Et plaster & et ret rart lys i mørket
Det kan være fristende at råbe højt, når noget går bedre eller hurtigere, end man forventer. Som mig, der jo bralrer op om, når en vis bog er på vej i genoptryk (større menneske er jeg ikke).
Selvfølgelig skal man omvendt også have lov til at være glad.
Men, hvad der er møgirriterende, er, når det går over i eksempelvis en ejendomsmægler, der lige vil pointere, at man skal skynde sig, fordi andre er interesserede. Eller den med “få billetter tilbage”, som jo skriger langt væk af, at nogen har brug for at sælge flere billetter.
Man bliver træt. Jeg gør. Også af offentlig og højtråbende snak på Instagram om ventelister og “første ledige tid er om virkelig lang tid, så skynd dig at booke!”. Herregud altså. Ventelister er vel (groft sagt) forbeholdt hospitaler, og hvorfor skal nogen i øvrigt skynde sig at booke, hvis den pågældende person/virksomhed har så travlt? Det bliver utroværdigt.
Næh, så er der mere stil over min gode frisør. Der er run på ham, men det er ikke noget, han går og taler om. Vi kunder ved bare, at han skal bookes i god tid. Og det er pointen. Hvis nogen har noget godt kørende, så har de sandsynligvis ikke tid, behov eller brug for at råbe så pokkers meget op om, at andre skal skynde sig.
Sætninger som vi-har-ventelister og kun-få-tilbage virker desperado, men måske er det bare mig?
DERFOR VIL JEG UNDLADE at sætte minutter, timer, whatever på dagens udsolgte Book’n Beautybox. Og bare gøre stille opmærksom på, at bogen altid er på biblioteket helt og aldeles GRATIS, og at der mht. produkter er tocifret plaster-procent-rabat på deCURE med brug af koden 25decure. Og på Pestle & Mortar med koden 25pm. Du skal endelig ikke skynde dig, og da slet ikke, hvis du ikke mangler noget.
OG LYSET I MØRKET? Det er såmænd smækre Byredo, der har lavet et ret cool samarbejde med Ikea. Nemlig duftlys som ikke koster kassen. Osynlig er navnet på serien af i alt 13 duftlys. Tanken bag er den ekstra hjemmetid, de fleste har – hvor det ikke kun er de fyssiske rammer, men også de usynlige, der skaber stemning (som lyd, lys og duft). Priserne er fra 49-199 kr., og de fine lys skulle være på hylderne hos Ikea fra i morgen.
@beautyspace på INSTAGRAM
Gabriele
Hej Annette..jeg er ikke på Instagram (kan ikke finde ud af at bruge det) så synes det er hammer ærgerligt at skulle være tvunget til at være på Instagram for at købe dine lækre månedpakker så har ikke en chance. Mange ad mine venner bruger heller ikke insta. Så ærgerligt!!!
Gitte NO
OPDATERING
Min bestilling er gået igennem og jeg har allerede modtaget pakken! Det gik godt nok hurtigt – sikken en herlig måde at starte weekenden på.
God weekend til dig Anette 🙂
Charlotte
Kære Anette
Jeg nåede ikke boksen denne gang – eller rettere – inden jeg tilkøber flere lækkerier, skal jeg lige have styr på en ting eller to.
Jeg er stor stor fan af din bog og tror faktisk jeg kan den sådan nogenlunde udenad 😉
Men jeg er en af de top dovne typer. Én som kun bruger vandkrævende renseprodukter under bruseren og ikke orker andet end en miscellar rens når makeuppen skal af om aftenen (jeg er grundig – bevares). Og én som ville ønske at der fandtes en dagcreme, som kunne samle de ”fede” ingredienser i én og samme creme. Findes den? Jeg ved jo, i kraft af dine råd, hvad jeg skal kigge efter i ingredienslisten, men det er jo en jungle derude for pokker.
Jeg er 52, jeg har solskader og store porer. Jeg bruger mist og c-vitamin som det første, men så orker jeg faktisk også kun et step mere – der skal jo også glow-dråber i dagcremen – og solfaktor – og foundation…
Hvem laver dagcremen med hyaluronsyre og med antioxidanter og med niacinamid og måske lidt a-vitamin i én og samme creme? Kan du pege i en retning?
På forhånd 1000 tak for hjælpen
Kh Charlotte
Pernille+S
Først: Kæmpe tillykke med 3.bogoplag. SÅ sejt Anette!
Dernæst kunne jeg ikke lad ør være med at trække på smilebåndet over din, skal vi sige lettere irritation over ventelisteproblematikker Tror vi er mange der kan nikke genkendende hertil. Manglende troværdighed er også, når en stor kæde som Matas eller stormagasin som Magasin proklamerer, at NU SKAL DU SKYNDE DIG-SIDSTE CHANCE FOR 20 PROCENT, eller hvor mange procenter de nu lokker med. Vi forbrugere kan helt slå koldt vand i blodet – firmaerne kæmper indbyrdes om kunderne, så tilbud er der masser af til os forbrugere. Som nu i går, hvor der i Matas var 20% på alle produkter fra Beautté Pacifique. Jeg fik fingrene i deres Hydrating Face Mist med Superfruit, som du omtalte på bloggen den anden dag. I den billige ende nuvel, men hvis du skal miste op til 5 gange dagligt når behovet opstår, som firmaet skriver på deres emballage, så får den hurtigt hud at gå på! Jeg mister morgen/aften og er der behov for opfriskning i løbet af dagen, tyer jeg til mist fra Avené. Effektivt og billigere. Iøvrigt er min hud super fugtmættet med Squalane fra The Ordinary. Bandt mine hænder på ryggen, så jeg ikke blev fristet til at bestille månedens pakke. Åh, den var lækker, men nu skal der ryddes ud i diverse vareprøver førend der købes nyt!
Glæder mig til afsløring af dit nye projekt!
Kh Pernille S
Charlotte Thomsen
Det var en lækker pakke at gå glip af. Var travlt optaget af at komme ind på sundhed.dk. Vil trøste mig med at min covid 19 test var OK❤️
God weekend og alle kl. 7 mennesker, i har fortjent den
Gitte NO
Jeg var en af de heldige som nåede at få bestilt boxen inden den blev udsolgt – tror jeg! For jeg har ikke fået en kvittering på e-mail, er der forsinkelse i systemet el. har jeg alligevel ikke fået boxen?
Anette Kristine Poulsen
@ Charlotte Riis, tænk at være en del af noget, nogen sætter vækkeuret efter. Jeg er glad!
@ Gry Astrid Larsen, jeg tør ikke sige det. Er ikke ind over det på men måde, men prøv at spørg butikken, der bliver henvist til. De vil svare dig hurtigt, er jeg sikker på.
@ Salli, TAK skønne du. Ja lidt 70’er også.
KH Anette
Charlotte Riis
Jeg må sgu indrømme, at jeg satte vækkeuret til kl 7 på min fridag, så jeg ikke gik glip af denne ekstraordinære boks – som er liiiiige efter mit hjerte. Kl 7.02 var den købt. Glæder mig som et lille barn
Kæmpe knus fra
Charlotte 🙂
Gry Astrid Larsen
Hvor længe er rabatkoderne gældende? 🙂
salli
Tillykke med at du er på andet oplag af din uundværlige bog – det er mega sejt <3
Og de lys er da bare pæne!
Kh
Salli