Forstørrede porer er der 3 råd for. Mindst

Pludselig en dag er de her. Porerne, som ellers har levet i al ubemærkethed. Ja, man vidste vel knapt nok, at man havde dem.

Sandheden om porer er, at de jo ikke, som vi troede engang, kan åbne og lukke med hjælp fra skintonic. For en porestørrelse er i udgangspunktet lige så fast som en skostørrelse. Men det er muligt at mindske synligheden af forstørrede porer med en indsats, der består af lige dele fedtregulering, eksfoliering, kollagenboostning og beskyttelse.

Når de bliver synlige, måske ligefrem kosmetisk generende, fordi de stjæler noget af hudens evne til at reflektere lys, dvs. farvel til glød, kan det skyldes én af tre ting: 1) huden er for fedtet (talgkirtlerne kan ikke beherske mængden af fedtstof), 2) solen har forårsaget, hvad der vil svare til møre elastikker, som gør, at poretegningen er tydeligere, 3) kraftigt hår forstået på den måde, at tykkelsen af hårstrå har betydning for det, forskerne kalder porevolumen.

Nåja, så har de det også med at puste sig op med alderen, som studiet her fastslår. Men jo kun hvis de får lov. Selv gik jeg fra i mine 30’ere at have porer, som kunne ses på meters afstand til, at de nu lever i relativ ubemærkethed.

Det er nemlig ikke kompliceret at gøre noget ved forstørrede porer. Det kræver:

  • Poreproptrækkende salicylsyre, der som fedtopløselig er i stand til at trænge ned i porerne og eksfoliere.
  • Altmuligmandsfavoritten niacinamid, hvor vi vender stærkt tilbage til det her vidunderlige studie – faktum er, at man ikke rigtig kan finde ud af, hvorfor niacinamid har en positiv effekt på det, der kaldes poretegningen, men det skyldes sandsynligvis en normaliserende evne. Selvom ordet normaliserende ikke er populært, men så byt ud med balancerende.
  • Beskyttende solfaktor – af ovennævnte indlysende grunde.
  • Balancerende, kollagenboostende A-vitamin som bidrager til at gøre pladsen, dvs. hullet, mindre i en pore.

VIL DU VIRKELIG NØRDE så kan svagt peelende, antiinflammatorisk azelainsyre, som stammer fra korn, også gavne – endda på komplimenterende vis til salicylsyren. Men gå som altid forsigtigt til værks. Forsigtighedsprincippet gælder også salicylsyre alene, for huden kan blive tør – og tro mig, det har jeg erfaret, når ivrigheden er blevet påtrængende.

HUDLÆGEN SIGER:  Flemming Andersen fra hudklinik Mølholm i Vejle siger: “Som sidste step er der forskellige muligheder med laser, som vil varme hudoverfladen forsigtigt op, så genskabelsen af kollagen og elastin bliver stimuleret og dermed kan bevirke en porereduktion.”

MIN ERFARING: Udover ovennævnte hudplejehold, så har IPL behandlinger for alvor rykket noget. Jeg får to x 25 minutter om året. Det er nærmere beskrevet i min nye bog, som er på biblioteket og ellers billigst HER.

SØNDAG ER SIDSTE DAG FOR BEAUTYSPACE-BOKSEN for september. Du finder den her i dag søndag, for nu kommer der ikke flere. Før 1. oktober selvfølgelig.

@beautyspace på Instagram, hvor jeg lægger en ultra kort how-to video op.

Illustration Charlotte Karor

06/09/2023
Få din hud-opgradering live
Du får din stol lige her
11/09/2023
Niacinamid-studiet, din hud vil have
Nåja, lyt også lige til Helle Helles sætning

Kommentarer

  • anni

    Hvilken virkning på porestørrelsen har EGF mon?

    12/09/2023
  • Anette Holmgren Møller

    Hej Annette.
    Har du prøvet produkterne fra Tromborg? Jeg tænker især på kropsolien og bodylotionen.
    Men også sera og antiage dagcreme.

    Mvh Anette Holmgren.

    10/09/2023
  • Pernille

    Hej Anette, vil du dele, hvor du får foretaget dine IPL-behandlinger henne?

    08/09/2023
  • Anette

    Jeg har både store porer ved næsen/kinderne – men derudover døjer jeg sgu ret meget med talgfilamenter, der stikker lidt ud af porerne… Især på de nedre kinder *exploding head smiley*

    Det er top-irriterende. Og min hud reagerer (ligegyldigt i hvilken mængde jeg bruger) på niacinamid ved at varme op/blive rød/varm om aftenen… Træls!

    Det eneste jeg har fundet ud hjælper, er regelmæssig brug af en utrolig mild rens 2 X om dagen med hhv olie/mælke-agting rens (sådan en der er lidt olie-mælkeagtig og så en + meget fugtgivende og let skummende sag.

    Jeg roterer lidt mellem forskellige mists, men er glad for både Ma:nyos med peptider og COSRX’s ceramide-sprøjt med 6 forskellige ceramider i.

    BHA gør tricket for mig.
    Men har fundet en gele-dims i XL-størrelse fra Some By Mi, der indeholder guldtrien AHA, BHA og PHA, og så resten centella asiatica.

    Mine talgfilamenter er både mere overskuelige og til at holde ud at kigge på, og samtidig er min hud faktisk blevet både glat og pæn og med fin udstråling.
    Jeg bruger 5 gange om ugen, men sørger for ekstra god og mild creme ovenpå den.

    Det har taget NOGLE af pore-udfordringerne.
    Men for pokker da, det der fedtet hud er en udfordring. A-vitamin reagerer nemlig lidt dumt på min hud, men har også kun brugt det fra The Ordinary i en emulsion (granactive retnoid)

    Tror du, Anette, at det kan skyldes fedtprocenten i produktet, her fx The Ordinary, at man får akne og tilstoppede porer af at benytte sig af det?!

    08/09/2023
    • Majbritt

      Hvilken rens bruger du?

      08/09/2023
      • Anette

        Hej Majbritt

        Jeg har lige investeret i en fra “Hydrate” serien fra mærket Revolution Skincare. Den er billig, rigelig og forholdsvis drøj i brug. Har brugt den en uges tid nu, og er glad for den. Den stripper ikke ansigtet, men giver en ren følelse.

        Den er blå og indeholder vist 200 ml.

        Kan fås hos Zalando ihvertfald.

        11/09/2023
      • Anette

        Tak!

        Jeg har nu forsøgt mig med en gammeldags retinol, som ikke er så krads. Og med mindre fedt i. Så må vi se hvad den kan!

        11/09/2023

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.