Hey, jeg er her også!

Jeg har to dufte som i øjeblikket stjæler al opmærksomhed, når folk kommer på besøg. Tre gange med tre forskellige personer har jeg oplevet, at den første sætning er, om vi lige kan se nærmere på den duft, jeg har på …

Så hvad taler vi om? Faktisk to ret forskellige ting.

Spice Blend fra Dior går ikke stille med dørene. Der er knald på fra første snif. Men på måden, hvor man har lyst til at åbne munden for at få det hele med. Det er en umanerlig god blanding af pink peber, sort peber, kanel, muskatnød, koriander … men også masser af grønt. Det er som at gå i en skov, når der er morgendis, og træerne er på nippet til at springe ud. Hvor alting er så sprødt, at det næsten ikke er til at bære. Dét har Dior fanget i flasken sammen med krydderierne, underspillet. Det kan ikke være helt ufarligt at have den på.

Den anden duft er Clean Reserve Solar Bloom, som jeg muligvis aldrig slipper (nu er det en duftnarkoman, der taler). Sommerlig med citrusfrugten bergamot, mandarin, appelsinblomst, jasmin og hold nu fast: kul. Tilsat cedertræ og musk. Det er følelsen af sandstrand, når klokken rammer 17, resterne af solcreme, drivtømmer blandet med salt og så det der kapow af citrus … undskyld på forhånd for det drømmende skråplan, men du vil vide hvorfor, når du dufter den. På billedet ser du Skin-dråberne, men de har altså måtte vige pladsen for den her.

SNUP FREMTIDEN: Det med duft er interessant også i Covid-19 sammenhæng, for mens vi taler om, at det er slut med eksempelvis makeup-testere og det at smøre for meget løs på hinanden, så kræver duft ikke berøring. Læs med her. Også selvom vi jo indlysende nok ikke taler om erstatning for hverken farve eller creme.

DER ER BARE 3 TING, DU SKAL VIDE OM SPF: På under et minut får de 3 regler på Instagram stories her: @beautyspace.

19/05/2020
Jeg burde være vild med den
Men det er jeg ikke
22/05/2020
Den mest uventede hud-hjælp i solen begynder med A
Sammen med løgnen, der stadig får kunstigt åndedræt

Kommentarer

  • Lene

    Hej Anette
    Jeg synes Dior duften lyder SÅ spændende
    Men når jeg søger på den, så ser det ud til at den måske mest er kategoriseret til mænd
    Jeg kan ikke finde ud af om den er unisex, nogen kalder den det, men den er svær at finde
    Vh Lene

    15/06/2020
  • Sanne

    Dior-duften lyder helt julet, det er den ikke, vel?

    28/05/2020
  • Marianne R

    Hej Anette. Dit link virker ikke.

    25/05/2020
  • Karina

    Hejsa.
    Den Clean parfume som er afbildet er ikke Solar Bloom….

    24/05/2020
  • Ditte H

    Tak for svar, Anette … men kan ikke lade være med at føle mig lidt snydt, men så alligevel, så må der være en del HA i, når det står så højt oppe?? Puh de der ingrefienslister, de er jo ikke nemme at forstå :-/

    22/05/2020
  • Anni

    Tusind tak, Anette. Når jeg googler læbestiften, får den gode anmeldelser. Men jeg kan ikke se, at der er spf i?
    Kh
    Anni

    22/05/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Anni, jeg synes, at den her fra YSL synes jeg fungerer godt: YSL Rouge Volupte Shine Oil in stick Lipstick.

    @ Røskva, Åh jeg kan godt huske, at jeg været inde på det. Jeg har fået det gjort i USA, og har ikke set det i DK, men måske findes den, men ak. Jeg husker simpelthen ikke navnet lige nu, skal tilbage i gamle artikler i Børsen. Det var noget VI…. beklager virkelige at jeg ikke er til større hjælp på det spm.

    Stor hilsen Anette

    22/05/2020
  • Røskva

    Kære Anette

    Hvis man gerne vil have tjekket “alderen” på sin hud i ansigtet (som jeg kan huske du vidst engang også har fået gjort) og tjekket hvor dybe/overfladiske ens pigmentpletter er og hvilken slags man har (da jeg kan forstå der findes to typer). Ved du så hvor I København man kan få gjort det? Jeg kan ikke umiddelbart finde nogle steder, der skriver, at de scanner hudens alder mv. (heller ikke af behandlingesstederne, som anbefales her på hjemmesiden, men måske har jeg overset noget..)

    Bh R

    21/05/2020
  • Anni

    Kære Anette
    Jeg har lige læst mig igennem de sidste dages blogindlæg. Spændende!
    Jeg håber ikke, jeg har “misset” noget, men jeg er savner anbefalinger på gode læbestifter med solfaktor. Læbepomader med spf er der masser af, og jeg ved godt, man bare kan smøre det ovenpå sin læbestift, men hvis der findes en god holdbar læbestift derude, er jeg meget interesseret.

    Kh Anni

    21/05/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Ditte H, der er noget mystisk ved den INCI. Den første ingrediens (Sodium Hyaluronate) tror jeg er blandet med vand, og så er ‘liquid’ delen (betegnelsen) lidt selvopfundet. Jeg tror ikke, at der er mere HA i end i mange andre produkter.

    @ Katrine, du finder den bl.a. hos Illum, som vistnok også sender ud, hvis man ringer til dem.

    Stor hilsen Anette

    20/05/2020
  • Ditte H

    Kære Anette, du spurgte til, hvilken serum, der står hyaluronsyre øverst på ingredienslisten, det er denne c-vitamin serum …
    https://www.dermaspace.dk/vores-brands/purito/purito-pure-vitamin-c-serum

    20/05/2020
  • Katrine

    Hejsa! Hvor får man fingrene i Dior parfumen?

    20/05/2020

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.