
Hudscanneren fra Los Angeles er i byen
Jeg har taget en mulighed med hjem til dig fra LA. Hop ned i bunden af teksten, hvis det ikke er til at vente.
Det handler om en af de mest respekterede hudlæger i Los Angeles: dr. Howard Murad, som altid har fanget min opmærksomhed. Fordi han er ærlig, og fordi hans råd til huden rækker pænt ud over de cremekrukker, han sælger. Murad er manden bag citatet: ’80/20-reglen gælder også for huden. Og rigtig gættet: Kun de 20 procent er det, du kan smøre dig til.’
Han er også den, der gør opmærksom på, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvor meget vand, vi drikker, hvis ikke vi er i stand til at holde på det. Hvis det bare flyder rundt mellem cellerne som brugt opvaskevand og slår sig ucharmerende ned i poser under øjnene og andre oppusteligheder. Hele udfordringen er, at kunne holde på sit vand indeni cellerne. At spise og drikke det han kalder power hydrating foods & drinks med fokus på at tætne og styrke cellevæggene. Her er hans anbefalinger, når det gælder kostmæssig celle-polyfilla:
- Lecitin (olieudtræk fra bl.a. soja). Kan købes som granulater, men findes også i æg, sojaprodukter, blomkål, peanuts og spinat.
- Ty til flere ’hele’ fødevarer, der har alle skabelsesingredienserne i sig: æg, frø og bønner.
- Fyld køkkenet op med antioxidanter fra især farverige grønsager.
- Få omegafedtsyrer dagligt fra især fede fisk som laks, sardiner og makrel.
MURADS TEAM VIL SE DIG I ØJNENE: Fra på onsdag den 18. oktober til og med fredag den 20. oktober vil du i tidsrummet fra kl. 13 til 17 kunne få en professionel hudscanning gratis – og tro mig, alle kan blive klogere på egen hud. Det foregår i Magasin på Kgs. Nytorv og hos Helle Thorup i Aarhus. VIGTIG UPDATE FREDAG DEN 20. OKTOBER: Alle tider i Aarhus er væk. Når det gælder Kbh., så har der været et heftigt run på, så det er op til dig, om du tager chancen og møde op mellem kl. 13 og kl. 15 i dag (forvent ventetid). Under alle omstændigheder, så bliver scanneren på Kgs. Nytorv, og det vil være muligt at få en tid til senere.
@beautyspace på INSTAGRAM
Anne-Marie Andersen
Jeg var ved Helle Thorup i går og det var vældig interresant, så meget der kunne analyseres ud fra et billede. De største problemer var faktisk pigment og porer, omfanget og udbredelsen lidt større end jeg havde regnet med. Fine linier til gengæld mindre problem end jeg synes og de ændrer sig stort set ikke over de næste 10 år ifølge analysen. Så jeg er ikke skræmt over at se mig selv om 10 år, hvis det holder stik, er det ikke så galt. Og så arbejder jeg jo på problemområderne, så forhåbentlig bliver porer og pigmentpletter ikke større.
Der var dog lidt forskel på hvad analyseprogrammet foreslog af produkter og hvad ekspedienten der lavede analysen ville anbefale. Men har fået Avene YsthéAl i fødselsdagsgave, så A vit. ( ekspedientens valg) er det første jeg skal prøve effekt af, så kommer C vit. senere. Overraskende nok så vågnede jeg uden at være fedtet på næsen, så der var en ekstra bonus effekt jeg ikke havde regnet med.
Jeg havde nævnt Beautyspace i telefonen og hun spurgte selv, om det ikke var der, jeg var henvist fra og fandt gaven frem til mig og gav mig fin forklaring på hvordan det skulle bruges. Invisiblur Perfecting shield blendede da helt utroligt effektivt ned i huden, den glæder jeg mig til at prøve til vinter.
Jeg synes det var en rigtig fin oplevelse og takker alle jer der står bag mange gange.
Isa Bella
Jeg var i magasin igår d. 20. Oktober kl. 13:30 for at prøve scanneren. Murad ekspedienten var midt i en konsultation, så jeg stod i nærheden og ventede på, at hun blev færdig, så jeg kunne komme til. Lidt efter kom ekspedienten hen til mig og spurgte, om jeg var kommet for hudscanning, og om jeg havde skrevet mig på listen. Ja, det havde jeg, og nej, det havde jeg ikke, vidste nemlig ikke, man skulle skrive sig op. Hun spurgte, om jeg var der pga beautyspace? Ja, det var der, jeg havde læst om scanningen og goodiebag. Ekspedienten sagde, at det tænkte hun nok, og hun ville ikke have, jeg ventede forgæves, alle tider til scanning var nemlig booket. Hun tog en goodiebag op og gav mig den i hånden med en kommentar om, at jeg naturligvis ikke skulle gå glip af produkterne, selvom der ikke blev tid til konsultation. Hun sagde, hun ville være tilbage lørdag d. 28. mellem kl. 10 og 14, og der kunne jeg komme ind og blive scannet, hvis jeg havde lyst (det har jeg! Og det gør jeg, hvis min baby er samarbejdsvillig den dag). Jeg håber sådan, at Murads PR læser med her, eller at du giver mine ord videre. Som tidligere trænings- og kvalitetsansvarlig kan jeg kun sige, at I virkelig kan være stolte af den ekspedient, og Annette, du kan virkelig være dit samarbejde bekendt, når dine læsere bliver behandlet på den måde. Og som forbruger må jeg sige, at det er en af de bedste kundeoplevelser jeg har haft, uden endda at være betalende kunde. Jeg tror nok, hun hedder Karen (jeg bad om hendes navn, netop fordi jeg ville gøre opmærksom på, hvor fantastisk hun havde været, men min ammehjerne har spillet mig et puds igen), men hvis ikke, så den medarbejder der scannede lørdag d. 20. oktober omkring kl. 13:30.
Jeg håber virkelig, det kommer nogen Murad folk for øre det her. Vi er så gode til at skrive klagemails og give dårlige anmeldelser på trustpilot, derfor skal vi også huske at råbe højt, når vi bliver høje på en god kundeoplevelse.
Kh Isabella
Anette Kristine Poulsen
@ Tina Balsby – Sagde du Beautyspace? Jeg har netop talt med dem, og de siger at det er ‘kodeordet’. Du er velkommen til at komme igen og hente din gave (det er aftalt med spachef Pernille K. Jensen). Bor du langt fra Aarhus?
Stor hilsen Anette
tina balsby
Hejsa…så har jeg været afsted i Helle Thorup, men ingen gave til mig??
Ditte H
Åh jeg er kæmpe fan af Murad produkterne og deres filosofi! Kan kun anbefale produkterne!! Effektive, lækre og min hud elsker det 🙂
God weekend til alle.
Christina
Jeg var på standen i Magasin i går ved 14-tiden. Der var mange mennesker, men de tog sig rigtig god tid og jeg fik en masse viden og super service, selvom de var top pressede på standen. Tusind tak og de har helt sikkert fået en kunde i mig.
Fru Striib
Var forbi i eftermiddag. Uha jeg har pigmentudfordringer og store porer. Købte det her Verso – Dark spot fix engang. Skulle det øverst på hudplejen på de synlige pletter eller hvordan var det?
Hvad kan jeg gøre for at mindske porer?
Dejlig gave og der blev muligvis også shoppet lidt med hjem
Anette Jensen
Dejligt tilbud – tak for det!
Jeg var i Magasin i går, og de var ikke helt gearet til det, synes jeg. Og ikke så prof, som jeg havde forventet.
Der var kun kritik – til trods for min hud er uproblematisk, mine rutiner samt produkter er i orden, og min hudplejedame ingen bemærkninger har.
Men pyt – det var gratis, og gaven er fin 🙂
Leafysmoothie
Tak for det, jeg fik scannet i dag og det var spændende og lærerigt. Og lidt en kvittering på at jeg ikke gør det hele galt, meget tak være Superhud bogen og bloggen her. Om end man altid kan gøre mere.
Har brugt lidt murad før som jeg var glad for, c-vitamin produkter er de gode til, og youth builder til kroppen, men nu har jeg fået smag på flere produkter. Mange tak!!!
Anette Kristine Poulsen
1000 tak gode ord og kommentarer. JA @Karoline, London er nok lige for langt væk…men der må være gode muligheder derovre for noget tilsvarende. @Anni, præcis…måske bare nøjes med serum om natten og så cremen om dagen. @Sanne, den fortæller noget om din hudtype, hudtilstand (=midlertidige humør, kan man sige) og hvorfor/hvordan det så giver mening at sætte ind.
Jer, der har fået tid: Lad mig vide, hvordan det er. Stor tak.
Stor hilsen Anette
Anne-Marie Andersen
Wauh fik lige den sidste ledige tid hos Helle Thorup på min fødselsdag. Sikke en fødselsdagsgave. Tusind tak til dig Anette og arrangørerne
tina balsby
Sikke et tilbud. Har booket tid allerede. TAK!
Sanne
Nu er jeg nysgerrig, hvad kan dimsen på billedet?
Rigtig go’ dag smukke. 🙂
Eva
Troede lige du havde lokket Leslie Bauman m til Cph fra LA
Men en Murad scanning er ikke ringe 🙂
Ja, der er nemlig beautydays m 20% på onsdag, som Sidsel siger!
Anni
Et par pakker siden var med Origins APerfect World serum og mouisterzer.
Det føles tungt på min hud. Skal jeg nøjes med en af delene? Jeg venter ellers længe med at påføre cremen efter serum.
Anette Kristine Poulsen
@ Louise Lyes – Ingenting.
Stor hilsen Anette
Louise Lyes
Hvad koster selve hudscanningen?
Rie Dyrnes
Normalt er jeg glad for mine aftenvagter, bare ikke lige i denne uge. Øv… Må prøve en anden gang <3
Fru Striib
Så lækkert. Har straks meldt mig hos Helle Thorup
Sidsel
Sikke et tilbud – det lyder da skønt! Vil prøve at få det i kalenderen torsdag 🙂
PS. Til dem der bor i nærheden af Magasin, og er ledige onsdag, så er der Goodiedays med 20-25% på næsten alt…man kunne jo måske slå det hele sammen 🙂
Tini Tina
Og hvis man gerne vil undgå soya (og GMO) kan man købe solsikke lecithin i bla helsekosten og Matas
Karoline L
Jeg er misundelig. Det kan næsten betale sig, at flyve hjem for den omgang !
//K
Else N.
Kære Anette, det var dog et generøst tilbud. Vil også prøve om jeg kan nå det. Har tidligere prøvet nogle af Murad´s produkter og været tilfreds. KH. Else
Birthe
fantastisk… det må jeg prøve