En absurd, nærmest vanvittig service

Kan vi tage læberne først?

Jeg har aldrig på egne læber brudt mig om rød læbestift. Ligner en, der spiller dilettant og faktisk på måden, hvor det kun er læberne, der ses. Resten af ansigtet fortoner sig ligesom. Og nej, det er ikke fordi, jeg ikke har fundet min farve. Det er ganske enkelt bare ikke pænt. Fordi jeg ser malet ud på den trælse måde. Slet ikke som dem, der bærer rød læbestift så pænt: Malou Wedel Bruun, Anne P, Sarah Skarum og Leonora Christina Skov … og måske dig?

Men. Nu er løsningen her, og det føles ret rart. Og noget anderledes. For i går spankulerede jeg hele dagen rundt med rødt på munden. Uden at ligne en klovn. Tromborg – du ved dem med den vanvittig gode læbekur – har lavet en version af deres læbepomade i en ikke overmættet rød farve. Nærmere en nuance, der underspillet trækker det røde frem i mine læber, som jo fra naturens side strengt taget slet ikke er røde. Men mere sådan kalvekødsfarvede.

Så: En kæmpe anbefaling. Og for resten – den giver en pomade-rar fornemmelse på læberne takket være indholdet af sheasmør, hindbærolie og aloe vera. Fås også på tube.

Og så til nyt emne. Nemlig et eksempel på en vanvittig service:

Jeg oplevede en service i går, som var urealistisk vild. Kom ind i butik (Ganni i København), hvor jeg har købt et par 2500 kroners dyre støvler tilbage i november 2020. Min hund har for et par måneder siden spist en ordentlig luns af dem, og det ser selvfølgelig lidt mærkeligt ud, så jeg ville vide, om butikken kunne anbefale en god skomager – det ville være værd at prøve en reparation. Ekspedienten (en kvinde i starten af 20’erne vil jeg tro) levede sig helt ind i den amputerede støvle. ”Jeg kan ikke love noget, men jeg tjekker lige med min chef, ” sagde hun. Og jeg havde ikke bedt om andet end navnet på deres skomager.

Tilbage igen: ”Vi vil gerne give dig et par nye støvler. Hvad hedder du, hvor bor så, så sender vi …”

I dag ringede Flora, som hun hedder, og skulle bruge postnummeret. Jeg måtte vide, hvorfor hun gav så udstrakt en service. ”Jamen jeg kunne ærligt talt se, at vores skomager aldrig ville kunne fikse de støvler. ”

Mig: Jamen I da ikke råd til at gøre sådan her mange gange?

Flora: ”Jeg har nu aldrig før oplevet folk komme ind med tøj eller sko, som deres hund har spist af. ”

Sjovt jo.

Men det er den velkendte historie. Om at enkeltpersoner kan gøre et brand så meget stærkere (og jo også det modsatte). Tjenestevilligheden var ekstrem. Til gengæld har de fået en fan for livet.

@beautyspace på Instagram

11/05/2021
Behandlingerne, vi ikke rigtig taler om
Bl.a. omvendte pigmentpletter, heksevorter og åreknuder
17/05/2021
Muligvis verdens bedste makeup-underlag
Nu i opgraderet version uden petrolatum

Kommentarer

  • Sanne

    Tromborgs læbefarve røg direkte på ønskelisten. Og det var dog en helt vild service, din sultne hund har jo intet med butikken at gøre. Håber ikke de bliver totalt overrendt nu. 😉 Rigtig go’ dag, smukke. ♥

    18/05/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Sanne, hvis du får læberne i Tromborgs farvede salve, så meld gerne din mening tilbage.

      19/05/2021
  • Anette Kristine Poulsen

    Kære alle,

    1000 tak for jeres indspark i den gode service tjeneste. Herlig læsning – og ja, @Elisabeth, det modsatte gælder også. Sikke dog en grum oplevelse.

    KH Anette

    17/05/2021
  • Selma

    Jeg havde VIRKELIG! Glædet mig til den version fra tromborg i farven berry, men blev altså skuffet. Der er perlemor skær (eller er det mig som ser spøgelser)i den og det er jeg ikke fan af.

    16/05/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Selma, åh, der er måske et mikroskær, men jeg synes det er så lidt, og jeg synes den netop blendes (vist ikke et dansk ord) så fint ind i læberne. Men det er jo helt fair, at du ikke synes, den fungerer. Håber, der er en, du kan forære den til.

      17/05/2021
  • Sanna

    Lip Cure. Min uundværlige makker hele året rundt. Har netop genkøbt den i krukke form. Af helt samme årsag som Jeanette Thulstrup. Jeg oplevede nemlig også, at produktet i tubeform skilte. Burde nok skrive direkte til Tromborg… Er mega fan af Lip Cure og vil ikke undvære den. Kan opbevaringen i butikken, i dette tilfælde Matas, have noget med konsistensen at gøre? Tænker, om den kan have fået for meget varme?

    12/05/2021
    • Mette

      Jeg oplever det sammen med tuben, hvis den står op. Ligger den ned, oplever jeg ikke problemet.

      13/05/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Sanna, ja skriv endelig til dem. Hvor mystisk…

      17/05/2021
  • Jette B

    Kommentar til Mette S. Jeg har prøvet den grønne læbestift. Den virker så fint for mig. Jeg var noget skeptisk, men jeg er glad og tilfreds.

    12/05/2021
    • Mette S.

      Tak. Jeg må prøve den 😉

      14/05/2021
  • Anna

    Hos skønne, grønne Res Res i Guldbergsgade har de svenske Nudie jeans og tilbyder gratis reparation. Også når 3 årig klipper i sin fars nye bukser

    12/05/2021
  • Helle

    Uovertruffen service! En historie man bliver glad i kadaveret af at læse. Og giv så den hund noget ordentligt føde 😉

    12/05/2021
  • Jeanette Thulstrup

    Tromborg Lip Cure på tube… Den havde jeg glædet mig til, da jeg har brugt krukkeversionen i årevis og altid været tilfreds.. Tuben var en ganske anden oplevelse, tyndtflydende, skiftende konsistens og aldeles udtørrende…
    Ved du om der er divergerende ingredienser i de forskellige emballager?

    12/05/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Jeannett, tør ikke sige det – nej. Lyder virkelig mærkeligt. Skriv endelig direkte til dem i forhold til svar.

      17/05/2021
      • Nina

        Jeg oplever også, at den på tube decideret udtørrer mine læber! Er SÅ skuffet – skønne, spildte 160 kr.

        21/05/2021
        • Anette Kristine Poulsen

          @ Nina, mange tak fordi du deler din erfaring. Det er jeg glad for. Indholdet har dokumentationsmæssigt belæg for at gøre det modsatte, og det er også det jeg erfarer. Kan der være noget andet, der er i spil i din rutine – noget, der udtørrer?

          22/05/2021
  • Karin VS

    Kære Anette
    Fantastisk service fra Ganni!
    Hvor kan det bare betale sig at behandle sine kunder pænt – det kommer ti-fold tilbage
    Knus Karin

    12/05/2021
  • Tina

    Prøv Lipstick Queen Lipstick læbestift/promade – de er ovenud fantastiske og findes i mange varianter – bruger aldrig andet efter jeg opdagede dem ☺️

    12/05/2021
  • Mette S.

    Apropos læbefarve… Har du prøvet eller kender du Real Rebel Lip Care?
    Grøn læbestift der bliver rød, når den kommer på læberne – de skriver, at den bliver farvekorrigeret ved at reagere på læbernes ph-værdi. Hmmm, ved du noget om det?

    12/05/2021
    • Beam

      Den har jeg også købt. Den bliver ret pink på mine læber, selvom den jo er grøn.

      13/05/2021
      • Mette S.

        Tak 🙂

        14/05/2021
      • Anette Kristine Poulsen

        @ Beam, grøn? Hvad taler vi om… jeg har nok misset noget af tråden her.

        17/05/2021
  • Elisabeth

    Har virkelig ofte fået upåklagelig betjening i Magasin.

    Den ringeste betjening/vejledning har jeg til gengæld fået i Holly Golightly. Skulle bytte et par Louboutin jeg havde fået af min mand. Var frygteligt meget i tvivl om størrelsen på det par ekspedienten fandt til mig, var den rigtige. Mente selv 36 var for småt. Ekspedienten overtalte mig til at tage dem med og jeg drog derfra med et par smukke Louboutin peep toes i str. 36.

    Jeg har aldrig kunne bruge dem. Nu har jeg et fejltrin til 3500,- stående og minde mig om, at jeg altid skal lytte til mig selv, når jeg brænder så mange penge af. Aldrig lytte til en ekspedient der har travlt med at fastholde dagens omsætning.

    12/05/2021
  • Working9to5inStilettos

    Jeg dømmer aldrig et firma på deres fejl(nu var det jo ikke en fejl du sad med men alligevel) jeg dømmer dem på hvordan de løser et problem.
    Sidst var Notabene hvor jeg fik leveret en forkert farve sko (de var lagt i forkert æske) og trods at det var rest salg fik de tryllet et par frem i den rigtig størrelse, gratis retur og et fint stof net som plaster på såret. Se det er god service.
    Hvormiod jeg ALDRIG handler i Group 88 netop pga dårlig service – defekt rem (bottega Veneta) efter 14 mdr og jeg skulle betale for at få det rep. Skrev til dem og hørte aldrig noget.

    12/05/2021
    • Working9to5inStilettos

      ups rigtig farve skulle der have stået

      12/05/2021
  • StineF

    Og nu bliver jeg også lige nødt til at dele min Ganni-oplevelse 🙂 Har i løbet af de sidste par dage besøgt to Ganni-butikker i Københavnsområdet. Kæmpe god service og imødekommenhed begge gange. De må være virkelig gode til at rekruttere mm. – noget mange andre butikker virkelig kunne lære af. For god service og imødekommenhed fra dem der arbejder i butikken, er det der gør, at jeg gider købe deres varer og ikke mindst komme igen.

    12/05/2021

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.