Hey, hvad med Dermalogicas C-vitamin?
Under C-vitaminsnakken forleden lød der et “hvad-med-Dermalogica” i kommentarsporet, og det forstår jeg godt. Biolumin-C blev, som du muligvis husker, Årets Serum på Beautyspace, men vil du vige uden om syredelen af den ene eller den anden grund, så er der et ualmindeligt fint alternativ: Nemlig en lotionagtig gel. Udover at være kollagen-pleasende, så tæller fordelene ved C-vitamin evnen til at hjælpe med farveudjævning (hey, gamle solpletter) og ikke mindst: antioxidantbeskyttelse. Her er vitaminet i en stabil udgave sammen med hyaluronsyre, squalane og i det hele taget en imponerende indholdsliste: Adskillige kilder til fugtmætning (bl.a. allantoin og sodium pca), blødgørende aloe vera sammen med beroligende mælkesyrebakterieekstrakt og lakridsrod. Jeg har brugt min første flaske som serum under almindelige dagcreme med SPF.
Ekstra god for dig med enten fedtet hud eller som vil have noget konsistensmæssigt let – eller dig, der vil arbejde med at udjævne pigmentforandringer uden indblanding af peelende syrer i dagtimerne. Mindre god til dig, der ønsker at undgå aromatiske olier/ekstrakter – produktet dufter af indholdet.
HVAD DU OGSÅ SKAL VIDE: Ecooking har lanceret makeup, som du sikkert allerede har bemærket. Deres foundation er ekstremt god, hvis du er til medium dække, ønsker solfaktor og lunes ved tanken om, at den er formuleret uden indhold af silikone. Der er tikket SÅ mange begejstrede mails ind hos mig på grund af netop deres foundation – og jeg forstår det godt. Nåja, så er der også en cremet læbeglos i min farve.
LÆS MED I MORGEN: To forskere og en biolog siger det samme om noget, der både giver bedre hud og bedre søvn.
@beautyspace på INSTAGRAM, hvor vi både skal til Island og … nej, mest til Island.
VAREDEKLARATION: De fotograferede produkter er anmeldereksemplarer fremsendt til Børsen/Beautyspace.
FOTO Jens Peter Engedal
Tina Pedersen
Kære Anette. Tak for dine rigtige gode indlæg og for din super gode Cremen. Jeg læste om din anbefaling af Dermalogicas C- vitamin. Skal den bruges under en dagcreme med solfaktor ? Jeg bruger fugt mist fra Tromborg, Rudolph Cares Firming Perfector Serum (til natten) og Acai Facial Oil om dagen. Derudover Anti-Aging Wrinkle Cream morgen og Cremen om aftenen plus Anti-Aging Øjencreme fra Tromborg. Hvordan er jeg dækket ind? Jeg er meget glad for Tromborg cremen men den er uden faktor. Kan du anbefale en anden? I øvrigt er jeg 58 år. På forhånd tak. Kh Tina
Anette Kristine Poulsen
@ Tina, sikke en ihærdig og fin rutine … du skal endelig ikke ændre noget, når din hud er tilfreds (sådan læser jeg det mellem linjerne). Og om det er nødvendigt med SPF i Danmark om vinteren, det afhænger helt af din solhistorik (om du igennem årene har solet for meget). Hvis du VIL have faktor, så køb SPF-dråber fra enten Rodial eller Dermalogica, som du så kan tilsætte den creme, der fungerer så godt for dig (fra Tromborg).
Pernille S
Nu Magasin har 20% på Beauty i weekenden, vil jeg erhverve mig den anbefalede serumgel fra Dermalogica! Tak for tip.
Kh Pernille S
Lise
I forlængelse af Ditte Hs kommentar: skal A-vitamin creme helst direkte på ren hud uden netop andre sera mv.under for at virke effektivt? Jeg står for at købe din creme, men vil gerne kunne lagre sera med c-vitamin og med peptider under.
Anette Kristine Poulsen
@ Lise, C-vitamin giver god mening i dagtimerne, mens A-vitamin kan være praktisk i nattetimerne. Ansigtscremen fungerer fint med eksempelvis et fugtserum under … og der kan fint være både peptider (og for så vidt også A-vit) i et sådant serum. Hvis der skal mere fedtstof til, fx. en olie, så skal den ovenpå. Der følger enkelt instruks med.
Ditte H
Kære Anette.
Jeg mikser gerne et par sera sammen morgen og aften. Et par dråber af c-vitamin serum, niacinamid, ginseng om morgen og vitamin A til natten.
Kan de forstyrre hinanden? Og dermed være ødelæggende for hinanden i stedet for at virke effektivt?
Anette Kristine Poulsen
@ Ditte H, i princippet nej. Der er studier der viser at C-vitamin og niacinamid under høje temperaturer ikke er hinandens bedste venner, så du mikser bare løs. En anden mulighed er også at lagre. Ét sted synes jeg, man skal være påpasselige og det er hvis, der er frugtsyrer involveret.
Kirsten V
Hvad siger du til Time Less 20% vitamin C serum + vitamin E + Ferulic Acid?
På forhånd tak.❤
Anette Kristine Poulsen
@ Kirsten V, det ligner Amazons eget mærke? Jeg kan ikke se den fulde INCI og jeg har lidt følelsesmæssige udfordringer med Amazon, men måske tager jeg fejl. Måske er Time Less ikke Amazon.
Kirsten V
Det er ihvertfald ikke dem der har grundlagt og udviklet produkterne, men måske de har købt det efterfølgende. Det ved jeg ikke.
Undre mig over, at det mærke ikke er i DK.
Camilla
Jeg mener, der på et tidspunkt var en Evolve Bio-Retinol + C Booster med i en beautyboks – den synes jeg er virkelig lækker, men virker den lige så god som Demalogica eller SkinCeutical ?
Anette Kristine Poulsen
@ Camilla, ja, det er (også) et virkelig fint bud på C-vit.
Kis
Jeg har været glad for biolumin C men foretrækker c vitamin i lukkede systemer.
Lige nu bruger jeg c vit kapsler fra elisabeth arden – de er skønne. Vil overveje Dermalogicas gel når de er brugt.
Hvordan fungerer e cpokings foundation på tør moden hud? Og cliniques? Den får meget ros, men er den også god til tør hud? Jeg synes det kan være svært at finde en foundation der ligger pænt og holder på tør hud – også selv om huden fugtes godt forinden.
Anette Kristine Poulsen
@ Kis, det er også klogt med de lukkede systemer! Min hud er blandet (halvfedtet T-zone og tørre kinder), og den fungerer virkelig godt. Det afhænger meget af dit underlag, hvor man jo kan tilsætte en halv dråbe olie i den creme, der ligger under.
Irma Schreiner
Hej Anette!
Du har aldrig – så vidt jeg har erfaret – kommenteret produkter fra Shiseido.
Hvad mener du om dem?
Anette Kristine Poulsen
@ Irma, åh de er dygtige! Jeg er vild med især deres tonere og så har de et UUNDVÆRLIGT produkt, nemlig deres tryllecreme, som jeg har omtalt mange gange (fugt, faktor og farve i ét).
Anni
Kære Anette
Hvordan vurderer du den omtalte foundation i sammenligning med Madaras City CC?
Kh
Anni
Anette Kristine Poulsen
@ Anni, lidt mere dækkerende. Men åhhh Madaras City CC er også fin. Don’t change a winning horse, hvis det fungeer.
Salli
Jeg er rigtig glad for den nye Ecooking foundation, jeg synes den smelter rigtig fint ind i huden og giver et naturligt ikke pudret look, og så er deres nye concealer også et hit der ligger rigtig fint, øjnene uden at lægge sig i de fine linjer <3
Anette Kristine Poulsen
@ Salli, tak fordi du deler din erfaring.
Majbritt
Tak – jeg synes at ecooking er for dækkende med deres nye foundation – til gengæld har jeg købt den nye foundation fra clinique- som også lover C-vitamin, hylaeronsyre og salisylsyre…
Den er så lækker og fint dækkende
Anette Kristine Poulsen
@ Majbritt, tak fordi du deler din erfaring. Det er værdifuldt herinde.