Gråt hår er måske nok symbol på frygtløshed

 

The Greyvolution er det smarte begreb for det, der efterhånden er gået op for de fleste: Gråt hår – på tværs af køn – er ikke bare blevet officielt cool og socialt acceptabelt, men nærmer sig også et aktivistisk symbol på frygtløs ældning. Fint med det frygtløse, men kan vi tale to minutter om det mindre cool? At gråt hår kan blive gult, troldeagtigt og minde om stridsbørstigt hø?

Til en sag i Børsen for nylig fik jeg to af landets hårklogeste til at give deres bedste råd:

Hår-forskeren: gråt hår er meget nemt påvirkeligt

Lars Skjøth, der forsker i hår og er manden bag Hårklinikken, er optaget af, hvordan hårets struktur forandrer sig med alderen. ”Gråt hår kan føles mere grovkornet og være dårligere til at reflektere lyset, men det er en kæmpe myte, at det kun har noget med det grå at gøre,” siger han. Forklaringen er, at uanset om vi bliver gråhårede eller ej, så ændrer håret sig og bliver for de fleste af os mere porøst og tørt i takt med, at talgproduktionen daler, når vi går gennem livet – og hvor markant den kvalitetsforringelse opleves, afhænger af arvematerialet hos den enkelte. ”Gråt hår skiller sig dog ud ved at være mere påvirkeligt end ikke-gråt hår, fordi det ikke længere indeholder melanin, altså farvepigment, som har en beskyttende egenskab. Flytter man eksempelvis hen, hvor vandet er mere mineralholdigt, kan det gøre den grå farve mere gullig,” siger Skjøth.

Hårekspertens bedste råd, når man begynder at opleve kvalitetsforringelse – uanset om håret er gråt eller ej – er hver dag dels at bruge en leave-in kur, der kan trænge ind i hårstrået og give noget elasticitet tilbage, dels at bruge balsam i længderne (hvis man har langt hår), mens man kun vasker hårbunden.

Frisøren: pas på med at sammenligne æbler og pærer

Frisør Cim Mahony mener, at årsagen til at gråt hår er mere udsat, skyldes det manglende og beskyttende farvepigment. ”Det gør håret, og i den grad også hårbunden, langt mere modtagelig overfor især solen,” forklarer han. Samtidig er gråt hår mere porøst. ”Hårsækkene bliver slappere, og håret mangler ganske enkelt ungdommens elasticitet. Det kan ses ved, at det er meget nemmere at hive et gråt hår ud end før, det blev gråt,” lyder det fra Cim Mahony. Ikke at man skal gøre det – hive – for det øger risikoen for inflammation i hårsækken, hvilket kan hindre fremtidig hårvækst.

Hans bedste plejetip er at give det grå hår, hvad det mangler: Beskyttelse. Ikke mindst for hårbundens skyld. ”Har du ikke andet indenfor rækkevidde, så vær aldrig nervøs for at bruge dine ansigtsprodukter med beskyttelse i håret. Bare fyr faktor 50 på hårbunden – og gå endelig-endelig med hat, hvis du som gråhåret er i direkte sol,” siger han.

Når nogle oplever, at de får sundere hår ved at lade det grå vokse ud, er det ifølge Mahony, fordi de sammenligner æbler og bananer. ”Et gråt hår vil alt andet lige føles sundere end et kemisk farvebehandlet hår. Det ændrer dog ikke på, at det naturlige grå hår er en del af en ældningsproces, hvor der sker forandringer.”

GRATIS HÅRBUNDS-MASSAGE får du denne uge her.

CIM MAHONY giver dig løsningen på fimrehår og udgroninger og nåja, så har han også en vis tørshampootaktik. Det foregår i dette sekund på IG @beautyspace.

SE MED PÅ INSTAGRAM under @beautyspace her, hvor vi på hudplejefronten indkøber budget-alternativer til Beautyspace-fotograf Pernille Rahbek i løbet af det næste døgn.

FOTO: Læs om  Andie MacDowells ‘silver era’ i thezoereport.com, hvor billedet er venligst lånt fra.

25/10/2021
Du får 15 minutters hårbunds-massage
Plus en gave. Lille, men alligevel
29/10/2021
Bruger du fugtmætning rigtigt?
Se én, der har fået styr på fugt & fedt-rækkefølgen

Kommentarer

  • Veneda

    Hej Anette, jeg så for en lille måneds tid siden nogle forskellige kvinder efterspørge en hudpleje rækkefølge/ingredienser til gravide og ammende. Jeg synes ikke at kunne se den er kommet, er jeg så heldig at den snart kommer? 🙂

    27/10/2021
  • Sanne+Larsen

    Pernille s. Jeg bruger en silvershampoo fra fudge 1 gang i ugen. Bruger efterfølgende en leave in kur, som kan være hvilken som helst. Det virker fremragende shampooen må endelig ikke være for længe i håret for så bliver det lilla, hvilket det også gør hvis du bruger den for ofte.

    27/10/2021
  • amaja

    jeg er så meget stået af på alt det med grå hår ,jeg syntes det ser forfærdeligt ud ,måske fordi jeg får dem helt naturligt nu

    27/10/2021
  • Ulla

    Jeg bruger kun den fra GunBritt. Den er lyslilla og gør det hel fantastisk i mit hår. Ca 2x i ugen vasker jeg. Mit hår bliver nærmest hvidt. Jeg er så glad for den shampoo, har prøvet andre og det var ikke godt. GunBritt’s er bare den bedste til mit hår.

    27/10/2021
  • vibe

    Hvilken leave -in kur vil du anbefale, om nogen?

    27/10/2021
  • Pernille S

    Jeg har en gråhåret kollega hvis hår blev pænere og pænere gråt. Hemmeligheden var, at hun vaskede det i en speciel lilla shampoo. Smart tænkte jeg. Lige indtil det grå hår fik en lilla tone! Hvad kan man som gråhåret selv gøre for at mindske den gule farve uden at ende med lilla hår? Her tænker jeg ikke på frisørbesøg, men en kur/behandling man selv kan gøre hjemme!
    Kh Pernille S

    26/10/2021
      • Pernille S

        Tak til alle for gode indspark!!!

        27/10/2021
    • Birgitte B

      Jeg vasker kun med lilla shampoo én gang om ugen. Det holder fint det gule væk. Prøv også at undlade hårvask hver dag. Jeg vasker f.eks. kun med shampoo to-tre gange om ugen.

      27/10/2021

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.