Overraskende god øjencreme til under 100 kroner
Nej, det er ikke et forkert billede. Forklaringen kommer her: Under et møde med min gode kollega fra Go’ Morgen Danmark, makeupartist Sine Ginsborg, falder snakken på øjencremer.
Måske husker du min holdning fra tidligere. Og ikke mindst vores dialog i kommentarfeltet.
Ginsborg sværger til Skin Food fra Weleda, som var med her under den demokratiske hudpleje-tendens. Men vi talte ikke om den til omkring øjnene. Det Sine rigtigt nok pointerer, er, at vi jo netop dér gerne vil have hud, som er fugtmættet til bristepunktet (ja for pokker). Nærmest lidt gummi-agtigt, dog uden at glinse.
Og præcis dét sørger Skin Food faktisk for, viser min ugelange test. Huden omkring øjnene bliver ekstraordinært fugt-forseglet i timevis. Nogen vil nok finde den for fed de første 60 minutter (brug kun ganske lidt). Men hey, det virker. Og jo bare helt midlertidigt. Vil du arbejde i dybden, skal der andre ingredienser til. Som bl.a. A-vitamin og AHA.
ADVARSEL: Har du tendens til hævelser under øjnene, så er cremen her ALT for fed, og den vil med stor sandsynlighed gøre ondt værre. For mig er det noget, der fungerer i dagtimerne. Om natten vil jeg ikke undvære min aktive pleje.
Vær også opmærksom på indholdet af æteriske olier. Ikke alle er glade for dem.
SNUP TIPPET: Du ser den fulde ingrediensliste her. MERE AF BEAUTYSPACE?: Får du ved at hooke op her.
MEST LÆST I JULI PÅ BEAUTYSPACE:
Liv Davids
Jeg er også meget glad for den, da jeg har det bedst med en fed creme. Jeg har en kombinationen af atiopisk eksem på halsen, tæt hud og let rosacea, som jeg er behandling for. Jeg kan ikke tåle aktive cremer med AHA og BHA, a vitamin går heller ikke, men den her Skin Food, den lindrer
Anette Kristine Poulsen
@ Leafysmoothie, hurra for et velpolstret husapotek. Jeg havde heller ikke tænkt den til dér. Som makeupartist ser Sine jo andre ting og hun har god erfaring med den dér – men som nævnt, ser jeg det som dags/gå i byen ting. Og ikke til natten. Og slet ikke hvis man lider af hævelser under øjnene.
@ AM, hører man til de 4% af befolkninger, der lider af parfumeallergi, så ved man, hvad man skal holde sig fra – og du har helt ret, alle vil ikke føle det komfortabelt.
@ Bodil Pedersen, absolut. Dér har de fleste af os netop brug for både A-vit og AHA.
@ Anni, det gør man også hvis man har tendens til hævelser under øjnene. Tak for reminder, for din mor har helt ret.
@ Tanya, der er tale om en multitasker…tak fordi du deler.
@ Birgitte P, den kan den absolut. Lov mig, at du skriver igen, hvis du oplever det modsatte. I udgangspunktet kan al hudpleje bruges helt op omkring øjnene. Man kan have brug for et ekstra lag (af samme creme typisk), fordi huden er op til 5 gange tyndere.
Stor hilsen Anette
RikkeKK
Jeg har brugt den til hele ansigtet, og især om aftenen så den kan virke natten over – og nogle gange også kun omkring øjnene. Den er fantastisk!
Birgitte Pedersen
Kunne også tænke mig at høre om brug af A-vitamin creme under øjnene.
Er startet med Environ A creme 1 step, kan den også bruges som øjencreme ?
Tanya
Det har jeg hørt andre anbefale også – ligesom den er god til at give glød til kinderne fordi de fremstår fugtmætte og ungdommelige (selv bruger jeg altid bare enten en farvet læbepomade eller en lys læbestift (ikke mat), for de indeholder som regel også masser af gode ingredienser der får kindbenet til at fremstå mere glat og ungdommeligt).
Anni
Min gamle mor sagde altid, at man fik poser under øjnene af fede cremer. Uha, tør jeg?
Bodil Pedersen
Uha, jeg forstår ikke helt brug af A-vitamin og AHA
– er det muligt at anvende omkring øjnene??
AM
Er det en god idé, når der er parfume i? Det kunne jeg virkelig ikke forestille mig.
Jeg brugte Skin Food morgen og aften, indtil jeg fik konstateret parfumeallergi. Så var den desværre et af de produkter, jeg måtte sige farvel til…
Leafysmoothie
Den er god til så meget, så den skal man have i husapoteket synes jeg. Nu kommer den til test som øjencreme, nok det eneste jeg ikke brugt den til hidtil. Tak for tip!