Den éne afgørende ting, som looksmaxxing totalt overser

Unge mænd hamrer løs på kæber og marinerer i selvbruner for at looksmaxxe sig til et bedre udseende og dermed opnå fordele på for eksempel job- og datingmarkedet. Det er vanvittigt – især fordi hele fænomenet komplet overser den eneste ting, der altid virker. Også på dating og jobmarkedet.

Jeg havde engang en kæreste, som føntørrede mere hår end mig. Som spejlede sig i flere butiksvinduer end mig. Det var ikke et afslappet forhold, lad mig sige det sådan. Ikke et, hvor man stod op med morgenhår og dårlig ånde. Nej, man listede sig ud på badeværelset for derefter at vågne op så perfekt som overhovedet muligt.

Tag en anden situation. Den, hvor du sammen med en ven eller et familiemedlem støder på et ualmindeligt pænt menneske. Et menneske, du kender perifert eller måske ligefrem godt. Når vedkommende er ude af hørefeltet, er det sjældent skønheden, der bliver kommenterer på. Det er mere: “Og han aner ikke selv, hvor pæn han er.”

For dét er jo vanvittigt tiltrækkende. Ikke at være selvbevidst, men i stedet lyse mere ud mod verden end ind mod sig selv.

Kald det en søsterfølelse til at hvile i sig selv. Og det er netop, hvad looksmaxxing ikke tager højde for. Aldrig italesætter.

Looksmaxxing handler især om unge mænd og idéen om at optimere udseendet for at opnå flere fordele i livet. Man kan enten softmaxxe med fokus på hudpleje, træning og hårkure, eller man kan hardmaxxe ved at ty til injektioner og hamre løs på sine kæber, for at prøve at få en skarpere kæbelinje.

Looksmaxxing er såmænd bare det halvskøre ord for præcis det skønhedsidealpres, kvinder igennem årene, vel nærmest altid, har fået ind med modermælken. Men det skal ikke skygge for at kaste opmærksomhed efter de åbenlyse og livsjammerlige problematikker, som bevægelsen bringer med sig.

For konstant eksponering for idealiserede ansigter og kroppe vil indlysende nok gøre især unge mere usikre og utilfredse med deres eget udseende. Flere studier forbinder det direkte med lavere selvværd og større psykisk mistrivsel. Derudover kan looksmaxxing udvikle sig til en tvangspræget selvoptimering og andre vanvittige undertrends som “starvemaxxing” — altså restriktiv spisning forklædt som disciplin eller tiltrække folk til onlinefora, der promoverer såkaldt “bone smashing”, hormoner og uregulerede kosttilskud.

Udfordringen er, at algoritmerne elsker alt nyt og ekstremt eller bare skørt, og derfor bliver looksmaxxing hypet.

Men det er faktisk værre endnu. For hvorfor råber ingen (voksne) op om, at mennesker ikke bliver lykkeligere, mere elskede eller mere mentalt stabile af konstant at optimere deres udseende? Tværtimod peger forskning på det stikmodsatte. At en nonstop ydre validering får selvværdet til at skrumpe.

Looksmaxxing og looksmaxxerne taler konstant ind i, hvordan mænd via den her ekstreme optimering kan forbedre deres chancer, når det gælder alt fra dating til jobs og muligheden for at komme først i køen til en lejlighed — det, man også kalder pretty privilege.

Men ingen taler nok om det grumme i at reducere relationer til biologi og markedsværdi. Netop forskning i relationer viser gang på gang, at langvarig tiltrækning mellem mennesker påvirkes af bl.a. humor, social intelligens, stabilitet og gensidighed.

Ingen siger for eksempel ”min bedste ven er min bedste ven, fordi han ser så herregodt ud.” Ingen.

Jeg var 18, da jeg irriterede mig over den føntørreglade kæreste, men pointen giver næsten sig selv: Overdreven fokus på udseende fordrer konstant selvmonitorering. Hvordan ser jeg selv ud lige nu? Sidder håret rigtigt? Det dræber al spontanitet og nærvær.

Og jo, studier peger rigtigt nok på, at et fordelagtigt ydre (hvad det så end objektivt er) giver fordele, men samtidig ved vi, at jo mere mennesker gør deres værdi afhængig af udseende, desto mere psykisk sårbare bliver de. Og hvem vil ægte det?

Om jeg med ovennævnte reducerer værdien af forfængelighed? Absolut ikke. Jeg vil selv gerne se godt ud. Gerne have tænder, hud og muskler, der får mig til at føle mig stærk og sund og se sådan ud. Jeg elsker følelsen af at blive “stivet af” af en god habitjakke eller ekstra makeup.

Men det må ikke tage kontrollen. Ikke blive det vigtigste.

Og bare en tanke: Når lykken som bekendt ligger i vores relationer, vel at mærke den slags, hvor man ikke skal rydde op, inden de kommer på besøg, ikke behøver at redde håret, ikke behøver at være veloplagt, fordi ens blotte tilstedeværelse rækker, så kan man jo spørge sig selv, om looksmaxxing vil kunne tilføre noget ægte værdifuldt.

Bare en lillebitte procent. Mit bud er, at svaret er nej. Gid hun dog så lidt bedre ud, ville ingen jo tænke om en ven.

 @beautyspace på INSTAGRAM