Bruger du fugtmætning rigtigt?

Først fugt

I den kortfilmskavalkade, der kører i dag på Instagram under @beautyspace, hører du Pernille Rahbek (tilknyttet bloggen som fotograf) fortælle, at hun har fået bedre hud, fordi hun har en særlig rækkefølge-rutine, der fungerer. Hun ved bare ikke, hvorfor den fungerer – men har dog en idé om, at det handler om fugt og fedtforskellen.

Og det er lige præcis det! For hvis fugtbindende indhold som eksempelvis hyaluronsyre og glycerin ikke forsegles, så fungerer den ikke optimalt. Se her hvorfor og hvordan – og få et bud på de bedste fugtmættere.

Så fedt

Typisk hiver man fugtbindingen hjem via serum, essence eller fugtmættende ansigtsmist – muligvis både en mist og et serum – hvor forseglingen så sker efterfølgende med en ansigtscreme eller (for nogles vedkommende) en olie. Der er derfor både rigtigt og forkert at sige, at en olie virker fugtmættende. For det gør olie ikke, men fedtstof holder på fugten, så den ikke fordamper – så en forsegling er mere retvisende. Og med radiatortør hud om hjørnet, så giver det god mening at skrue lidt op for mængden af netop fedtstof i det sidste lag af ens hudpleje.

Hvis du bare er til ét produkt, så brug en ansigtscreme, der indeholder fugtmætning (hyaluron eller glycerin) + antioxidanter (det kan være alt fra grøn te til C- eller E-vitamin … listen er lang) + solfaktor. Hvor meget fedtstof der skal være i din creme,  afhænger af om du er til den tørre eller den fedtede side.

GØR SOM EN PROFESSIONEL: Lad mig gentage ordene fra kosmetiker Daniela Fraser, som tidligere har sagt sådan her på Beautyspace: ”Er du i tvivl om mængde og fremgangsmåde, så tjek først din ansigtscreme. Indeholder den allerede planteolier, så overvej dit behov for yderligere brug af olier og gå ellers langsomt frem: Begynd med en enkelt oliedråbe under ansigtscremen på hver kind (de fleste er selvsmørende i T-zonen, som er næse, hage og pande), og se olien som et værktøj, der kan skrue op og ned for hudens fedtsupplement – alt efter vejr, og om huden er til den tørre eller fedtede side. Prøv evt. i halvdelen af ansigtet for at se og mærke forskellen.

NÆSTE UGE:

  • På mandag er det præcis 1 år siden, Ansigtscremen kom. Jeg fortæller, hvad jeg er blevet klogere på i det år.
  • Tirsdag kl. 7.00 udkommer Book’n Beautyboxen for november.
  • Torsdag kommer der et rutineforslag for dig, der er gravid eller ammer

@beautyspace på INSTAGRAM, hvor du på søndag, altså dagen før 1-årsdagen, for første (og måske eneste) gang kan vinde et års forbrug af Ansigtscremen.

FOTO Jens Peter Engedal

26/10/2021
Gråt hår er måske nok symbol på frygtløshed
Men hvordan holdes det pænt?
03/11/2021
Undskyld x 2 men vi har fikset det
Tricket mod radiatortør hud

Kommentarer

  • Berit Olsen

    Kære Anette
    Så fandt jeg ud af det. Jeg har en datter på 32 år som trænger til hjælp. Hendes hud er normal til lidt tør. Hun synes den er trist. Jeg har styr på hendes aften rutine med serum og din ansigtscremen men ikke hvad hun skal vaske sig med?
    Morgen rutine. Hun vasker sig med en vaskeklud jeg tænker på en fugtmist en serum og en dagcreme har du forslag til produkter ? På forhånd tak

    06/11/2021
  • Cathrine

    Hej Anette,
    Indholdet af Biologique Recherche
    Lait E.V. følger nedenfor:

    Water (Aqua), Squalane, Propylene Glycol Dicaprylate/​Dicaprate, Caprylic/​Capric Triglyceride, Cetearyl Isononanoate, Glyceryl Stearate, Amniotic Fluid, PEG-20 Glyceryl Stearate, Cetearyl Alcohol, Ceteareth-20, Phenoxyethanol, Propylene Glycol, Cetyl Palmitate, Tocopheryl Acetate, Glycerin, Polyacrylamide, Alcohol Denat, Ethyl Oleate, C13-14 Isoparaffin, Ethyl Linoleate, Ethylhexylglycerin, Laureth-7, Hydrolyzed Gelatin, Sodium Dehydroacetate, Embryo Extract, Ethyl Linolenate, Papain, Tocopherol

    Tusind tak på forhånd for hjælpen,
    Dbh Cathrine

    03/11/2021
  • Louise K

    Kære Anette
    Jeg er kort sagt vild med din creme, Ansigtscremen! Jeg er endelig ved at få styr på akne efter rod i hormonerne. Jeg har prøvet mange dyre varianter af sera, men det er som om at The Ordinarys Niacinamid + zink har fået ro på min hud, så den bruges pt både morgen og aften. Er det mon overkill at bruge den under din creme, da jeg kan se at Ansigtscremen sørme også har disse ingredienser?

    02/11/2021
  • Bente

    Hej Anette
    Kan du forklare forskellen mellem Karmamejus BB creme og Avenes “tryllecreme” bortset fra faktortallet.

    02/11/2021
  • Hilde

    Hei Annette,
    Takket være deg har jeg lært utrolig mye om riktig hudpleie, og rutinene min har fungert i lange tider. Nå som høsten kom ser det ut til at huden er på vei ut på villspor igjen. Den blir veldig fettete i løpet av noen timer. Jeg har også noen små tendenser til utbrudd bl.a. oppe ved hårfestet. Rutinen min er som følger:
    Morgen: vaskeklut, ansiktsmist Rønsbøl, dermalogica c-vitaminserum, og dagkrem med faktor.
    Kveld: EXFO cleanse, serum (varierer mellom dermalogica c-vitamin, dermalogica age bright og The Ordinary niacinamide). Deretter A-vitamin. Super 3 Booster eller Environ step up 3.

    Når jeg tar i huden synes jeg fuktnivået er bra.

    Jeg vil også så gjerne kunne bruke en CC krem (har PH Formula sin) eller dagkrem med farge (f.eks Shiseido Waso), men opplever at da blir i alle fall huden fettete!

    Har du noen anbefalinger til meg på hva jeg kan justere på?

    Vennlig hilsen,
    Hilde

    01/11/2021
  • Fru Jakobsen

    Kære Anette,
    Lidt uden for emnet men stort tillykke med et års-fødselsdagen for Ansigtscremen. Jeg har endnu ikke prøvet den, da min hud er til den ekstremt tørre side og jeg har hørt, at den så kræver en dråbe olie. Og det går vel ikke med min bioeffect efg serum? Bør jeg så skiftevis bruge bioeffect og Ansigtscremen, eller hvad vil du anbefale? Som dagcreme under spf? Men forsvinder effekten af a-vitamin i dagslys?
    Bh. Fru Jakobsen

    01/11/2021
  • Karen Sejr

    Hej Anette
    Du skriver: “Hvis du bare er til ét produkt, så brug en ansigtscreme, der indeholder fugtmætning (hyaluron eller glycerin) + antioxidanter (det kan være alt fra grøn te til C- eller E-vitamin … listen er lang) + solfaktor.”

    Har du forslag til nogle produkter der har det hele som du skriver .

    Kh Karen

    01/11/2021
  • Cathrine

    Hej Annette
    Jeg er i tvivl om det produkt jeg bruger til afrensning om aftenen modvirker EGF da det indeholder fedtsyrer. Jeg bruger recherche lait E.V. Derefter bruger jeg Bioeffect essens efterfulgt af ansigtscremen (et par min efter bioeffect).

    Nedbryder de fedtsyrer som lait E.V. Indeholder EGF?
    Hvis det er tilfældet, kan du måske anbefale mig et andet afreningsprodukt?
    Mange tak på forhånd 🙂
    Dbh Cathrine

    31/10/2021
  • Charlotte Sørensen

    Jeg har lidt svært ved at finde af hvad der er den rigtige og forkerte rækkefølge.. er det Olie efter serum og så dagcreme med spf, eller er det serum, dagcreme med spf og så Olie.. synes jeg hører begge dele og det er forvirrende..
    Håber du kan hjælpe
    Kh Charlotte

    30/10/2021
  • Stine

    Skønt og brugbart indlæg, tusind tak. Jeg skal helt klart ha købt mig produktet fra ling, nu skal der fugtes! Men jeg er lidt forvirret over om man derefter (om dagen) skal benytte c vitamin serum og derefter dagcreme, eller er Ling produktet allerede (også) en serum og dermed er det ikke nødvendigt med c vit serum?

    29/10/2021
  • Charlotte

    Jeg elsker cremen fra weleda, men har det svært med duften. Kan du foreslå en anden?

    29/10/2021
  • Henriette

    Hej Annette – elsker dine råd og din indsigt!
    Har du erfaringer med lancomes serum genifique? Har prøvet i test-udgaven og overvejer at investere. Har let tør hud – og er til en rutine med mist, serum og creme. Kh Henriette

    29/10/2021
  • Helle Lykke Larsen, Silkeborg

    Hej Anette, jeg har i en måned brugt din Ansigtscremen til natten. Når jeg har smurt et generøst lag på, går der ikke lang tid, før jeg fristes til at tage en runde to. Som om min hud er tørstig efter mere. Bør jeg pifte noget under?

    Om dagen bruger jeg dagcreme fra Evolve, som er så tilpas dejlig, småfed og smidig.

    Mvh Helle

    29/10/2021
  • Christina kragh

    Jeg bruger aldrig creme min rutine er mist c vitamin serum mere serum og olie og foundation med spf eller en farvet dagcrem er det helt tosset

    29/10/2021
  • Berit

    Hej
    Hvilken creme kunne det så være der indeholder disse ingridienser , som evt er vegansk . ?
    Hilsen Berit

    29/10/2021
  • Martine Bjerke

    Hej Anette

    Jeg synes det kan være så svært , at kigge på en ingrediensliste og gennemskue hvor meget man kan hakke af (fugt, fedt, antioxidanter osv)v ved et enkelt produkt.

    Jeg har de seneste par måneder brugt e-cookings C vitamin efterfulgt af jorgobes glow serum (som jeg synes er noget så lækker). Glow serummet har jeg holdt fast i længe efter du en gang lagde den i en beauty box;) Men jeg synes ikke jeg får meget valuta for pengene i C-vitaminen. Jeg overvejer derfor at smide squalane og ferulic acid fra The Ordinary ind i starten af morgen rutinen efterfulgt af glow serum og så til sidst måske en dagscreme, da jeg her til vinter godt kan blive ekstra tør. Er der noget jeg mangler her? Måske niacinamid…?

    Bonus info: jeg har i mange år lidt af akne (behandlet med isotretinnoin hele fire gang), men der har, 7-9-13, været ro på de seneste tre år. Til aftenen bruger jeg Paula’s Choice BHA (selvom jeg ikke er glad for indholdet af mikroplast) efterfulgt af Beaute Pacifiques Booster A-Vitamin.

    Med venlig hilsen Martine

    29/10/2021

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.