fbpx

Ingrediensen, der vil opføre sig som Botox – og jeg har prøvet

 

Du kan være ret sikker på, at hvis nogen skriver om en ingrediens, der opfører sig som Botox, så er der tale om en specifik peptid, altså den mini-protetindel, som populært hedder Argireline. Mere korrekt er navnet Acetyl Hexapeptide-8.

Du kan være endnu mere sikker på, at der er tale om en ret vild overdrivelse. Men hæng alligevel på.

Jeg bliver normalt flov og arrig på samme tid, når nogle skønhedsproducenter taler til os i et til tider eventyragtigt sprog. Som om vi ikke er specielt kloge. Her har vi dog også selv en forpligtelse i forhold til at tænke. Botulinumtoksin (bedre kendt som Botox) er noget, der injiceres for at lamme muskler. Vi er altså langt nede i huden, og tro mig, du er ikke så utæt, at noget hudplejemiddel kan komme derned. Og hvem ville egentlig også ønske det? Tænk hvis man – som hudlæge Peter Bjerring engang sagde til mig – tabte nogle dråber på halsen. Nå, vi skal ikke ud ad den tangent.

Faktum er, at peptider er gavnlige – du finder dem også i Hudplejepyramiden. Over en bred kam og inkl. den her omtalte. Sammenligningen med Botox sker, fordi der er studier, som er positive i forhold til Argireline, og der er specifikt et studie, der har undersøgt en såkaldt ”10% solution”, og det er sikkert også derfor, at The Ordinary har præcis et produkt med de 10 procent. Men fordi der er undersøgt og påvist meget godt, så er det stadig helt gak at sammenligne med Botox. Her er, hvad du kan forvente (jeg kan ikke beskrive det bedre).

JEG HAR PRØVET DEN fra The Ordinary – både ovennævnte og den, der hedder Buffet, som også indeholder kobber (så lovende og interessant en ingrediens, som vi vender tilbage til). Begge er gode. Giver en lidt stram, men ikke tør, fornemmelse i huden. Især Buffet-udgaven er et fint fugtserum med god peptide-cocktail. Jeg har udleveret 10%-udgaven til en test-person, som vil prøve i en måned i det halve ansigt.

OG DET MEST LÆSTE INDLÆG I SEPTEMBER? Det var selvfølgelig historien her, som fik folk op af stolen.

I DENNE UGE ER DU MULIGVIS GÅET GLIP AF:

@beautyspace på INSTAGRAM

01/10/2020
Vil du med på anmelder-tur
Når den ene ting, som betyder mest, fejler
05/10/2020
For huds skyld: Fat forskellen mellem fakta og holdninger
4 anbefalinger til skønhedsproducenter anno 2020

Kommentarer

  • Gry Astrid Larsen

    Men Christina skriver jo:

    Christina kragh
    Ekspedienten hev et papir frem fra the ordinary hvor på der stod at man ikke måtte bruge det sammen med c og A vitamin heller eij deres booster

    05/10/2020

    06/10/2020
  • Anette+Kristine+Poulsen

    @ Gry Astrid, jeg forstår. Hvis du kan se det med retinol hos The Ordinary så send gerne. For var retinol i blandt (det er jeg usikker på). Mit svar (sendt til Marie) håber jeg er dækkende. Måske har jeg skrevet det før, men jeg bad netop The Ordinary på uvildig dokumentation på koffein, og den har jeg ikke fået.

    Stor hilsen Anette

    06/10/2020
  • Gry Astrid Larsen

    Jeg spurgte om retinol kunne kombineres med buffet med kobber om aftenen.
    Du skrev: Ja, til om aftenen.
    Måske du overså retinol i mellem?
    Hos Ordinary frarådes det åbentbart i kombi med C+A vitamin?

    06/10/2020
  • Christina kragh

    Ekspedienten hev et papir frem fra the ordinary hvor på der stod at man ikke måtte bruge det sammen med c og A vitamin heller eij deres booster

    05/10/2020
  • Gry Astrid Larsen

    Er forvirret nu?
    Du siger ja til brug af peptide med kobber – i kombi med A-vitamin, men @Marie skriver, at Ordinary siger “ikke C+A-vitamin”?

    05/10/2020
  • Anette+Kristine+Poulsen

    @ Gry Astrid, jeg synes, det kommer an på, hvor fugtfattig el. modsatte ens hud er. Og ja til også om aftenen.

    @ Pernille S, også mig! Og det kan jo være nødvendigt.

    @ Marie, 1000 tak for dit gode indspark. Du har helt og aldeles ret i, at der står sådan her på The Ordinarys side:

    “t is best to not use Peptides in the same routine as the following products: Direct acids, LAA (L-Ascorbic Acid) and ELAA (Ethylated Ascorbic Acid). In addition, we would recommend avoiding the use of products containing copper peptides in the same routine as strong antioxidants as well as direct acids/LAA/ELAA.”

    Jeg synes to ting: 1) En producent kan ligge inde med viden om netop deres produkt, som gør en sådan anvisning virkelig god. Jeg ville ønske, at de havde skrevet ‘deres’ peptidemiks og jeg ville ønske, at de havde nævnt om det var via studier eller i produktionsforsøg, de havde lavet observationen. Og 2) Jeg har et studie, der fastslår, at netop acetyl hexapeptid-8’eren kan blandes med stort set alt. Og heller ikke noget i studierne (som den specifikke Botox-lign.) viser/siger noget om no go i forhold til at blande.

    Cutaneous & Ocular Toxicology, marts 2015
    European Journal of Pharmaceutical Sciences, feb 2015

    Marie, jeg bade engang The Ordinary om uddybende dokumentation på med at koffein skulle hjælpe udglattende (du ved, at det er meget brugt til hudpleje omkring øjne OG til bulede lår), og de vendte aldrig tilbage. Måske har de for travlt, og igen, det ændrer ikke på, at de kan have en god grund til at skrive som de gør. Undskyld lang smøre.

    Stor hilsen Anette

    05/10/2020
  • Marie

    Hej A. The Ordinary skriver vist(?) selv på deres hjemmeside, at copper-halløjet konflikter med C + A-vitaminerne.

    https://theordinary.deciem.com/product/rdn-buffet-copper-peptides-1pct-30ml?redir=1

    05/10/2020
  • Pernille+S

    Nu kan jeg skisme også læse det der står mellem linjerne 😉
    Tak, Anette – du ved besked! Kh Pernille s

    04/10/2020
  • Gry Astrid Larsen

    Ok, så der behøves ikke en koncentreret hyaluronsyre inden, da den allerede indeholder det i forvejen?
    Men kan dette sera mon også bruges i kombination med retinol om aftenen?

    04/10/2020
  • Anette+Kristine+Poulsen

    @ Mette Sloth Eriksen, ja, den gør det godt! Og godt med facadefix.

    @ Gry Astrid Larsen, det er klart den med kobber, som har flest fugtmættende ingredienser også. 10% varianten er mere en enkeltstående ingrediens.

    @ Charlotte, brug den ene op, inden du griber fat i den anden. Begge gode jo.

    @ Gitte Salling, mange tak fordi du byder ind og deler din erfaring.

    @ Working9to5, altid og selvfølgelig må du spørge. Det er faktisk en kjole, og den er fra Elise Gug.

    @ Sarah, det er ligegyldigt, du kan gøre begge dele. Hvad der vil passe bedst ind i din rutine.

    @ Christina Kragh, med hvilken begrundelse? Jeg ved, at du har bedt om dokumentation for den anbefaling ;o) Der er intet videnskabeligt belæg for at, argireline ikke skulle kunne arbejde sammen med C-vit el. for så vidt andre ingredienser.

    @ Charlotte, tak for din brugbare og ærlige tilbagemelding, der blot bekræfter, at selvfølgelig kan ingrediensen ikke sammenlignes med Botox. Buffet-versionen har mange flere fugtmættende ingredienser i, så jeg forstår, hvad du mener.

    Stor hilsen Anette

    04/10/2020
  • Charlotte

    Jeg har prøvet Argireline fra Ordinary, to flasker for at være sikker på, at jeg nu også havde givet det en chance. Jeg var altså ikke imponeret over effekten. Måske fordi jeg havde læst anmeldelserne på Ordinary’s hjemmeside, og jeg godtroende forventede et mindre mirakel for mine øjenområder og min pande. Det kan godt være at den gjorde det godt, uden at jeg opdagede det, men den optog også en plads i hudplejerutinen, som jeg hellere ville bruge på et andet produkt. Jeg ville klart anbefale the buffet med copper i stedet. Men jeg er spændt på hvad Anettes forsøgsperson kommer frem til.

    03/10/2020
  • Christina kragh

    A vitamin ikke S haha

    02/10/2020
  • Christina kragh

    Jeg gik fluks i magasin der er jo 20 % og ville købe de produkter … men ekspedienten fik mig talt fra det fordi hun sagde ingen af produkterne måtte bruges sammen med min c vitamin og S vitamin…. hmm ???

    02/10/2020
  • Sarah

    Hvornår i hudplejen skal en af ovenstående produkter påføres?
    Jeg bruger om morgenen: Niacinamid serum, c vitamin serum, creme + spf
    Aften: rens, salicylsyretoner og så a-vitamin.

    02/10/2020
  • Working9to5inStilettos

    Så pæn cardigan…..må man spørge hvor den er fra

    02/10/2020
  • Gitte+Salling

    Har også prøvet buffet fra The Ordinary. Synes osse den er rigtig god

    02/10/2020
  • Gry Astrid Larsen

    PS: Hvilke anbefaler du: alm. Buffet, den med kobber eller: Argireline Solution 10%?
    Nu er der jo 3, at vælge imellem?

    02/10/2020
  • Charlotte

    Lige hvad jeg mangler hvilken en er mest effektiv? Har er luksus problem jeg ved ikke om jeg skal bruge Olien fra evolve fra sidste mdr box eller olien fra jorgobe . Begge er uåbnet . God weetkend du skønne kvinde. Kh charlotre

    02/10/2020
  • Gry Astrid Larsen

    Vil du anbefale den med kobber, hvis du selv skulle vælge?

    02/10/2020
  • Mette Sloth Eriksen

    Har prøvet Buffet fra The Ordinary, glimrende produkt der giver en fin facade 🙂 God weekend!

    02/10/2020

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *