Glem alt om skønhedshemmeligheder
Det første en skønhedsredaktør typisk bliver spurgt om, er navnet på den i øjeblikket bedste creme. Og det er jo ikke, fordi spørgsmålet er uforståeligt. Jeg hører mig selv spørge madkyndige, hvad det bedste på restaurantscenen er netop nu. Og hvad svarer de? ”Det kommer an på, hvad du er til, hvor meget det må koste og hvilken stemning du er ude efter – og om det skal gå hurtigt eller langsomt.”
Og selvfølgelig. Nogenlunde det samme kan gælde for et hudplejeprodukt.
Derfor er det en stor hjælp at kende evnerne bag nogle af de mest virksomme ingredienser – dem, der har dokumentation i ryggen til at kunne ændre positivt på en bestemt udfordring. Og det er min ambition, at Bedre hud med årene – Videnskabens svar på en friskere og bedre hud kan være med til at give det overblik.
Ikke jo at en solo-ingrediens kan klare sig alene i en creme. Den skal både bæres, blandes, stabiliseres og kunne fordeles på huden, hvilket kræver en cremekoks opskrift.
Ved at blive klogere på, hvad din egen hud præcist har brug for, placerer du dig automatisk på førersædet (fremfor i sælgerens favn), hvis du for eksempel bliver præsenteret for et glødgivende fugtserum. Her er det godt at vide, hvad det er, der kan levere fugt, og hvad der kan sikre glød. Eller endnu bedre: hvis du nu ved, hvor effektiv lige præcis for eksempel C-vitamin er til at give huden netop glød, så er det nemmere at søge efter produkter med præcist det indholdsstof, der matcher dit behov – og muligvis derefter gå et spadestik dybere: Se på hvem der rammer dine holdninger og ønsker. For man kan jo være på det økologiske hold, til med eller uden parfume, certificeringer eller have specifikke krav til pris.
Se Hudplejepyramiden® som et enkelt overbliksredskab til, hvad der skal på hvornår og hvorfor. Og bare indeholdende de ingredienser, der har den tungestvejende dokumentation. Bunden giver bedst mening at kaste sig over i dagtimerne (fugt, fugtforsegling, beskyttende antioxidanter og SPF), mens midten er oplagt reparation, hvis du for eksempel vil gøre noget ved solpletter, forstørrede porer, etc. Det er selvfølgelig ikke sådan at ingredienserne i midten kun fungerer om natten – men det kan være praktisk, fordi man hurtigt løber ind i pladsmangel i dagtimerne.
VIL DU VIDE MERE, så får du alle detaljerne her med 20 hudkærlige procenter sendt til din postkasse. Eller du kan låne på biblioteket. Indholdet ser du her.
VIL DU HAVE EN SMAGSPRØVE, så finder du den her.
COMING UP:
- Hvad de professionelle behandlere selv får gjort
- Derfor er 90’er hypen vedkommende
- April måneds Book’n Beautybox – udgives torsdag
@beautyspace på INSTAGRAM
Nanna
Hej Anette
Synes det er svært at finde et produkt (serum) der har både hyaluronsyre og niacinamid (over 2%) i sig på én gang.
Kan du anbefale et? Eller findes det slet ikke?
Anette Kristine Poulsen
@Nanna, det har Tina Lykkegaards fugtserum netop.
amaja
hej annette
som gammel læser syntes jeg meget bedre om din forrige hjemmeside ,jeg kan godt se at den er blevet mere spændende og
der er mere stof men jeg syntes den er blevet svært at fine rundt i ,for eksempel kan jeg aldrig finde aldrig finde vindere af konkurrencen, heller ikke denne . Men din saglighed og at du altid undersøger sagen fra begge sider kan jeg godt lide du er stadigvæk den bedste på dit felt
Anette Kristine Poulsen
@ Amaja, det jeg skal bestemt tage med i fremtidige overvejelser. Tak for dit indspark.
Kristina
Hej Anette
Jeg har netop været til hudscanning i Matas ved en stor dansk virksomhed, som specialiserer sig i A-vitamin… Jeg fik at vide at jeg har en hud, som én i 50’erne – jeg er 35…. Så jeg gik noget nedslået derfra. Jeg har haft slem akne i mine teenageår og i mine 20’erne. Nu døjer jeg med let rødme/inflammation på kinder og næse, som jeg mistænker er rosacea eller svækket barriere.. Og lejlighedsvise bumser. Jeg bruger din A-vitamin dagligt sammen med azelainsyre 10% fra Paulas Choice (indeholder også BHA). Indimellem bruger jeg BHA 2% fra Paulas Choice. Den kombination holder rødmen nede. Derudover en masse fugt, niacinamid og SPF selvfølgelig 🙂
Tilbage til scanningen… Jeg fik at vide at det øverste lag i min hud er pergamenttyndt og at det sandsynligvis skyldes syre. Bør jeg stoppe med at bruge azelainsyre og BHA?…
Mange hilsner Kristina
Ritta thorup
hej Kristina
det har jeg også prøvet, så gik jeg i en anden Matas og fik et andet svar – begge steder forsøgte de at sælge mig “den helt rigtige creme” til netop mit “problem” – glem dem og lyt til Anette.
Anette Kristine Poulsen
@ Ritta, tak for din tillid!
Anette Kristine Poulsen
@ Kristina, undskyld ventetiden. Jeg vil gerne at du skriver til mig på mail (open-mind@mail.dk). Det er ganske enkelt ikke i orden, at give dig en melding om, at du har “50 årig hud”, men jeg fornemmer også, at du selv har slået din skepsis til. Når du sender mail, så lad mig vide, hvor du i landet du bor, for jeg mener du skal se en specialist i forhold til din mistanke om rosacea.
Jette V
Det er derfor, jeg kun hører efter, hvad du siger ❤️
Anette Kristine Poulsen
@ Jette V, tak for din tillid.
Anette
Jeg døjer med perioral dermatitis, trigget af stress, og for tiden er jeg slet ikke stresset i ret høj grad. Wauw en hud jeg har!
Men hvad der virkelig har hjulpet siden starten af året, har været at bruge SPF dagligt. Det er helt vildt, hvad det har gjort!
Og jeg må sgu takke dig og din blog for det… For endelig fattede jeg budskabet,og i en alder af 40 kan jeg nu nyde at min hud ikke spasser ud hele tiden, fordi jeg prioriterer at smide solcreme i ansigtet hver dag, også i gråvejr.
Og nu kan jeg faktisk bruge en mild AHA toner dagligt, og min hud har ikke været så pæn i flere år, fordi jeg er religiøs med at bruge SPF og putte masser af god fugt og fedt ovenpå. Det er pænt fantastisk, mine porer er pænere, min hud glattere og mere harmonisk. (Jeg putter selvfølgelig ikke AHA på de områder hvor min eksem er, men alle andre steder).
Anette
Jeg har holdt en pause med niacinamid i produkter også, og nu kan jeg bruge en ganske lille koncentration af det på området der ikke er områder med eksem.
Det er faktisk ret vildt, hvad huden kan, også i den alder!
Anette Kristine Poulsen
@ Anette, SÅ HERLIGT med en aha-oplevelse i forhold til SPF. Det er jeg meget glad for at høre.
Lise/walkinrunout
Kære Anette
Jeg vil bare lige sige tak og at du ér nået i mål med mig og veninderne… 🤩
Tak for at dele din viden og rigtig god weekend!
Lise
Anette Kristine Poulsen
@ Lise, altså … det er også mig, der takker for jeres tillid og læsetid.
Sofia
Hej,
Jeg hedder Sofia og har altid haft problemhud. Lige på det sidste har jeg tænkt mig at købe et produkt, der hedder “FilterBaby”. Den er måske lidt dyr (for mig), men tror du at den ville være det værd???
Kærlig hilsen Sofia
Anette Kristine Poulsen
@ Sofia, jeg synes klart du skal læse bogen Bedre hud med årene først.