Bedre hud med årene - hudplejeindhold

Når hudpleje-indhold hverken kan afkode køn eller alder, skal vi så ikke …

”Sådan passer du bedst din hud i 20’erne, 30’erne, 40’erne, 50’erne…”

Kan du huske den slags overskrifter? Før i tiden var det svært at samle et magasin op uden at få blæst sådan en i hovedet. Artiklerne tog udgangspunkt i, at ens alder var nærmest altafgørende for hudens trivsel, og at den, huden altså, fik nye behov for hvert årti.

Hvis du har prøvet at få vurderet din hud hos en kosmetolog, en hudlæge eller en hudplejesælger? Så er jeg overbevist om, at du ikke har fået at vide, at du var en ’hudtype 40 år’ eller ’hudtype 70 år’? For det findes selvfølgelig ikke. Man kan ikke engang være en såkaldt ’moden hudtype’. Det er ren markedsføringssnak. Og det er ikke bare gammeldags at inddele os i aldersbåse på den måde, det er også decideret vildledende.

Vores alder har intet at gøre med hudtype og vil aldrig få det. Og desuden kan hudplejeingredienser ikke afkode alder – eller køn for den sags skyld. På samme måde som vi på tværs af kønsidentitet har brug for tandpasta og broccoli, vil alle med hud have gavn af alt fra deodoranter til solbeskyttelse – uanset alder. Solfilter er nok det allerbedste eksempel.

Så det gælder om at forstå hudens mest basale behov – dem, som al hud har brug for – og desuden få styr på, om netop din hud er har brug for noget ekstra ved at identificere særlige behov eller udfordringer. At forstå, hvad den har godt af.

Og det handler BEDRE HUD MED ÅRENEVidenskabens opskrift på en friskere og pænere hud om.

For heldigvis er det jo netop med årene og tiden, at du finder din hylde rent hudplejemæssigt. Joan Didion siger i bogen Et år med magisk tænkning: ”Tiden er den skole, vi lærer af.” Det gælder også for huden. Og når koden til, hvad der virker for dig, er knækket, så er det selvforstærkende – det har du muligvis allerede erfaret.

Og derefter føles det langt mindre frustrerende at få en bums, en pigmentplet eller hvad det måtte være.

Selv tager jeg det roligt, hvis der kommer hævelser under øjnene. For jeg ved, hvad der skal til for at få dem til at lægge sig igen. Jeg ved også, hvad jeg skal stoppe med at gøre, hvis huden pludselig bliver tør. Et skuldertræk er, hvad jeg har tilovers for nye karsprængninger på kinderne eller omkring næseborene. For jeg ved, hvilket nummer jeg skal ringe til for at få dem væk.

DU KAN, HVIS DU HAR LYST, RESERVERE dit eksemplar af bogen her, så du har den i din postkasse på udgivelsesdagen den 1. marts. Der er sørget for 20% kærlige og procenter også uden at kræve nogen form for medlemskab. Det vil sige, at prisen lander på 215 kr., når din rabat er trukket fra.

SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du HER.

@beautyspace på INSTAGRAM

11/02/2023
Sådan bliver din hud bedre med årene
Jeg vil gerne vise dig hvordan
15/02/2023
Hudlægernes korte dom om kost og akne
Behandleren, der har succes med alternativ metode

Kommentarer

  • Sysser Jonna Carstens
    REPLY

    Stort tillykke med din nye bog Anette. Glæder mig til at læse den, når den lander i min postkasse 🙂

    14/02/2023
  • Kirsten V
    REPLY

    Stort TILLYKKE med endnu en bog kære Anette.♥️
    Jeg ser MEGET frem til at læse den, når jeg kommer hjem. 🙂
    Happy Valentine’s.♥️

    14/02/2023
  • Nanna
    REPLY

    Glæder mig til den lander i postkassen

    14/02/2023
  • Pia Hvenegaard
    REPLY

    Hej Anette
    Weee der blev min dag da lige en tand bedre♥️
    Fik straks bestilt din nye bog.
    Glæder mig til at fordybe mig i og få glæde af al din viden om hudpleje.
    Til lykke med det nye skud på stammen
    Kh Pia

    14/02/2023

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.