fbpx

Drop tørshampoo og få mere hår

Her kommer første del af en hår-gyser. Eksperten hedder Lars Skjøth, og han er kendt som manden, der giver folk bedre og mere hår. Oprah har bl.a. kaldt hans ekstrakt (billedet) for en game changer.

Så hvad kan man selv gøre?, lyder mit spørgmål til Skjøth i forbindelse med fredagens artikel til Børsen. ”Begynd med at forbedre betingelserne for hårbunden. Det vil sige daglig hårvask, som i stedet burde hedde hårbundsvask, for det er den, du skal have fat i”, siger han og anbefaler samtidig en daglig, 30 sekunders massage – også af hårbunden, eksempelvis i forbindelse med vask. ”Udover den indlysende fordel med øget blodcirkulation, så får du flyttet en smule rundt på huden, og det er nok til at løsne nogle af de talgpropper, som kan sætte sig i hårsækkene og være hæmmende for væksten. Du skal virkelig tage ved, men uden at det gør ondt”.

Det er også for hårbundens skyld at han har et ry som tørshampoo-producenternes værste fjende. Han er da heller ikke mild i sin udmelding: ”Det pulver, der er i tørshampoo, er forfærdeligt. Det suger fedt til sig og limer sig fast til hovedbunden, hvor det binder sig ikke bare til fedt, men også til døde hudceller. Det kan give alt fra betændelse i hårsækkene til kontaktreaktion, som igen kan føre til arvæv i hårsækkene, og så er der dømt permanent hårtab.” Bruger du tørshampoo – også efter at have læst linjerne her – en sjælden gang, måske i festsammenhæng, så nyd effekten, men få det vasket ud igen hurtigt, lyder rådet.  Trods alt.

Fortsættelse følger. For kunne det ikke være interessant at vide, hvilken tørshampoo, der så er den mindst fæle?

VIL DU SE, HVAD EN IPL-BEHANDLING KAN: Se med live på @beautyspace på INSTAGRAM STORIES HER.

FOTO JENS PETER ENGEDAL 

24 comments to “Drop tørshampoo og få mere hår”
  1. @Pernille, nej undskyld, det fremgår ikke, man skal putte den i vådt hår, og skylle den ud (faktisk skal der en del vand i når man putter den i håret for at fordele den). Men jeg har har tyndt hår der knækker og kruser, men også fedter, og den har virkelig gjort underværker! Lidt parfumeret, men dufter dejligt 🙂

  2. @ Birgitte B – tak for dine ord. Og ja, vores robusthed varierer.

    @ Kate – daglig vask af hårbunden slider ikke. Det er varmebehandlingen, der slider.

    @ Mia – det tør jeg slet ikke svare på. Men håber, du læste med dagen efter.

    @ Lissi, 1000 tak fordi du deler din gode erfaring.

    @ Emilie, Også 1000 tak til dig for at dele din erfaring. Åh vi taler for lidt om KM produkter – de er virkelig gode. Jeg er glad for deres lakker.

    @ Jette B, Hurra for Purely Professional.

    @ Birgitte F, SÅ dejligt at du deler din gode erfaring. 1000 tak.

    @ Katrine, jeg skal nok vende tilbage til dem. Jeg er meget tiltrukket af teamet bag Smuuk – meget videnskabeligt, meget fornuftbaseret. Bortset fra ordet ‘Youth’ som altid irriterer mig. For ‘ung’ er jo langt fra synonym med ‘sund’ eller ‘godt’. Nåmen det er en anden snak.

    @ Leafysmoothie, og tak fordi du gør det. Læser med.

    @ Marie T, det er varmebehandling og tunge stylingprodukter, der slider.

    @ Liv, 1000 tak fordi du deler din gode erfaring.

    @ Susanne G, det er SÅ værdifuldt at få de erfaringer herinde. Stor tak til dig.

    @ Ida Ø, vil du love, at du holder mig orienteret. Jeg vil gerne vide, hvordan det går. Jeg ved, at det kan tage op til 8 mdr. Selv stoppede jeg med at fælde efter 3 mdr.

    @ Anita, jeg tror heller ikke, at han mener, at den alene er synderen. Slet ikke. Der er også det hormonelle i spil.

    @ Christina Kragh, jeg tror, at du trygt kan læne dig op af en ekspert som Skjøth. Han siger ikke noget uden, at den videnskabelige opbakning er der (jeg har tjekket SÅ mange publicerede artikler i den forbindelse). Hårvask slider ikke. Men det gør varmebehandling og for tunge stylingprodukter. Og jo, så kan længderne blive udpinte.

    @ Cecilia, TAK, bare et kæmpestort tak for at dele din erfaring. Det er så godt at læse.

    @ Anja, TAK den er nemlig god. Det er den fra Juhldal også – målrettet sart hårbund.

    @ Marie Bruun, du lader til at have en effektiv dagsrutine – det eneste jeg tænker er om din hud kan absorbere alle produkterne? Måske kan du introducere en mere målrettet pleje til pigmentpletterne om aftenene. Du får kloge ekspert-ord med i mini-guiden her:

    http://beautyspace.dk/shop/produkt/pletfri-ja-tak/

    @ Monia, det står os jo heldigvis frit for at være enig eller uenig med en ekspert som Lars Skjøth. Og samtidig gør vi os jo egne erfaringer. Jeg ved, at længderne kan blive udpinte – så derfor burde hårvask hedde hårbundsvask.

    Stor hilsen Anette

  3. Kære Anette
    Jeg har problemer med fedtet hår, og bruger derfor en del tørshampoo (jeg har endnu ikke fundet en god én). Har Lars et trick til afhjælpning af dette problem (udover at jeg måske skal prøve med daglig hårvask, hvis det ikke er så slemt, som jeg gik og troede)?

    På forhånd tak.

  4. @Anita

    Jeg kan varmt anbefale ampuler fra René Furterer (de grønne). De er specielt rettet mod hårtab, og jeg kan skrive under på, at de virker! Jeg oplevede nemlig, modsat dig, at jeg tabte så meget hår efter min graviditet. Jeg klagede min nød på et fransk apotek, og fik ampulerne stukket i hånden. Der gik få måneder, og så kunne jeg se babyhår vokse ud.

    @Anette: Jeg er nu ikke helt overbevist om, at rådet om at vaske hver dag gælder alle. Mit hår bliver altså knastørt af det – på trods af de bedste produkter. Så jeg holder mig altså til mine vanelige 2 gange om ugen – vel og mærke uden brug af tørshampoo. En hovedbundsmassage hver dag kan jeg dog se fornuften i…

  5. Hej Anette

    Tak for en god blog. Jeg følger flittigt med i alt fra blog til go morgen Danmark

    Jeg bruger en del af de produkter/ingredienser, som du taler om på bloggen, men jeg er stadig lidt i tvivl i forhold til pigmentfejl.

    Jeg døjer rigtig meget med pigment fejl og har derudover et kæmpe ar, efter jeg blev limet i panden, som jeg selvfølgelig gerne vil have mindre.

    Jeg er i tvivl om, der er noget, jeg burde tilføje i mine produkter, eller om der er produkter, jeg burde skærer fra, hvis de er for grove?

    Mine trin.
    dag og nat

    1. Rens
    2. Toner/mist
    3. Danish skincare Perfect Skin Power Treat (Bruger jeg kun til nat)
    4. Essence (Ling emulsion)
    5. Serum (Purely Professional SERUM)
    6. Dagcreme
    7. solcreme faktor 30/50​

    jeg bruger masker ca. en gang i ugen (eks: peel maske fra ecooking)

    Håber meget du kan hjælpe med at optimere mine trin, da jeg er så træt af de pigement fejl og er snart villig til at gøre alt.

    Med venlig hilsen

    Marie

  6. Shampoo no 4 fra Purely Profesional har reddet min hårbund! Der er intet der klør og nye hår er på vej:-)

  7. @Emilie – du skriver den kan erstatte tørshampoo? Vil det sige at den også kan bruges i tørt hår, for at fjerne fedt og friske op?? Er parfumen meget stærk?

    Så lyder det da for godt til at være sandt… 🙂

  8. Til Anita:

    Jeg har fået meget bedre hår (mit er også fint og til den lidt tyndere side) efter jeg har fulgt rådet om at droppe tørshampoo og vaske det hver dag eller hver anden dag med sulfatfri og/eller silikonefri shampoo. Derudover bruger jeg næsten aldrig stylingsprodukter eller føntørrer, krøller eller flader mit hår. Lidt kedeligt lyder det, men har slet ikke behovet og når jeg så kan se hvor stor en forskel det har gjort for mit hår, så er det jo bare dejligt.
    Var altid meget frustreret når jeg læste om den trend med at skulle vaske håret så lidt som muligt. Mit hår kunne slet ikke vænnes til det, og det giver jo mening fordi det er til den tyndere side. Læser også mere og mere fra håreksperter at det er helt fint at vaske håret hver dag, ligesom det jo også er vigtigt at gøre det med ansigtet. Der kan vi jo alle se hvad der sker, hvis vi ikke gør det.
    Men udover min hårtype, tror jeg også min hudtype fortæller lidt om hvor hurtigt mit hår fedter. Har nemlig fedtet hud, med ret store problemer med hormonel akne.
    Håber du finder ud af hvad der kan hjælpe dig, for det er virkelig ikke sjovt at døje med fint hår, der bliver tyndere og tyndere.

  9. Altså jeg er forvirret ….har man ikke sagt længe og høre det stadig så sent som forleden på Lisbeth østergårds instegram at man ikke må vaske hår hver dag ????
    Jeg var en af dem der for et par år siden vaskede hår hver dag og nu er jeg endelig vendt til at jeg kun gør det hver anden el treide dag…..det er lidt lige som slanke myter den ene dag må man spise det ene og næste dag er det noget andet hahaha …..
    PS. Jeg bruger hver dag en spray fra Kevin Murphy der hedder noget med powder som skulle gi løft til håret er det en tør shampoo? Den hedder ikke noget med shampoo ?? Kh C

  10. Hold nu op, sikke en åbenbaring mht. tørshampoo’en!! Jeg har de seneste 8 år fået 3 børn med dertilhørende sjældnere og sjældnere hårvaske og brug af tørshampoo nok en 5 dage om ugen. Jeg har aldrig rigtig mistet hår under selve graviditeterne eller egentlig tænkt, at jeg mistede hår indtil for et halvt års tid siden, hvor jeg bare begyndte at lægge mærke til, at der da ikke var så meget at style og gøre godt med som tidligere. Fylden var slet ikke den samme længere. Og når jeg nu kigger på billeder for år tilbage (er 40 år), kan jeg afgjort se en stor forskel desværre. Men har aldrig koblet det til tørshampoo, som jeg ellers har stor glæde af, da jeg har et fint skandinavisk hår der mangler fylde. Så jeg vil bestemt følge nærmere med her og modtager hjertens gerne råd fra andre!

  11. Glæder mig til at høre mere. Jeg startede på kuren hos Lars Skjøth for 5 mdr. Siden, uden resultat endnu, og der er bestemt ikke billigt, men håber stadig på, det kan ændre sig.

  12. Vasker hår MAX to gange om ugen, bruger aldrig tørshampoo og har det sundeste hår som aldrig fedter eller laver ballade. Tager Berocca Performance som er fantastisk for bla. hårets vækst. Min hår OG min hovedbund ville lide hvis jeg begyndte på daglig vask og massage.

  13. Jeg er glad for anbefalingen med daglig hårvask. Jeg har altid fået problemer med hårbunden, når jeg har prøvet at følge rådet med hårvask 2-3 gange ugentligt. Det går fint når jeg vasker håret næsten dagligt, og selvfølgelig med en mild shampoo og hovedbundsmassage 🙂 hver dag. Jeg har atopisk hud, og den trives også bedst med daglig mild vask og indsmøring.

  14. Jeg studser over det her med daglig hårvask…
    Har jo altid fået at vide at det er bedst at begrænse sig til hårvask et par gange om ugen??

  15. Jeg følger med og glæder mig at høre mere, men jeg tænker også der er mange individuelle faktorer her, idet at vi har så forskellige hud/hårbund og hår.

  16. Anette – nu har du “Smuuk” med på dit billede.. Jeg synes at det kunne være super fedt, hvis du skrev om deres piller til huden? Hydro balance, Youth Optimizer og Sun prepare. Kan de noget? De snakker om at de går ned i de dybe hudlag og reparer og optimerer (bl.a. til forbyggelse af hyperpigmentering). Ville være fedt at høre din mening om dem, og om de er værd at investere i. 😀

  17. Min hovedbund var meget tør, så derfor gik jeg over til at skylle håret et par gange om ugen med vand og så kun vaske det en gang hver 14. dag.
    Herudover har jeg anskaffet mig en god børste, så jeg ved hårbørstning når helt ned til hovedbunden.
    Jeg har faktisk fået både meget mere fyldigt hår og en meget sundere hårbund af dette.
    Så det kan betale sig at købe en af de rigtig lækre shampo’er og lige den børste, der passer til ens hår.

  18. Skal helt sikkert følge med.
    Jeg vasker hver dag og bruger Purely Professional, deres produkter er så gode.
    Jeg har aldrig prøvet tørshampoo, det tiltaler mig slet ikke.

  19. Jeg kan virkelig anbefale Kevin Murpheys Re.Store hårkur, den kan erstatte tørshampoo eller almindelig vask og giver fornemmelsen af nyvasket og velplejet hår. Jeg er kæmpe fan og den har reduceret mit forbrug af tørshampoo markant!

  20. Det er ikke nødvendigt at bruge tørshampoo, når man bruger Hårklinikkens produkter. De er fantastiske. Jeg vasker håret 2 gange med balancing og så conditioner. En gang om ugen er perfekt. Mit hår er markant tykkere og bedre. Blankt og lækkert.

  21. Hvor spændende! En fortsættelse jeg helt klart må følge.. er storbruger af tørshampoo til mit tykke lange år.

    Annette: er det OK at erstatte hårshampoo med babypudder? Fra Matas fx.
    Min egen erfaring er faktisk, at det holder længere tid hvorimod tørshampoo fedter ens hår til næste dag!

  22. Uhh, nu har vi gået så længe og har kun vasket hår 2 gange om ugen, da daglig hårvask slider på håret. Skal vi bruge en speciel shampoo, nu vi skal vaske hår hver dag igen?

  23. Jeg har aldrig rigtig været fan af tørshampoo, men jeg bruger til gengæld en del styling produkter i mit korte hår. Jeg oplever ikke nogle problemer med min hovedbund, selv om jeg kun bruger shampoo to gange om ugen. Jeg tror, at det som med meget andet, er helt individuelt, om man gør mere skade end gavn med diverse produkter. Det sagt, så er det jo altid rart at høre en professionel mening på tingene. Især hvis man har problemer med hårtab/hårbund. Kh. Birgitte

Comments are closed.

Følg på Instagram