Få din hud-opgradering live

FIND DIN STOL ved at hoppe ind her og sætte dig til rette. Der er mere at læse her. Vi ses, håber jeg.

Alder har nemlig aldrig været nogens hudtype. For du kan hverken være type +40 +18 eller +75. Ikke engang en såkaldt moden type holder i hudretten – det er ren og faktisk ret ubrugelig markedsføringssnak.

Derimod kan du få seriøst bedre hud, endda bedre hud med årene med nogenlunde samme rutineindsats, der gælder for sport og tandbørstning.

Det skal vi tale højt om i både Aalborg, Herning, Aarhus, København og Odense, og hold op, hvor jeg glæder mig.

Du går hjem med sandheden om hudtrivsel og det overbliksskabende redskab til, hvad der dokumenteret virker. For det er ikke svært at jonglere med rækkefølgen og ingredienserne, der fremtidssikrer glødende, frisk og fugtstruttende hud.

Lad os også dissekere opskriften til den bedste øjencreme, huske halsen (for den husker stensikkert dig) og lære, så det er til at huske i søvne, hvordan man pinedød også holder på sit kollagen under perimenopause og overgangsalder.

Om der også er fast track til den gode hud? Ja, muligvis. Men den forbliver cliffhangeren, til vi forhåbentlig ses. Jeg er booket i Herning af FOF og i de øvrige fire byer af de her to herlige kvinder: kosttilskudskloge Marianne Danielsen fra Bidro og influencer Vibeke Silke Guldager, der tidligere har turneret landet tyndt med sin latterkrampende opskrift på at veksle hedetur til optur.

FOTO ANNE KRING

04/09/2023
På badeværelset hos Hafni fortællers forfatter Helle Helle
Om rutiner og en afsked med parfume
07/09/2023
Forstørrede porer er der 3 råd for. Mindst
Ingrediens-teamet, der fikser forstørrede porer

Kommentarer

  • Marie

    Connie, download billetto appen, der finder du dine billetter. Vh Marie

    07/09/2023
  • Marie

    Hej Annette, jeg tilslutter mig Connie og ved heller ikke, hvor jeg skal finde de billetter jeg har købt til d. 25/10. Vh Marie

    07/09/2023
  • Connie moisen

    Hej Annette
    Jeg har købt og betalt 3 billetter til Omfavn din overgangsalder hos biletto
    Jeg forstår ikke jeg ingen billetter har fået
    Arrangement er i Odense den. 25 okt
    Kan du hjælpe mig ???
    Vh
    Connie Moisen

    07/09/2023

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.