Er kollagentilskud pengene værd? #1

Kollagen er gennem de seneste år blevet noget, mange taler om – også når det gælder huden. Proteinet er nemlig, som du sikkert allerede ved, hudens vigtigste byggesten, som sammen med elastin udgør den springmadrasagtige gelésubstans, der ligger under overfladen og holder huden spændstig.

Men med tiden og alderen falder det naturlige indhold af kollagen – og hvad gør man så? Kan det mon lade sig gøre at genopfylde depoterne ved at indtage et af de mange kollagen-produkter, som har fundet vej til hylderne med kosttilskud?

Eksperterne er mildest talt uenige – bare spørg Jyllands-Posten, som i en række kritiske artikler har undersøgt netop kollagenstilskud.

Jeg skatter kritik højt. For når noget lyder for godt til at være sandt, så er det oftest præcis sådan, det forholder sig. Men jeg har samtidig stor respekt for faglig nysgerrighed – især når den er uden forudbestemt agenda. Hudlæge Johan Milling Holk Poulsen har i den sammenhæng valgt at gøre sig selv til forsøgskanin. I en miniserie på fire afsnit er Beautyspace med på sidelinjen, mens hudlægen med netop både nysgerrighed og undren sætter kollagenpulver under luppen. Du vil få svaret på, hvad der er myter, hvad der er dokumenteret viden, og om Milling selv oplevede en forandring. Ordet er hudlægens:

Hvad er kollagentilskud egentlig, og hvordan bliver det optaget i kroppen?

”Kollagentilskud fås både som pulver, tabletter og sågar vingummi. Men uanset formen, så sker optagelsen i kroppen på samme måde.

Når man producerer kollagen som kosttilskud, så sker det oftest ved, at lange, naturligt forekommende kollagenmolekyler bliver udvundet fra restprodukter efter produktion af fjerkræ og fisk. Man bruger typisk sener, knogler, brusk eller skind fra dyrene.

For at gøre det lettere at fordøje, bruger man enzymer til at spalte (hydrolisere) de meget lange molekyler til kortere stykker. Uanset hvilken type kollagen man indtager, så bliver det fuldstændig nedbrudt, mens det passerer gennem munden, mavesækken og tyndtarmen, og vi optager kun enkelte byggesten i form af aminosyrer eller yderst korte kæder, som består af 2-3 aminosyrer (oligopeptider).”

Der har været rejst kritik af, om kollagentilskud overhovedet virker. Jeg vil gerne have dig til at forholde dig til tre af kritikpunkterne.

Kritikpunkt nr. 1: Mængden af kollagen i kosttilskud svarer til den smule, der er i almindelig vingummi

”Det er korrekt, at vingummi ofte indeholder hydrolyseret kollagen i form af gelatine. Men samtidig indeholder vingummi smags- og farvestoffer, konserveringsmidler og en betydelig mængder sukker, som kroppen ikke behøver.

Kollagenindholdet i et kosttilskud er typisk 2,5 gram. Man skal spise 50 gram engelsk vingummi for at få samme mængde protein i form af gelatine. Men oveni indtager man som nævnt bl.a. en stor mængde rent sukker.

Skind fra dyr og fisk eller en bouillon kogt på dyrenes brusk og knogler har et variabelt, men langt højere indhold af kollagen. Så frem for vingummi, anbefaler jeg indlysende nok kød, fisk med skind eller supper kogt på kødkraft.

Kritikpunkt nr. 2: Kollagenmolekyler kan ikke optages intakt fra tarmen

”Korrekt, det er en biokemisk og fysiologisk kendsgerning. Som fagpersoner er vi blevet undervist i dette siden 1833, hvor man opdagede amylase – det første tarmenzym, som spalter proteinforbindelser til mindre dele, som kaldes aminosyrer.

Populært sagt er det altså ikke de intakte kollagenmolekyler, man optager, men byggestenene i form af aminosyrer. Det store spørgsmål er så, om kroppen herefter kan sætte stenene sammen til et ”hus” igen eller om det for den sags skyld kan ske i knoglerne eller leddene. Eller om vi blot omsætter dem? Det vender vi tilbage til.”

Kritikpunkt nr. 3: I medierne har der været rejst kritik af, at dem, som promoverer kollagentilskud (og hævder, at det virker), samtidig får behandlinger som f.eks. Botox og fillers. Er det et værdigt kritikpunkt, synes du?

”Kollagentilskud tiltrækker utvivlsomt en målgruppe, som går op i hud og skønhed. Samtidig skal man være meget opmærksom på, at kritikere, som muligvis lever af at sælge Botox, fillers, peelinger og laserbehandlinger, næppe ønsker at fremme et salg af produkter, der koster ned til 100 kr. at bruge om måneden.

Når det er sagt, så er det indlysende, at man ikke kan teste kollagen i en given periode og pludselig tilsætte testperioden et skud Botox og så hævde, at de færre rynker skyldes kollagenet. Men hvis man i forvejen jævnligt har fået f.eks. Botox to gange om året, så kan man jo sagtens teste kollagen efter alt-andet-lige princippet. Det handler om at have et troværdigt sammenligningsgrundlag.”

AFSNIT NR. 2 UDKOMMER LØRDAG DEN 11. januar, hvor Johan Holk Milling Poulsen går til studierne. Hvad er videnskabeligt dokumenteret om kollagentilskud, og hvilken effekt kan man reelt forvente. Du får artiklen direkte i den indbakke ved at være på Beautyspace-listen.

LÆS OGSÅ MERE i artiklen hos Pudderdåserne, hvor også kommentarfeltet byder ret så interessant og detaljeret ind.

MERE SERIØST BEDRE HUD finder du i ord og på tube her.

@beautyspace på Instagram 

FOTO LEA JESSEN