Akne-råd nummer ét fra hudlæge

Hvad stiller man op, når man ser et ungt menneske, hvis ansigt er forvandlet til et boblende månelandskab af betændt akne? Vi taler ikke bumser hist og pist, men svær og behandlingskrævende akne.

En af de hudlæger jeg arbejder sammen med, er ikke i tvivl: Man fortæller vedkommende, at der er hjælp at hente. At ingen skal være tvunget til at leve med akne, som er en hudsygdom, der kan kureres.

Jeg har vildt nok mødt forældre, der lader stå til, fordi de tror, behandlingen af akne er meget bekostelig. Eller – værre endnu – mener, at det unge menneske bare skal vente, til udbruddene forsvinder af sig selv. Ville man sige det om andre sygdomme? At behandling var for dyr? Eller at det bare handler om at slå tålmodigheden til i nogle år? Næppe.

Faktisk tager det kun få uger at få ar ifølge hudlæge Tina Holst Larsen.

Selv vil jeg dog have svært ved at gøre som hudlægen. Bare sådan tage kontakt. I mine øjne er det for grænseoverskridende for begge parter. For hvordan gør man det omsorgsfuldt over for en ung, der muligvis ikke aner sine levende råd og helst vil gå i ét med tapetet? Uinviterede råd kan virke sårende og er generelt set noget juks, men det er ubehandlet, svær akne også. Fordi den efterlader ar i hud og sjæl.

Så mens jeg tager mod til mig og forsøger at finde den helt rette, omsorgsfulde indgangsreplik, får du eksperternes viden om, hvad der ER at gøre. For jo mere tilgængelig og udbredt den viden er, jo flere kan forhåbentlig slippe for de fysiske og mentale ar, akne kan give.

Og hvad er det så, man selv kan gøre, når huden går amok?

FIRST STEP: Milde tilfælde og lejlighedsvise bumser tackles bedst med en rutine, der involverer salicylsyre og A-vitamin. Azelainsyre og niacinamid er også gode ingredienser at have ved hånden. Vær samtidig opmærksom på kostrådene om f.eks. at indtage færre mælkeprodukter. Få professor og hudlæge Christian Grønhøjs inspirerende og undervisende kapitel om akne her (fra en af mine tidligere bøger).

FLERE BEHANDLINGSMULIGHEDER: Første stop er lægen, og ved svær akne en henvisning til hudlægen for et effektivt forløb. Ikke alle kan tåle eller ønsker den recept. Nogle gange går det nemt, mens der i få tilfælde skal flere kure til. I min datters tilfælde krævede det eksempelvis en udtrappende kombination af lavdosis medicin og en striks hudplejerutine. Medicinen er hun for længst ude af. Hudplejerutinen er til stadig, uundværlig hjælp og den blev sammensat med hjælp fra en dygtig pHformula-kosmetiker. Og jo, den involverer også Ansigtscremen med A-vitamin.

OG MÅSKE SKAL GYNÆKOLOGEN også ind over. Hvis der er behov for recept fra en hudlæge, så kræver det nemlig, at man er beskyttet mod graviditet (for det er no go, mens man for eksempel er på Isotretinoin). Dét har gynækolog Dorte Snejbjerg en mening om. Glæd dig til hendes ord, som lander lige om lidt.

@beautyspace på INSTAGRAM

05/09/2024
Løsningen på ar efter akne
Hudlægen om akne-ar og forstørrede porer
11/09/2024
Når billig er bedst
Anettes value for money indkøbskurv

Kommentarer

  • Ann Cathrine Hove

    Jeg bruger selv din a-vitamin hver aften. Der står at den kun må bruges af voksne. Kan min søn på 14 år så bruge den?

    10/09/2024
  • Charlotte

    Tusinde tak for et rigtig godt indlæg til os , der er ramt, har været det eller kender nogen , der er ramt af behandlingskrævende Akne , cystisk akne kan nemlig være en invaliderende hudsygdom, der både gør ondt fysisk og mentalt . Jeg har uheldigvis været hårdt ramt ad to omgange , som teenager , hvor jeg blev behandlet hos hudlægen og som 55 årig . Da jeg gik i overgangsalderen vendte Akne tilbage og jeg måtte behandles hos hudlægen med isotrenotin igen , så hos mig er sygdommen udløst af hormoner . Jeg havde til gengæld den smukkeste hud under mine graviditeter . På trods af behandling har jeg desværre fået en masse ar efterfølgende , så tak for også at henvise til dette. Det er så strengt at kalde lidelsen for uren hud , for er der noget os akneramte er gode til , så er hudpleje .Vi har læst , købt og afprøvet ALT , der findes inde for området i håb om , at noget virkede , tværtimod er vores hud ofte blevet overbehandlet . Selvom det selvfølgelig er mest sårbart at være ramt som ung , så er det fortsat rigtig træls at være ramt som midalderende , jeg har altid troet , at man voksede fra hudsygdommen . Jeg er gået glip af mange år af mit liv fordi jeg har socialt mig, når aknen var værst . Tak til dig for alle dine gode og grundige artikler . Jeg har læst dine bøger og vil også gerne afprøve dine hudplejeprodukter selvom jeg er ret glad for Skinceuticals retinol creme . Kan den sammenlignes med din ?

    10/09/2024
  • Dorte Severinsen Cortes

    Hej Anette,
    Jeg døjede også med svær akne i min ungdom, og fik rigtig god hjælp hos en hudlæge. Nu er jeg så, i en alder af 53, stødt på lidt af de samme problemer igen, og hudlægen har sat mig igang med isotretinoin, en pille dagligt, og nu spekulerer jeg så på, om a-vitamin pillerne virker udglattende på huden, ligesom som A-vitamin creme? For mens jeg tager pillerne, må jeg ikke bruge A-vitamin creme, som jeg ellers har gjort i årevis og haft rigtig god effekt af.
    Med venlig hilsen
    Dorte Cortes

    10/09/2024
  • Pia SCHOU KOFOED

    Hej Anette
    tak for et virkeligt relevant indlæg, som rammer mig lige i hjertekulen💔 Jeg er en af dem, der som helt purung (13 år) blev ramt af cystisk acne. Det var forfærdeligt. Den sygdom stjal min ungdom. Den påvirkede mit selvværd og forhindrede mig i at have det godt med mine jævnaldrende. Den gjorde, at jeg isolerede mig, følte mig “uren” (for der er jo stadig dem, der kalder det for “uren hud” – virkelig forkert betegnelse, for jeg overrensede nærmest huden, med det resultat, at der gik hul, og smitten bredte sig. Jeg led i årevis . kom på p-piller, der skulle rette op på hormonbalancen i de unge år, mente lægerne,, fik dalcin (var en af prøvekaninerne, inden det blev sendt på markedet) og isotrenotin og Roaccutan i to omgange. Jeg var ved at give op, Da jeg som 42-årig møder en receptionist i mit fitnesscenter, der ser på mig, og siger “jeg har navnet på en dermatolog, der kan hjælpe”. Jeg kunne have skreget! Hvis der var nogen, der havde rendt til dermatolog nærmest hele livet, føltes det som, i hvert fald igennem næsten 30 år, så var det mig. Men jeg tog imod lappen med navnet og mumlede et “tak, men tror ikke der er noget, der hjælper”. Men det var der: en ret intens behandling, der gik ud på Roaccutan, men denne gang med indlagte pauser i flere omgange, da jeg for første gang oplevede mange bivirkninger, LED-lysbehandlinger, frugtsyrebehandlinger og laser (fraktioneret). Det tog omkring et års tid, så var min hud smuk og glat – noget, jeg ALDRIG havde troet muligt. Men jeg kom også til de respektive behandlinger på ugentlig basis. Jeg har dermatologens ord for at være en af hendes mest dedikerede patienter! Så det har kostet mig kassen at komme acnen til livs. Det er en SÅ undervurderet hudsygdom. Den sætter vitterlig ar på både hud og sjæl. Så til dit spørgsmål: hvordan siger man til en patient, at der er hjælp at hente. Tja, man siger det. Og ser bort fra, at man sikkert bliver ønsket hen, hvor peberet gror. Man lægger sin forfængelighed bag sig, og stikker en lap papir i hånden på den ulykkelige – på lappen står der et navn på den hudlæge, du ved kan hjælpe og ikke bare udskriver en lokal behandling og siger “absolut ingen creme i ansigtet – din hud er fedtet nok….” for de findes desværre, de hudlæger. Og så en forsikring om, at det nok skal gå, men at det desværre kan tage lang tid at komme over på den anden side. Til gengæld bliver man en ørn til hudpleje. Og en fan af din A-vitamincreme! (og dybt forundret over, at et tøjmærke bruger den forfærdelig hudsygdoms navn 😲 Det har jeg aldrig fattet….)
    Jeg sender ofte denne receptionist i fitnesscentret en venlig tanke, selvom det er ved at være nogle årtier siden. Og jeg har selv været den, der har givet en lap pair i hånden på et acne-offer, og fortalt, at der var hjælp at hente. For det er der.
    kærligst
    Pia

    10/09/2024
  • Emilie Zoffmann

    Hej
    Sidder nøje og overvejer, hvilke køb jeg skal gøre mig, ud fra hvad du anbefaler i bogen – og er i mellemtiden blevet i tvivl, om jeg kommer til at mangle produkt med c-vitamin, hvis jeg vil købe de produkter du anbefaler til rød og sart hud? Synes det er så svært at finde ud af, hvilke produkter/start kit jeg skal bruge.. pft for din hjælp :))

    09/09/2024

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.