Hurra for hyaluron og niacinamid
Muti er landet og nej, de har ikke tænkt mor-tanker, som vel også ville ha’ været med dobbelt-t. Hvis det var. Navnet står for modern, unique, true, intelligent. For mig er Muti dine pengene værd:
Hvad taler for:
- Ingrediens-sammensætningen er i top med fine hovedroller besat af hyaluronsyre og niacinamid (B3). I natcremen er der tilsat A-vitamin (ester), i dagcremen SPF 20 osv, ligesom andre gode ting er i spil som bl.a. smidiggørende E-vitamin og avokadoolie.
- Nogen har læst på lektien, når det gælder konsistenserne. Som blød, blød balm, der føles som et ekstra lag usynlig hud og ligner – i hvert fald i natcremens tilfælde – en frostingcreme fra en fin kage.
- Prisniveauet er rimeligt fra 240-450 kr. (dagcremerne koster 350 kr.).
- Designet er virkelig pænt og enkelt med råt pap, pasteller og hvide krukker.
- Er du normal til tørhudet, vil du få stor gavn og glæde af serien, der tæller seks produkter
Hvad taler imod:
- Udover serumflasken med pipette (i øvrigt en seriøs fugtundertrøje af et serum), så kommer de øvrige produkter i krukker. Det gør ikke mig nervøs, eftersom der ikke er tale om letfordærvelige varer.
- At sætte anti-age begrebet på samtlige mavebælter tror jeg afholder nogle (måske yngre) fra at prøve. Og det er en skam, fordi der er tale om ingredienser, du vil få gavn af uanset, om du er 23 eller 63. Derudover er anti-age-begrebet lidt dated.
Summa summarum så er jeg fan (faktisk stor fan) af Muti, og du finder tingene hos Storm. Fra nu af. PS: De arbejder på at få produkterne på websitet, men de findes i den fysiske butik, ellers ring for flere forhandlerinformationer på tlf. 26 20 20 66.
Linda Juul Petersen
Har lige set at de har fået Muti hos Bay i Vejle
Louise T.
Kære Anette
Sig til, hvis du mangler en til at “stå frem” eller være din før-og-efter (jeg var ved at kalde det en prøvekanin).
Jeg melder mig gerne frivilligt!
Knus og tak!
Louise
Katrine
Hej Anette
Jeg har altid haft en lidt besværlig hud i ansigtet; tør/kombineret med periodevis acne og en smule ar, men som jeg har kunnet holde nede med cremer og behandlinger. Nu er jeg blevet gravid, og er derfor stoppet med at bruge mine faste cremer, da jeg var nervøs for indholdet af kemi. MEN jeg er virkelig ved at gå død i kedelige svanemærkede økoprodukter, der intet godt gør for mit ansigt, og jeg synes min hud er blevet kedelig at se på, og mere uren og arret.
Kan du fortælle, om jeg ville kunne bruge denne serie? Den lyder meget lovende. Jeg har dog hørt, man skal holde sig fra A-vitamin sera som gravid – er der noget om snakken? Og har du ellers nogle gode råd til hudplejerutiner for gravide, der gerne vil bevare en frisk og ungdommelig glød? 🙂 Jeg håber sådan, du vil hjælpe – jeg tænker, jeg ikke kan være den eneste, der sidder i samme situation, og det kan være svært at finde information om
emnet.
Anette Kristine Poulsen
@ Louise T – Tak tak tak tak for din feedback. Jeg laver noget på rosacea snart.
KH A
Anette Kristine Poulsen
@ Anne A – Det ser lovende ud, men kender desværre ikke produktet. Det svære med hudpleje er, at procenterne KAN betyde noget, som at der i tilfældet med Niacinamid skal være min. 2 pct. for at gøre en forskel på alle fronterne i forhold til hvad denne ingrediens er i stand til. Mere er ikke altid lig bedre, og det er det, der kan gøre det til en joker. Men du kan jo prøve at klikke det hjem, og lad mig vide, hvad du synes. Husk at tage før-fotos af dig selv. Stor hilsen Anette
Louise T.
Tak, Anette – fordi du spørger 🙂
Jeg er ved at være ret skarp på, hvad der skaber de alarmerende røde kinder – og hvornår det er forsent at gi’ et pust mist, eller hvornår jeg kan nå at redde det.
Omslag i vejret – et hvilket som helst, fra varmt til koldt, koldt til varmt, fugtigt til tørt og omvendt – det er som om jeg har “autismehud” – en hvilken som helst ændring giver reaktion…
Rødvin – selv det mindste glas – og det er jo ret trist, når nu en af aftenens nydelser er et lillebitte glas efter aftensmaden.
Stærk mad – ikke så meget, men nogle slags ost(?!?) i for store mængder kan også give udslag i røde brændende kinder.
Og selvfølgelig de forkerte hudprodukter… Der er betaling ved kasse et, hvis jeg er for skrap ved huden med afrensning, vand, parfume og silikone! Det er derfor, jeg var grædefærdig, da jeg opdagede, at Murad Invisiblur primeren indeholdt de forhadte -koner – og ja, min hud kan ikke lide at blive låst inde i fedt, olier eller silikoner.
En dag uden makeup kan faktisk også resultere i brændende kinder, så noget godt må Clinique Redness Solutions Makeup SPF15 foundation og Jurlique Silk Finishing Powder gøre for min hud på daglig basis.
Jeg har været langt omkring på hudplejesiden og har endnu ikke fundet den perfekte smøre. Jeg vil gerne have så ren og enkel en hudpleje som mulig, men bliver jo mere og mere nervøs for at “putte noget i hovedet”.
Ligenu har jeg en lækker Elisabeth Gierus Antioxidant & Firming Face & Body Mask og en Rønsbøl Skin Tonic, der venter på at blive til en forkælende maske, men jeg er pænt nervøs for om det gør godt eller skidt, selvom begge jo er lovprist.
Og på den kostmæssige side, så har jeg en idé om, at rosacea’en får det værre samtidig med at mine negle bliver skøre – og håret bliver mere porøst – og så er udfordringen jo “bare” at finde fejlen her…
Anne A.
Hej Annette,
Fandt dette produkt på nettet og der skulle være 5% niacinamide i serummet, kender du produktet? findes der andre serumer med så højt et indhold af B3 der kan fås herhjemme?
http://www.amazon.com/Niacinamide-Vitamin-Cream-Serum-5/dp/B00I80TBHM
tak.
Anette Kristine Poulsen
@ Helene – De ER nemlig pæne.
@ Rikke S – Du har allerede prøvet, kan jeg tænke mig.
Stor hilsen Anette
HeLene
Mmm, det er noget for mutti her at sætte på ønske listen, og så er de smukke, der jo et + for mig som er visuelt anlagt 😉
Rikke Steenskov Udengaard
Eeeelsker MUTI bum!
Skøn dag til dig Anette
Mia Blaabjerg Haahr
Tusind tak for svar. ☺
Anette Kristine Poulsen
@ Birgitte B – Muti er tysk og de arbejder på at få webdelen op hos Storm, men produkterne er i den fysiske butik.
@ Kamilja – Beauté Pacifique har en bodylotion med A-vitamin. Det der gør en stor forskel er, at tage en ‘fugtundertrøje’ på først. Enten Lings Body Hydrator eller Rønsbøls tonic.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Louise T – Ja, eksempelvis består serummet kun af fugtmagneter (glycerin, hyaluron og urea). Men hvad aktiverer din rosacea – ved du det?
@ Marie Emilie – Plus-varianten.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Rie Dyrnes – Rent komfortmæssigt er den noget af det bedste, jeg har haft huden i. Men det som BP gør så fint er, at de puttere flere forskellige slags A-vitamin estre i deres Booster 3, og det betyder, at der er flere forskellige ‘indgange’ til huden for den gode A-vitamin.
@ Bente Randrup – Hvor er du bare proaktiv. Sådan.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Mia – Tak for dit spm. Hvis du kigger jævnt ud over bloggen, så nævnes mange forskellige mærker, også ‘de store’ som du formulerer det.
Fx indgår Lancôme i alle disse posts: https://beautyspace.dk/?s=lancome
Lauder indgår her: https://beautyspace.dk/?s=estee+lauder
Chanel her: https://beautyspace.dk/?s=chanel
Osv.
Mht. MUTI, så kan du ringe på nummeret, der står nederst i blogposten mht. en Aarhus-forhandler. Ellers skriv igen.
Stor hilsen Anette
mia
Anette forhandles produkterne nogen steder i Aarhus så man kan få en kyndig vejledning?
Og må jeg spørge hvorfor du aldrig nævner noget om hudplejen fra de store brands som Dior, Estee lauder osv? Ikke fordi jeg bruger det ikke selv, men man hører bare meget om eksempelvis advanced night repair. 😉
Rie Dyrnes
Det virker som noget jeg skal prøve. Tror du Natcremen er lige så god som BP booster??
bente randrup
Hej Anette. Jeg har netop talt med sælgeren. De har forhandling af produkterne i Horsens. Nørregade 45.
Hun anbefalede mig dagcreme med factor 20 +natcreme+anti age creme plus med retinol til natten. Deres serum skulle også være meget effektiv. Kærlig hilsen Bente
Louise T.
Hmmm…
Det ser jo lovende ud, men også for en Rosacea hud?
Marie Emilie
Og jeg kan forresten se, at der findes to natcremer. En der hedder plus og en der ikke gør, hvilken en af dem indeholder A-vitamin?:)
Tanya
Apropos gode ingredienser og især A-vitamin: Kan det virkelig passe at jeg kan se effekter af Environ efter blot fem dage og kun to af dagene med mikronåleri? Jeg har svært ved at sætte fingeren på præcis hvad det er, men noget med en jævnere hudoverflade, en friskere udstråling – og sjovt nok: jeg synes simpelthen bare jeg ser bedre ud! Ret skønt, uanset hvad årsagen er 🙂
Marie Emilie
Vil man få en god nok effekt ved kun at bruge f.eks. natcremen?:)
Mette Sloth Eriksen
Hej Anette 🙂 Jeg er til gengæld blevet superglad for den gel og rulleren fra Environ, kan se synlig forskel allerede efter ca. en uges anvendelse på huden, virkelig effektivt – strygejernet virker 🙂
God dag – fra Mette
Birgitte B
Nå men jeg kan altså ikke finde cremerne, på den hjemmeside du linker til :-/
Randi
Hej Anette,
Jeg følger med på bloggen og har også Superhud, men jeg synes ikke helt, at jeg kan finde svar på, hvor lange perioder man skal køre med frugtsyre om natten, og hvor lange pauserne skal være. Jeg kan se, du anbefaler, at man i hvert fald holder pause om sommeren, da huden bliver lysfølsom, men hvad med resten af året? Jeg kombinerer salicylsyre (pga lidt akne) og AHA. Er det rigtigt, at du når du holder pauser fra den daglige ration af AHA, alligevel bruger Environs frugtsyremaske en gang om ugen?
Kender du i øvrigt det svenske mærke IDUNS flydende mineral foundation – norrsken? Jeg har læst mange positive anmeldelser af den. Hvad mener du?
Kamilja
Hej Anette,
Det var mig, der på mail efterlyste en god creme med A-vitamin til kroppen og evt. andre gode råd til huden på benene, som driller.. Krydser fingre for, at du kan hjælpe mig 🙂
Mange hilsner.
Birgitte B
Det lyder meget lovende… Hvor kommer mærket oprindeligt fra? Kh. Birgitte