Thomas Kring: “Jeg blev lagt i solarie som barn – i dag er jeg hudlæge”

Hudlæge Thomas Kring voksede op med kløende eksemhud og solariet som løsning. Hans opskrift på bedre hud vil muligvis overraske dig.

Hvorfor valgte du at blive hudlæge?

Jamen… der er mange grunde til, at jeg elsker dermatologi. Som helt ung læge så jeg mange hudpatienter, der ikke fik hjælp. De praktiserende læger, jeg var hos, interesserede sig ikke særlig meget for hud, men jeg havde kæmpe interesse og muligvis også øje for, hvad der foregik med huden, og hvor meget patienterne led.

Det visuelle i huden taler virkelig til mig. Måske fordi jeg har været på kunstmuseum, siden jeg kunne kravle, med min mor, som underviste i kunst og design. Hver hudsygdom har sin unikke stil og udtryk, og for mig kan det at have en patient med en hudsygdom svare lidt til at gå på museum og sige: “Okay, hvad har du her? Er det Picasso? Er det Monet? Er det Dalí?”

Når huden ser ud på en bestemt måde, så begynder man at genkende mønstre. Og når man så finder diagnosen, giver den rigtige behandling, og patienten kommer tilbage og har fået det bedre – det er en vild følelse.

Jeg tror mange hudlæger er rigtig gode til mønstergenkendelse. Det er en afgørende evne, når der findes over 2.000 hudsygdomme. Godt nok er det i hverdagen typisk de samme 150 hudsygdomme der går igen, men man kan stadig falde over nye diagnoser, man slet ikke vidste fandtes.

Så de fleste hudlæger vil have æstetisk sans?

Ja, helt klart.

Hvordan er din egen hud?

Jeg har altid været udfordret af atopisk hud med tørhed og behov for fugt dagligt. Og om vinteren er det værre. Mine hænder tørrer især nemt ud, hvis jeg ikke passer på dem. Når man først er atopiker, så er man lidt altid atopiker.

Som hudlæger spørger vi altid patienter med eksem, om de havde børneeksem – også selvom de er vokset fra det. For huden har en genetisk hukommelse og vil ofte være mere følsom. Jeg har derfor også kunnet genkende følelsen hos patienterne, når de sagde:

“Det klør hele tiden. Jeg kan ikke koncentrere mig. Jeg sover dårligt.”

For jeg ved godt, hvordan det føles. Jeg har selv været der.

Og jeg har et ekstra blødt punkt for børn og unge med eksem. Hvis vi her kan sætte ind tidligt og klæde både børn og forældre godt på, så kan vi ændre hele deres livsbane.

Hvis børn sover dårligt, fordi det klør, så går det ud over skolen, trivslen og alt muligt andet. Det er også derfor, jeg elsker dermatologi. På 10 minutter kan man nogle gange ændre et menneskes liv.

Og hudsygdomme er også svære at skjule. Hvis man har diabetes, så er der måske ingen, der ved det. Men hudsygdomme sidder udenpå kroppen. Der er hele det psykosociale aspekt i at føle sig dømt på sin hud.

Lad os blive helt konkrete. Hvad gør du selv, morgen og aften?

Om morgenen vasker jeg faktisk bare ansigtet med vand. Og så tager jeg solfaktor på – helst en der også tilføjer fugt til huden. Hvis man derimod har tendens til olieret hud, skal man naturligvis vælge en solfaktor der passer dertil.

Og om aftenen?

I mange år har jeg ikke decideret vasket mit ansigt. Hvis jeg går i bad, så er det dét. Men ellers bruger jeg ikke rens. Jeg skyller bare ansigtet med vand – men godt lunt vand for at få solfaktoren af – og så på med fugtighedscreme og A-vitamin, som er den eneste aktive ingrediens, jeg byder min 40-årige hud.

Min rutine består således bare af vand, fugtighedscreme, solfaktor og A-vitamin.

Bruger du solfaktor året rundt?

Nej. Jeg bruger det fra marts til september. Resten af året bruger jeg bare fugtighedscreme om morgenen.

Men du har heller ikke været sådan én, der har bagt i solen?

Jo. Da jeg var barn, var min mor bekymret for at bruge binyrebarkhormon til behandling af min atopiske hud, så jeg blev ikke smurt med creme. Jeg blev lagt i solarie. Og det blev jeg faktisk ret glad for. Det hjalp på kløen, og samtidig blev jeg brun, så man i mindre grad kunne se mit eksem.

Så jeg dyrkede desværre ret meget solarie i en periode på tre-fire år. Vi vidste jo ikke bedre!

Er der noget, du prioriterer for din hud, som ikke handler om creme?

Jeg har faktisk oplevet en ret klar forbedring af min hud, efter jeg begyndte at faste tilbage under corona. Jeg faster i 16 timer og har så et spisevindue, som man siger, i otte, så rent praktisk spiser jeg ikke efter aftensmad og venter så med at spise til frokost dagen efter.

Jeg begyndte på det, fordi jeg havde tre børn, dårlige knæ og ikke længere tid til at træne så meget. Jeg begyndte at tage lidt på og tænkte: Hvad kan jeg gøre?

Det, jeg ikke havde forventet, var, at min hud blev pænere. Min hudtekstur blev bedre. Jeg får stadig lidt kløe og eksem nogle gange, men slet ikke i samme grad som før.

Vi er enige om, at evidensen for faste stadig er ret sparsom?

Ja, den er overvejende anekdotisk. Og det er faktisk lidt spøjst med hudsygdomme, for patienter spørger hele tiden til kost – især folk med psoriasis og eksem. Men der findes overraskende lidt solid evidens. Der er dog et nyligt studie, som viser, at middelhavsdiæt kan hjælpe psoriasispatienter. Og omega-3 er en af de få ting, hvor man faktisk har kunnet vise en positiv effekt. Men ellers er meget stadig baseret på erfaringer og observationer. Jeg har mange patienter, der fortæller, at deres hud bliver bedre, når de spiser vegetarisk eller antiinflammatorisk. Men det er svært at måle præcist på kost.

Hvad med søvn – hvor meget får du?

Jeg har tre små børn, men prøver at få syv timer. Nogle gange bliver det til seks eller seks og en halv. Og jeg kan godt se forskel på huden, når søvnen er dårlig. Især dengang jeg havde vagtarbejde. Det var virkelig hårdt for huden. Vi ved også fra studier, at dårlig søvn påvirker immunforsvaret negativt – og dermed huden.

Men det handler også om livskvalitet. Jeg elsker de aftener, hvor jeg bare kan sidde og snakke med min kone og have lidt kvalitetstid. Det er også “kost” for huden at være glad.

Er der noget kosttilskud, du tager for hudens skyld?

Fiskeolie.

Hvad med vand? Drikker du bare, når du er tørstig?

Nej, jeg er faktisk ret opmærksom på at drikke nok vand, som vil sige et par liter.

Det første, jeg gør om morgenen, er at drikke et kæmpe glas vand. Og jeg prøver at drikke i løbet af dagen.

Hvilke behandlinger får du selv lavet?

Ikke ret mange. Faktisk ingen rigtig endnu. Men planen er, at jeg på et tidspunkt skal i gang med noget forebyggende. På min to do-liste står Fraxel-laser, der kan mindske de skader, som solen har påført huden gennem livet.

Er der noget, du simpelthen ikke rører igen for hudens skyld?

Solarie. Det skal jeg virkelig ikke tilbage til. Og rygning er også noget, jeg aldrig ville begynde på.

Er der noget, du aldrig kunne drømme om at byde din hud?

Jeg kunne aldrig finde på at få injiceret permanent filler.

Findes det stadig?

Ikke så meget i Danmark længere. Men folk tager til udlandet og får det lavet.

Selv med midlertidig filler er der jo studier nu, der viser, at det kan blive liggende længere end forventet. Så jeg har det meget stramt med filler generelt, altså almindelige fillers, for jeg har set, hvor galt det kan gå. På hospitalerne ser vi de tilfælde, hvor det ender rigtig skidt. Det kan være forfærdeligt og skabe store klumper under huden med kronisk betændelse.

Så det skal virkelig gøres med måde – og af de rigtige professionelle.

Er der noget, du ville ønske, alle vidste om hud?

Ja. At fugtighedscreme er en redningsplanke. Det lyder som en kliché, men der er en grund til, at det er blevet en kliché. Jeg ser virkelig mange mennesker med kronisk håndeksem eller eksem på benene, som kunne være undgået eller dæmpet markant, hvis de havde brugt fugtighedscreme konsekvent.

Hudlæge Thomas Kring har udover den brede dermatologi særligt fokus på diagnostik og behandling af hudkræft, hudkirurgi og laserbehandlinger. Han arbejder bl.a. hos Haak Hudspecialister i København.

SE KLIP LIVE MED THOMAS KRING på Instagram under @beautyspace

SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.

BEAUTYSPACE BOKSEN FOR JUNI er landet med SPF50, niacinamid, vippeserum og fugt i lange baner. Du finder den her.

FOTO LEA JESSEN