Hudlægernes korte dom om kost og akne

Hudlægernes korte dom om kost og akne

”Hvis kosten ikke har den store indflydelse på akne, så kan vi eller teenagerne vel bare fortsætte med at køre McDonalds, chips og cola ind?” spurgte værten fra indslaget her med hudlæge Johan Milling Holk Poulsen.

Det svarer han sådan her på.

Noget der lægger sig tæt op ad hudlæge Christian Grønhøjs ord:

”Vi ved, at sukker og hurtige kulhydrater kan forværre akne. Derudover tyder nyere forskning på, at et stort indtag af mælk kan virke forværrende, men ikke på grund af fedtstoffet i mælk. Alt tyder på, at det er mælkeproteinerne, som er synderne. Årsagen er, at mælkeproteinerne indeholder vækstfaktorer, blandt andet IGF, som er gode for kalven men ikke nødvendigvis for børn og unge. I den menneskelige organisme kan vækstfaktorerne påvirke vores egne vækstfaktorer på en måde, så vores talgceller bliver hyperaktive med risiko for at udvikle akne.”

Få her kapitlet, hvor Grønhøj også berører befolkningsgrupper, hvis kost består af langsomt omsættelige kulhydrater, og hvordan de stort set er fri for akne.

MØD SHIRLEY – det fortryder ingen

Efter sidste uges mest læste hudlæge-indspark her og her blev der spurgt, om ikke der også er andre metoder. Og jo, bestemt, men hvor vi vel at mærke stadig befinder os i den milde/let moderate version af akne. Måske husker du måden, hvorpå en dygtig kosmetiker fik styr på akneramt hud her – og den slags forløb er der heldigvis mange af.

Der er også en mulighed ved navn Shirley Maisted. Hun praktiserer såkaldte bio-peels – et blidere alternativ til traditionelle peelingsystemer: Med en elektrisk applikator bliver der sendt blå lysfrekvenser mod huden. Det summer, men er  behageligt lunt, og jeg vil mægtig gerne tilbage i hænderne på Shirley. For selvom jeg ikke var der pga. akne, så blev huden markant mere fugtspændstig. Hun har mange i akneforløb med succes, har jeg senere erfaret. Og jeg ved, hun gør en dyd ud af at arbejde hele vejen rundt med kost, hormoner og mentalt velbefindende. Hold i det hele taget øje med Shirley, som udgiver en ny bog senere på foråret.

@beautyspace på INSTAGRAM

13/02/2023
Når hudpleje-indhold hverken kan afkode køn eller alder, skal vi så ikke …
Veksle markedsføringssnak til selvforstærkende hudpleje  
19/02/2023
Marianne satte regel nr. 1 ud af spil
De to vigtigste ting, en håndcreme skal indeholde

Kommentarer

  • Line

    Kære Anette
    Tak for al den dejlige inspiration!
    Min datter på 18 er i behandling for svær akne, og behandlingen er snart slut, men det er aknen, eksem og ar ikke. Vi bor i Esbjerg. Kan du anbefale en god hudplejeklinik eller behandling. På forhånd tusind tak for din hjælp. Den er bare så værdsat!

    16/03/2023
  • Anne staugaard

    Som svar til Anette med akne (håber dette er ok ? ). Hvor jeg dog kan nikke genkende til de frustrationer du nævner omkring dét at have aknehud. Min erfaring er, at dét som ofte “knækker koden” er, at få huden i balance, inden man bruger alt for aktive og skrappe produkter til de betændte bumser.

    Er der rødme og irritation i vævet, er det umuligt at få talgkirtlerne til at “makke ret”, fordi de ofte forsøger at kompensere for en tør overflade. Det resulterer ofte i, at talproduktionen bliver sat yderligere op, hvilket resulterer i flere bumser og måske fedtet hud ..

    jeg vil anbefale dig at gå til en kosmetolog, som kan vejlede dig mht produkter, for dét din hud har brug for, for at komme i balance, er ikke nødvendigvis det samme som en anden hud med Akne.

    Det er virkelig svært at navigere rundt i, hvilken løsning der mon virker. Jeg har valgt at specialisere mig i behandling af hudproblemer som bl.a. Akne, og jeg har arbejdet med at behandle rigtig mange mennesker med Akne igennem de seneste 15 år (cmirabella.dk). hvis du har mulighed for at komme til min klinik er du velkommen, og hvis ikke, vil jeg varmt anbefale dig at få hjælp til din hudpleje hos en kosmetolog i nærheden af dig, som arbejder med aktive ansigtsbehandlinger specifikt til hudproblemer. Jeg selv arbejder med pHformula.
    Håber du får knækket koden og får hjælp til din hud. De bedste hilsner fra Anne, clinique Mirabella på Fyn

    16/02/2023
    • Anette

      Hej Anne
      Tak for dit svar. Jeg bor på Sjælland, så det bliver desværre for langt væk.
      Jeg føler egentlig min hud er i balance, hverken fedtet eller tør, men det er den måske netop ikke, når den stadig kan producere urenheder?
      Vh Anette

      16/02/2023
  • Anette

    Hej Anette

    Hvor vil du sende mig hen, kvinde 49 år, haft acne siden jeg var 14-15 år gammel? For at blive hudglad? For gud hvor vil jeg gerne prøve at være glad for min ansigtshud, eller næsten mere: ikke være så bevidst om den. Jeg husker ikke følelsen af den frihed…

    Min acne er under “ok kontrol”, men selv nu som 49-årig, får jeg stadig bumser, som også kan være genstridige, mest den ene side, som også er lidt ruflet grundet ar. Og der er karsprængninger også og lidt grov uens hudstruktur.

    Det meste af mit liv har min hud fyldt rigtig meget og jeg har gemt mig og skjult den bag foundation, selv på stranden. Øv! Og gør det stadig….

    Jeg har prøvet og gjort meget gennem årene. Tetracyklin i teenageårene, adskillige gange, virkede kun mens jeg tog det, ingen Accutan/Isotretinoin desværre (det burde jeg nok have haft), masser af behandlinger i sin tid hos kosmetologer, har brugt BHA i flere år, prøvet basiron, undgået mælk osv. Har fået en co2 laserbehandling for 15 år siden pga ar (det hjalp da, men gav også andre problemer)

    Jeg går meget op i hudpleje, der virker, men har ikke fået professionelle behandlinger de sidste 10 år, udover lidt IPL. Jeg har brugt a-vitamin creme i nogle år nu, både din og en med højere procent.

    Jeg er ked af, at jeg aldrig er nået helt i mål trods min indsats og vil gerne sætte ind, hvis der er noget at gøre, og give det et sidste skud og opnå noget hud-lykke. Og jeg vil såmænd også gerne smide nogle penge efter det, der virker og gør en forskel.

    Så hvor tager jeg hen med det? Hvilken klinik eller behandler eller hvilke behandlinger skal jeg gå efter. Hvem, hvad hvor…det er en jungle at gennemskue. Jeg tænker der nok skal både laser og andre ting til…

    Jeg gider ikke halv fesne løsninger mere, men ved ikke hvor de behandlinger, der batter, findes? Skal jeg shufle rundt mellem forskellige behandlere, der kan noget forskelligt for det resultat jeg vil opnå, eller findes der et sted, der skal se min hud som en helhed og behandle og udbedre det hele?

    Er Iavdosis isotretinion mon en ide for mig, og kan jeg undgå at skulle igennem henvisning fra egen læge? Det cirkus orker jeg næsten ikke. Har lige været igennem det med min teenager (hun er nu på Iso kuren) for hun skal ikke stå samme sted som mig om 35 år. Og som min far før jeg. Så ja, det er i generne.

    Vh Anette

    16/02/2023
      • Anette

        Tak for svar, Anette. Jeg bor nord for Kbh. Kan du anbefale mig en hudlæge? Kunne godt være interesseret i en der evt. har erfaring med lavdosis Isotretinoin. Og vil en hudlæge kunne hjælpe med arrene også? Jeg har jo en forestilling om at det kræver hudslibning, microneedling eller laser…
        Hilsner Anette

        16/02/2023
  • Nanna T

    Kære Anette.
    Først og fremmest tak for altid spændende og inspirerende læsning – jeg har fulgt med i mange år nu, og du har gjort mig så hudklog!
    Jeg fik selv svær acne i midt-tyverne og det var et levende mareridt. Johan Milling og isotretionin blev min redning.
    Jeg har nu ti år senere fortsat ar på mine kinder (små, men dog tydelige). Min hud er meget sensitiv, og jeg ammer i øjeblikket. Har du et godt råd til at behandle ar, som ikke inkluderer A-vitamin pga amning?
    På forhånd tak!
    Mange hilsner fra Nanna

    16/02/2023

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.