fbpx

Hvad pandemien har gjort ved dit hår

Kan du huske begrebet undone done om makeup, men også om hår? I et årti har det været smart at se ud, som om man ikke gjorde sååå meget ved det. Så kom pandemien. Med nedlukning af frisørerne og hjemmehår i alle afskygninger – og som etnolog Julia Lahme konstaterede efter genåbningen:

”Den top-3, danskerne har længtes mest efter, er fadøl, ferie og frisør som de ting vi måtte undvære først og længst”.

Nu valfarter vi til frisørerne – og sætter samtidig mere turbo på føntørreriet derhjemme (det vender vi tilbage til), for glemt er det tilbagelænede og afslappede. Nu må ingen være i tvivl om, at det undone slut. Derfor er to ting for alvor tilbage: volumen og glamour. Både 90’ernes blowout ihærdighed og i særdeleshed 70’ernes ikoniske frisure ”The Fawcett flip” med reference til skuespilleren Farrah Fawcett– en ultramoderne 2021-variant af det stort fønede hår (prøv at tjekke hashtagget #farrahfawcetthair).

EGF & hyaluron til håret

Nedlukningens mange måneder har også gjort hårpleje til en prioritet. Blandt andet er begrebet ”the skinification of hair” igen i fokus, altså det, at vi bruger hudplejelignende produkter til håret. Først var det i forhold til hårbunden med alt fra skrubbeprodukter til beroligende sera og vækstgødning til slumrende hårsække. Nu gælder det hele håret og med ingredienser, vi genkender fra hudpleje. Eksempelvis hyaluronsyre – der angiveligt kan gøre det samme omkring et hårstrå som på hudoverfladen.

Interessant er også de vækstfaktorproteiner, bl.a. EGF (epidermal growth factor), som du måske kender fra Bioeffect. Gennem de sidste mange år har manden bag Hårklinikken Lars Skjøth, som forsker i hårtab, samarbejdet med de islandske eksperter om at udvikle nye proteiner rettet mod hårets vækst.  Her er, hvad han sagde i et interview til Børsen for nylig:

”Vi har via flere studier fundet frem til, hvilke proteiner der kan styre hårets vækstfase, men også hvad der kan fremme eksempelvis hårets farve og glans, ” siger Skjøth, som håber, at der i løbet af foråret 2022 vil være et konkret produkt på hylderne – ét, der skal fordeles på hårbunden.

Det endte med to slags corona-hår  

Pandemien har haft bemærkelsesværdig indflydelse på vores hårs sundhed. Men på to vidt forskellige måder:

”Blandt de af vores kunder, der har haft Covid-19, observerer vi mange lide af svær posttraumatisk hårtabsstress. Noget, der kan vare helt op til 10-12 måneder, ” siger Skjøth. For dem, der er gået fri af Covid-19, har situationen været stik modsat.

”Vi har det sidste år erfaret via vores virtuelle konsultationer med folk, der allerede gik i et forløb hos os, at nedlukningen ligefrem har været gavnligt for deres hår. Mange har haft mere tid til at prioritere søvn og også ladet håret lufttørre mere. Vi har ikke slidt så meget på håret med kunstig varmeblæs eller overpøset det med stylingprodukter, ” siger Lars Skjøth

Måske værd at huske på, når vi begynder at give den gas igen.

FÅ MESTERFRISØRENS BEDST FIF & FAVORITTER til de nye højder. Det sker i morgen.

SE MIT FORSØG på Instagram under @beautyspace mht. at få Farrah Fawcett hår. Hvis du har lyst og tid.

16/06/2021
Duften, folk bliver ved med at komplimentere
Plus ny overdreven god deodorant fra apoteket  
18/06/2021
Vil du være anmelder?
Hvis ja, så er det nu

Kommentarer

  • Sabine
    REPLY

    Kan man tage det som tablet og vil det blive optaget ordentligt igennem hele systemet?:)

    18/06/2021
  • Christina kragh
    REPLY

    Jeg kan ikke finde dit forsøg på at få det hår 😉

    17/06/2021
  • Christina kragh
    REPLY

    Måske jeg har haft covid19 uden at vide det for jeg taber seriøst meget hår og jeg er typen der aldrig føntørre

    17/06/2021
  • Charlotte
    REPLY

    Jeg er for første gang nogensinde blevet glad for mine krøller
    jeg har altid prøvet at bekæmpe dem og glattet mit hår hver dag.
    Indtil for seks måneder siden lod jeg min page frisure vokse og begyndt at bruge mit natur krøl.
    slut med glatte jern og alt for meget hårlak .
    Ps. Jeg bruger shiseido solstick faktor 50 nemt og ha i tasken og lige give ansigtet og hænderne lidt ekstra beskyttelse.
    Selv mine børnebørn er helt vilde med den
    Har nu set at Clarins også har solstift faktor50 kender du den ?
    Det er Vigtig den kan bruges ovenpå makeup .
    og så koster den også en del mindre end den fra shiseido
    God dag i poolen

    17/06/2021
    • Pernille S
      REPLY

      Spændende med det innovative tiltag Lars Skjødt har gang i. Alt som får håret til at gro som ukrudt i min have, skal være mere end velkommen! Måske en solhat med indbygget ventilation? LOL. Der er godt nok varmt under hatten i disse dage!
      Kh Pernille S

      17/06/2021
  • KarinVS
    REPLY

    Mit hår er endelig blevet så langt som jeg gerne vil have det og jeg har lært selv at farve det og snippe spidserne 😀
    Skal til frisør i august og jeg har en lumsk fornemmelse af at hun klipper det hele af!
    Selvom jeg bruger kur og en ‘split end mender’ fra Living Proof 😀
    Så måske jeg skal blive ved med at ordne mit hår herhjemme.

    17/06/2021
  • Helle+Bonderup
    REPLY

    Jeg blev smittet og syg ( uden indlæggelse etc.) af CoVid i marts 2020. Nogle måneder efter oplevede jeg et voldsomt og ret pludseligt hårtab. Jeg konsulterede Hårklinikken og gik straks i gang med to slags bekostelige, men meget drøje shampoos, balsam og leave-in – og ellers undladelse af diverse stylingprodukter og varmebehandlinger. Hårklinikkens dygtige konsulent beroligede mig med, at nyt hår var på vej og at jeg skulle give det tid. Jeg ville gerne sætte ind med tonics og andet igangsættende, men blev bedt om at vente for ikke at stresse hovedbunden. Frisøren fortæller, at håret nu er godt på vej – og den tredjedel, jeg mistede(!) nu er erstattet af korte hårstrå, som jeg også bemærker under tørring – og ja, det er igen med føn;-)

    17/06/2021
  • Katrine Reher
    REPLY

    Åh, det forklarer en del!
    Jeg har været coronaramt og her efterfølgende har jeg fældet som jeg aldrig har gjort før, og jeg har været en smule bekymret. Havde den gode Hr. Skjødt nogle tips til hvad dem af os der oplever hårtab efter corona kan gøre, eller er det bare at “vente den ud”?

    17/06/2021
  • Daniela
    REPLY

    Jeg har ikke haft sygdom eller Corona, men var til frisøren efter genåbningen.
    Han kunne så fortælle mig, at jeg havde ca 25 % nye, kortere hår. Det var åbenbart pga spontant hårtab, månederne før, som jeg selv havde haft på fornemmelsen.
    Ja, jeg har været megastresset pga Lockdown, så jeg har været Corona-ramt (bare ikke af selve virussen).

    17/06/2021

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *