En absurd, nærmest vanvittig service

Kan vi tage læberne først?

Jeg har aldrig på egne læber brudt mig om rød læbestift. Ligner en, der spiller dilettant og faktisk på måden, hvor det kun er læberne, der ses. Resten af ansigtet fortoner sig ligesom. Og nej, det er ikke fordi, jeg ikke har fundet min farve. Det er ganske enkelt bare ikke pænt. Fordi jeg ser malet ud på den trælse måde. Slet ikke som dem, der bærer rød læbestift så pænt: Malou Wedel Bruun, Anne P, Sarah Skarum og Leonora Christina Skov … og måske dig?

Men. Nu er løsningen her, og det føles ret rart. Og noget anderledes. For i går spankulerede jeg hele dagen rundt med rødt på munden. Uden at ligne en klovn. Tromborg – du ved dem med den vanvittig gode læbekur – har lavet en version af deres læbepomade i en ikke overmættet rød farve. Nærmere en nuance, der underspillet trækker det røde frem i mine læber, som jo fra naturens side strengt taget slet ikke er røde. Men mere sådan kalvekødsfarvede.

Så: En kæmpe anbefaling. Og for resten – den giver en pomade-rar fornemmelse på læberne takket være indholdet af sheasmør, hindbærolie og aloe vera. Fås også på tube.

Og så til nyt emne. Nemlig et eksempel på en vanvittig service:

Jeg oplevede en service i går, som var urealistisk vild. Kom ind i butik (Ganni i København), hvor jeg har købt et par 2500 kroners dyre støvler tilbage i november 2020. Min hund har for et par måneder siden spist en ordentlig luns af dem, og det ser selvfølgelig lidt mærkeligt ud, så jeg ville vide, om butikken kunne anbefale en god skomager – det ville være værd at prøve en reparation. Ekspedienten (en kvinde i starten af 20’erne vil jeg tro) levede sig helt ind i den amputerede støvle. ”Jeg kan ikke love noget, men jeg tjekker lige med min chef, ” sagde hun. Og jeg havde ikke bedt om andet end navnet på deres skomager.

Tilbage igen: ”Vi vil gerne give dig et par nye støvler. Hvad hedder du, hvor bor så, så sender vi …”

I dag ringede Flora, som hun hedder, og skulle bruge postnummeret. Jeg måtte vide, hvorfor hun gav så udstrakt en service. ”Jamen jeg kunne ærligt talt se, at vores skomager aldrig ville kunne fikse de støvler. ”

Mig: Jamen I da ikke råd til at gøre sådan her mange gange?

Flora: ”Jeg har nu aldrig før oplevet folk komme ind med tøj eller sko, som deres hund har spist af. ”

Sjovt jo.

Men det er den velkendte historie. Om at enkeltpersoner kan gøre et brand så meget stærkere (og jo også det modsatte). Tjenestevilligheden var ekstrem. Til gengæld har de fået en fan for livet.

@beautyspace på Instagram