
Hudlægens bord
Flere har efterlyst hjælp til den hudlidelse, der hedder Perioral dermatitis. I den anledning har jeg inviteret hudlæge Janne Touborg på bloggen:
Hvad er POD?
- Perioral dermatitis kaldes også mundeksem, hvilket er en uheldig betegnelse, da det IKKE er eksem. Den præcise årsag er ikke kendt, men her er nogle facts:
- Rammer især yngre kvinder. Selv om den hormonelle baggrund er ukendt, så kan p-piller for nogle have en forbedrende virkning.
- Nogle forskere peger på, at der er en infektions-faktor med enten gærsvampe, bakterier eller demodex-miden.
- Jeg har selv bemærket, at sundhedsansatte der bruger mundbind mange timer om dagen er ekstra udsatte.
- Binyrebark-hormon er et no go: Virker lige i starten, men derefter forværres POD voldsomt. Og det kan være svært at komme ud af behandlingen igen.
- Selv har jeg flere gange observeret, at patienter, der bruger binyrebarkholdige astmamidler til inhalation, får POD.
- Tandpasta med flour har været nævnt som en udløsende faktor.
- Visse kosmetika som eksempelvis kombination af fedtcreme og foundation kan hos nogle give POD, ligesom solbeskyttelse kan udløse det.
Hvordan behandler du det?
Lette tilfælde kan typisk behandles med Metronidazol, og er det ikke effektivt, vil tabletbehandling med lægemidlet Zitromax ofte have effekt.
Hvis man er i binyrebark-creme behandling fra lægen skal det gerne udtrappes. Under udtrapningen kan det lindre at bruge en simpel og god gammeldags zink-rysteblanding til natten. Det vil køle og lindre.
Det er en god idé at bruge probiotika samtidigt, f. eks. Bio-Tura fra PharmaNord. POD kan behandles helt væk, men der er desværre en tilbøjelighed til, at det kan komme igen. For a undgå det kan du:
- Sørge for at din daglige rens af ansigtet foregår forsigtigt og mildt.
- Undgå binyrebarkhormoncremer. Hvis du får astmamedicin, så spørg lægen om de indeholder disse.
- Dagligt indtage probiotika.
1000 tak til Janne Touborg.
VIGTIGT: Læs om Saras gode erfaringer HER.
Charlotte Riis
Kære Anette, jeg synes det er svært i øjeblikket. Da jeg fik POD for nogle år siden, udskrev min læge fusidinsyre og det hjalp med det samme. I tiden inden POD havde jeg tildens til dybdeliggende byldelignende bumser som selv min kosmetolog ikke fik bugt med. Jeg fik mange AHA behandlinger hos hende, og det ved jeg nu, at det kan være en af årsagerne til POD.
Alt dette var i min præ-Anette-tid.
Nu i denne vintertørhed prøver jeg at fugte min hud ekstra godt.
Vask med sponge/vaskeklud
M2 mist
Hyaluron/buffet
Antioxidanter fra the ordinary
Dagcreme (med SPF hvis jeg er ude) nogle gange blandet med et par dråber olie
På mit job er luften ekstra tør, også med hyppigt luftskifte samt kombinationen af daglig brug af bundbind, og kampen er næsten tabt for forhånd.
Jeg har mist, ekstra creme samt læbepomade stående. Dage er dette nok og andre dage er det for meget og huden bliver fedtet – så må jeg rense ekstra grundigt til aften, evt kombinere med blid scrub og lactic syre…
Kh
Anette Kristine Poulsen
@ Charlotte Riis, tak fordi du deler din erfaring. Hvad virker for dig, når du så stadig får gener?
@ Tanja, den skulle være på eksempelvis Magasins hjemmeside nu.
@ Maiken, nej dette er noget andet.
@ Rikke, 1000 tak fordi du deler din erfaring.
@ Karoline L, godt at høre. Jeg ville vælge SPF baseret på fysiske filtre.
@ Marie, jeg ville vælge BP’s Super Booster 3.
@ Marianne Gylding, 1000 tak for det tip.
@ Bianca, du bliver nødt til at tale med lægen mht. hvilken anden hudpleje du kan kombinere den pågældende behandling. Mht rens, så har Purely Professional en fin og blid rens.
@ Gitte Bjerre, sådan. Tror også magasin.dk har den nu.
@ Tanja Elisabeth, mange tak fordi du deler din gode erfaring.
@ Anni, jeg har lagt et link til Sara fra Youblush nederst. Hun deler specifikke anbefalinger.
@ Ditte H, dermalogica er absolut et værdigt og godt valg, og det fungerer jo for dig?
@ Helene, jeg forstår til fulde din frustration. Måske kan du prøve at tage fat i hudlæge Janne Touborg i forhold til forklaring/uddybning/diskussion af emnet. Jeg har lagt et link nederst i indlægget til Sara, som deler ud af specifikke produktanbefalinger (og erfaringer).
@ Kia, den er ny ;o)
Stor hilsen Anette
Kia
Hej Anette 🙂
Jeg har et spørgsmål til Surprise-boksen. Hvor ofte bliver den skiftet ud? Jeg prøvede lykken for et par måneder siden, men da der jo ikke er noget givet på forhånd, er jeg nysgerrig på om jeg skal give mig selv en igen, i fødselsdagsgave? 🙂
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for alle indspark. Jeg svarer i dag, mandag (sidst på dagen). Dog ikke på de ting, der har relation til de medicinske anbefalinger – det kan evt. være en mulighed at tage direkte fat i Janne Touborg. Jeg ved dog ikke, om det vil kræve konsultation eller om hun svarer. Stor hilsen Anette
Helene
Kære Anette.
Tak! Det er så vigtigt, at dette emne bliver taget op på bloggen, hvor de fleste af os, der læser med, har et seriøst forhold til hud og alt, hvad dertil hører.
Jeg synes det er bekymrende, at den behandling, som forslås (hvis ikke Metronidazol er effektivt, og det er det sjældent) er antibiotika. Både Tetracyklin og Zitromax er antibiotika, hvilket kan forårsage længerevarende infektioner, fordi ens normale immunforsvar også bliver ramt ved behandling af POD. Taler af bitter erfaring med førstnævnte antibiotika. Dertil kommer det, at POD er tilbagevendende, og betyder det så, at man som ‘offer’ for POD skal acceptere en kur med antibiotika hvert år, eller hver andet eller tredje år, når POD vender tilbage? Det virker dermed som om, at der ikke er nogen egentligt, god løsning.
Ligesom andre skriver, synes jeg også det ville være interessant med konkrete produktanbefalinger. For hvad vil det sige at rense forsigtigt og mildt? Og anbefales det at holde sig på nederste trin af hudplejepyramidens trin, og undgå at bevæge sig op nå næste trin, hvor man arbejder hudforbedrende, fordi det simpelthen kan stresse huden for meget? Er det et no-go med fugt- og fedtmættende serum og olier, udglattende a-vitamin og udrensende BHA?
Kh en frustreret, ung kvinde der har haft POD igen og igen og igen…
Ditte H
Åh godt emne og desværre meget aktuelt for mig … jeg har det dog i mild grad, men stadig skæmmende og frustrerende. Jeg kan læse mig frem til, at man udover dine nævnte ting, Anette, også skal pausere med at putte for meget på huden. Jeg kan dog ikke undvære min serum, dagcreme og olie om dagen, ellers bliver min hud knastør og skællende (især i denne perioral dermatitis tid). Jeg holder dog pause med primer, foundation og makeup, men jeg bruger Dermalogica til hudpleje og til rense regime, anvender dog dagcreme fra Murad, men det har jeg gjort i et par måneder. Men Anette, er produkter fra Dermalogica ikke ok? Der er jo ikke så meget skrammel i, og jeg bruger den lilla serie, der dæmper rødme (har også rosacea) og beroliger …
Har du forslag til produkter?
Er Dermalogica ikke ok?
Tanja
Tak Gitte:) Det havde jeg ikke set men tænkte om den ikke også kunne købes i DK. Kh. Tanja
Anni
Kære Anette
Tak for dette emne. Lægen sendte et foto til hudlægen, som ordinerede Mildison Lipid 1%, men det er jo binyrebarkhomon, så det tør jeg ikke. Istedet bruger jeg Kelual DS fra Ducray, som blev anbefalet forbyggende et par gange om ugen. Det virker ok, men gad vide, om det må bruges dagligt.
Jeg tilslutter mig koret og ønsker også ideer til cremer, rens og solbeskyttelse, man ikke slår ud af. Måske reagerer man helt forskelligt, så det er svært at rådgive om. Fx tåler jeg ikke Super Booster på området med udbrud.
Det virker som om, “man” har pod som ung og rosacea som ældre, men udbrud ligner hinanden?
Mvh Anni
TanjaElisabet
@Marie,
Jeg har mild rosacea og min hud er også til den sensitive side. Jeg bruger selv Beauté Pacifiques A-vitamin super booster og min hud er rigtig glad for den.
Bedste hilsner
/Tanja
Gitte Bjerre Jensen
Hej Tanja !
Jeg har fundet misten på Madará’s egen hjemmeside og de leverer worldwide.
https://www.madaracosmetics.com/en/infinity-mist-probiotic-essence
Kh. Gitte
Bianca
Hej Annette.
Jeg er netop started i tetracyclin behandling , da finacea gel ikke havde synderlig effekt. Må man bruge dagcreme når man er i behandling og hvilken rens kan du/anbefale? Mvh Bianca
Mariannegylding
Mit forrige opslag blev væk.
Må jeg foreslå at tage et kik på kosmetolog Marianne bisgaards FB side. Der kan man følge en kunde der er i behandling for perioral dermatitis, og det er helt vild hvad pleje og beh. gør.
( jeg har ingen andel i det) 🙂
Mariannegylding
Må jeg foreslå at tage et kik på kosmetolog Marianne Bisgaards facebook side. Hun har en klient i behandling med perioral dermatitis som kan følges uge for uge. Det er helt vild hvad den pleje og behandling gør.
(Jeg har ikke andel i noget af det) 🙂
God weekend
Marie
Kære Anette,
Tak for svar ang. sensitiv hud og a-vitamin. Jeg går langsomt frem! Men kan du hjælpe mig med at vælge mærke og evt. variant? Det er lidt en jungle for mig…
Jeg har kig på Beauté Pacifique og REN Skincare, men er sidstnævnte effektivt nok (Bio Retinoid creme + olie)? Hvis Beauté Pacifique, hvilken variant er bedst til sensitiv hud?
På forhånd tak!
Mvh. Marie
Karoline L
Kære A
Tak for dette! Mange af tipsene kendte jeg, men må helt sikkert overveje at skifte tandpasta igen!
Mit er ved at falde til ro (igen)… Har du nogle tips til hvad man så gør ift. solbeskyttelse?
Kh K
Rikke
Har haft POD….4mdr med metronodazol salve hjalp….tålmodigheden blev dog sat på prøve, selv om dermatologen havde advaret
Maiken Nebel
Er POD det samme som Rosacea?
Tanja
Hej Anette. Madara misten fra det forrige indlæg. Hvor kan den købes? Synes ikke jeg kan finde den på nettet ?? Kh. Tanja
Charlotte Riis
Jeg er een af dem, som bruger mundbind i mange timer hver dag og jeg har haft POD – og selvom jeg ikke har det længere, klør min hud alligevel ofte