg kan se, at mange ikke har opnået det ønskede effekt. Har ikke prøvet selv, men vil så gerne. Jeg vil dog ikke gøre det uden at være sikker på, at jeg gør det helt rigtigt. Ellers kan man jo gøre mere skade end gavn, tænker jeg. Der er så mange derude, der gør sig til eksperter i ansigtsyoga, men hvem gør det rigtigt? Kunne man tænke sig, at Curelab giver nogle procenter via dig? Det er godt nok dyrt, hvis man skal have et 1:1 forløb, hvilket jeg tænker, at det kræver, hvis man vil gå all in.
Mariann
Min erfaring er, at ansigtsyoga ikke virker. Jeg har trænet det konsekvent i 18 måneder 10-15 min morgen og aften, og har desuden været på et online forløb – uden det forventede resultat. Hvis jeg skal sige noget positivt, så har det den effekt, at man bliver meget bevidst om sit ansigt, og hvor der evt er spændinger.
Julia Venus
Ps. Min kommentar omkr. Den for mig “rigtige instruktør” der har opnået sine resultater naturligt var ikke myntet på at Ditte ikke ser naturlig ud. Hun ser super dejlig ud!<3
Julia Venus
Jeg tror 100 % på ansigtsyoga/gym/fitness. Med min viden og erfaringer fra min tid som Kropsbehandler, aerobicinstruktør og terapeut med A.LT (Ansigtsløftnings Teknik), så VED jeg at Styrke og smidighed i muskler og bindevæv alfaomega for den eftertragtede fasthed.
Men lige så vigtig er disciplineret kontinuitet! Og det er jo det sidste de fleste af os har et problem med. Inklusiv undertegnede. Og hvor nogle kan nøjes med at få uger for at se/mærke positivt resultat, grundet godt sundt fundament i muskler/bindevæv…ja så er det nødvendigt for andre at træne dobbelt så længe og mere før der indtræder en forskel. Det er de kedelige realiteter;-)
Jeg kunne forstille mig at det bedste resultater vil blive opnået vi personlig træner – også i ansigtsyoga. Men det er nok en dyr løsning.
Jeg vil SÅ gerne igang mens mit hudfundament stadig er nogenlunde stærkt. Men nøjjj jeg mangler selvdisciplin. + den rigtige instruktør. Jeg gider simpelthen ikke træne naturlig ansigts-yoga hos nogen der har “snydt” med de naturlige resultatet ved at fylde ansigtet med BOTOX og fillers. Jeg vil have den ægte vare (naturligt veltrænede og mimisk naturlige ansigt;)
Noget som jeg har lært fra en faceyoga gruppe på fb. er at det er af STOR vigtighed at “fiksere” panden i alle øvelser – så den ikke løfter sig under vej. Også v. alle øjen øvelserne. Man kan jo starte med at øve sig på dét …Men dog synes jeg det ser underligt ud med dem der slet ikke bevæger panden og får meget stirrende øjne…det kommer til at ligne en bugtalerdukke (og jeg så som barn en gyser om en bugtalerdukke)…
Alt i alt handler det om det optimale naturlige levende resultat for mig. Og jeg tror at ansigtsgymnastikken er vejen frem – med selvdisciplin OG glæde ☺️
Tak fordi du tager det op Anette – det har jeg
Ventet på længe
Anne
Hej Anette
Til dit spørgsmål om hvor lang tid jeg bruger – 1-2 min. på øjenøvelse. Nok snarere hver anden end hver dag. Jeg har også prøvet et par andre øvelser for området omkring munden, men her synes jeg ikke jeg kunne se samme resultat 🙂
amaja
jeg har set på you tube at der er flere der også gør det ,i de her coronatider går jeg ingen steder jeg er træt af masker og håndsprit ,men jeg er også doven ,så jeg vil hellere købe alt der findes i nuface eller andre mærker .
Anette Kristine Poulsen
@ Amaja, tak for dit indspark. Fuld forståelse, også i forhold til Nuface, som jo også hører til mine favoritter.
Stor hilsen Anette
Tina
Halløj 🙂
Tænker om Amazing Space Microcurrent ikke kan det samme her??
Kh Tina
Anette Kristine Poulsen
@ Tina, der er lighedspunkter og så alligevel ikke. Lavfrekvent mikrostrøm afspænder ikke, eller anviser (muligvis) bedre måder at bruge sine ansigtsmuskler på.
Stor hilsen Anette
Anja
Autocorrectur 🙁
Jeg ville have skrevet, jeg ingen erfaring har, men det lyder rigtig interressant
Anette Kristine Poulsen
@ Anja, haha, det var ellers lidt af en gåde med Skolevej 123.
Anja
Skolevej 23
Anne-Marie+Andersen
Som ergoterapeut har jeg arbejdet en del med ansigtstræning, både som senfølge af hjerneskade og efter kræftbehandling i ansigt, mund og svælg. Og det virker, så jeg kan ikke se hvorfor ansigtsyoga ikke skulle gøre det, hvis det bliver udført tilstrækkeligt.
At atrofi betyder et område vågner, bliver dog en smule komisk, da det på lægelatin betyder svind. Muskelatrofi betyder således at musklen er svundet ind og har mindre fylde, end normalt.
Anette Kristine Poulsen
@ Anne Marie, 1000 tak fordi du deler din gode erfaring. Det er værdifuldt herinde. Det kan sagtens være mig, der har opsnappet citatet forkert, for du har helt ret mht. ordet atrofi. Jeg har tilladt mig at fjerne det i Ditte Parbys citat.
Anne
Jeg synes at det lyder logisk – det gælder jo for alle muskler at hvis de ikke bruges, svinder de ind. Jeg bliver dog altid træt når ting forbindes med anti-age – det er ikke det der er min motivationsfaktor, Jeg har gjort det (fulgt Face yoga method) i et års tid – problemet er at det er svært at lave et dobbelt-blindt forsøg med sig selv som forsøgsperson… så jeg ved jo ikke hvordan jeg ville have set ud hvis jeg ikke gjorde det. Det behøver jo ikke at tage mange minutter – og der er ingen der ser vredt på en, hvis man springer over. Allerhøjst undrer de andre trafikanter sig når de ser mig lave øvelser ved de røde lys i morgentrafikken.
Anette Kristine Poulsen
@ Anne, Så utrolig enig. Anti-age ordet bruger jeg slet ikke. Men jeg vil også være direkte og sige, at jeg synes ikke det altid er en fest, når mundvigene hænger nedad af sig selv. Så jeg vil gerne gøre noget. Ligesom jeg også gerne vil løbe og de andre (få) små ting, jeg gør for øget velbefindende. Hvad er så din motivationsfaktor?
Anne
Jeg træner øjne – og det virker!
Som årene går bliver også øjenlågene lidt trætte hos de fleste, hvert fald hos mig. Jeg har derfor over nogle måneder forsøgt at huske på at lave en daglig lille ‘kig-op-og-knib-sammen’-øvelse og det gør faktisk en forskel 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Anne, herligt med erfaringer herinde. Mange tak. Jeg vil gerne vide, hvor lang tid du bruger?
Theresa
Er spændt på andres erfaringer, selv har jeg praktiseret et mix af forskellige daglige øvelser af 5-10 min varighed om dagen, de sidste lidt over 2 år. Jeg blev meget lettet og begejstret da jeg opdagede fænomenet, men må desværre sige at jeg ikke har opnået de flotte resultater som man ser postet rundt om på nettet hos diverse face yoga instruktører! Desværre, for jeg havde virkelig håbet, og det giver god mening at man kan træne sig til mere fylde og løft. På et tidspunkt, vandt jeg et forløb hos en face yogainstruktør, hvor jeg kunne teste hendes program gratis, mod at sende før og efter billeder, jeg var fyr og flamme, det varede 4 eller 6 uger, og jeg trænede det jeg skulle hver dag, men jeg kunne helt ærligt ikke se nogen forskel. Jeg ville have følt mig meget snydt hvis jeg havde betalt for forløbet, for det er ret dyrt. Jeg er i tvivl om de før og efterbilleder man ser , er manipulerede, jeg vil tillade mig at antage at de er. Jeg sætter nok nærrmere min lid til et facelift når den tid kommer, der får man fjernet det overskydende løse hud. Men det havde da været skønt hvis man kunne undgå det, og selv aktivt kunne modvirke tyngdekraften.
Anette Kristine Poulsen
@ Theresa, jeg er utrolig glad for at få en kritiker på banen. Og du har jo virkelig forsøgt, endda været positivt forudindtaget. Jeg tør ikke kloge mig på det, men jeg tænker, at der muligvis også kan være forskel på potentialet hos folk. Jeg ved det ikke. Måske Ditte Parby har en kommentar eller et bud her?
Linda+Nedergaard
Ansigtsyoga – et ret interessant og spændende emne Anette. Og et emne som jeg i hvert fald ikke rigtig kan finde hoved og hale i, så det er super måske at kunne blive klogere på. Jeg har ikke erfaringer med det, så jeg venter spændt på kommentarerne. Hvis det skal afprøves, kræver det jo (som så meget andet) en kontinuerlig og målrettet indsats, og da jeg synes, jeg har læst både for og imod, har det aldrig fået “møvet sig ind” på min to-do liste 🙂 Måske bliver det anderledes nu – jeg skal i hvert fald ind og have set de 10 minutter på din instagram.
Anette Kristine Poulsen
@ Linda, du har fat i noget der. Kontinuiteten kan ikke lægges ned over alt, i hvert fald ikke hos mig. Men jeg blev meget inspireret af Cure Lab-Ditte i forhold til det med at ændre rutiner. Lidt på samme måde som at huske at sænke skuldrene. Det tænker jeg ikke over mere. Lad mig vide, hvis du kaster dig over det, og ikke mindst: Hvad du synes i så fald.
Stor hilsen Anette