fbpx

Hvad redder dit humør?

Det med motivation er en underlig størrelse. For den skal komme indefra, men kan blive påvirket udefra af bittesmå ting. Et eksempel – og jeg undskylder på forhånd, for de nyfrelste (som jeg selv) er som bekendt altid de værste, og det gælder vel, uanset hvad vi taler om:

Jeg er typen, der aldrig bader med mindre, vandet er langt over 20 grader. Pludselig en morgen siger en udfordret ven, at hun af sinds- og humørmæssige årsager SKAL i gang med vinterbadning igen. ”Jeg vil med og henter dig i morgen klokken otte”, er der så en, der siger. Åbenbart mig. Det ville efter den sætning være ret nederdrægtigt at prøve at snige sig ud af aftalen igen – så jeg var fanget. Ingen troede på det, heller ikke mig selv.

Men i vandet kom jeg, og siden har ugens faste tre kolde gys gjort en kæmpe forskel for mig og min vinter. I særdeleshed nu – og på en måde, jeg slet ikke havde forventet.

Henover de nærmeste dage vil jeg lave en komprimeret hvordan-gør-jeg, hvad-sker-der, hvilke-vildt-overraskende-fordele-giver-det-kolde-gys. Do’s & dont’s. Og følg i den sammenhæng endelig også hele GLOW-agendaen på Rudolph Cares Instagram.

SAMTIDIG vil jeg gerne have en kæmpe balje i kommentarfeltet herunder med opløftende tips til, hvad der gør dig ekstra godt i den nuværende situation. Hvad bringer noget godt med sig? Noget, du ville ønske andre kendte til? Intet er for småt til at give videre. Jeg kan eksempelvis huske, hvordan kosmetolog Anita Falslund her på Beautyspace under første nedlukning tippede om, hvordan hun drypper lidt eukalyptusolie på gulvet, inden hun træder ind under bruseren. Rareste tip, som jeg har praktiseret lige siden. To andre ting, der også gør mig godt – uanset om der var pandemi eller ej:

  • At se ud frem for ind, og her hjælper ord gevaldigt. I bøger og aviser. Evt. med en mental støttepille fra Svend Brinkmanns 2021-ønskeliste: ”Mindre selvoptimering, mere dannelse”.
  • Folk lavede jo også gåmøder før 11. marts 2020. Dels er der noget med 10.000 skridt for os, der sidder meget – og så er det muligvis verdens bedste idé at gå ind hos BRØD i Ry (hvis du bor i nærheden), købe en kaffe, et stykke af deres formidable bløde brød og gå havnen og skoven omkring byen tynd sammen med en god ven.

SÅ DIT BEDSTE TIP? Hvad gør dig godt lige nu – på humøret, på formen – fysisk som mentalt? Jeg vil selv til at byde ind, både her med filmklip på Instagram (@beautyspace).

12/01/2021
Styr på hudens grydelåg?
Hvis ikke, så vil alt andet ikke lykkes
15/01/2021
Her er, hvad du får ud af den nye skinimalism
Bedre økonomi, bedre hud

Kommentarer

  • Julia+Venus
    REPLY

    Jeg tæller også 3.000-13.000 skridt på mine gåture langs stranden + hopper i Storebælt (fra Kerteminde) 1-2 gange om ugen ⛄️ og lytter til en masse spændende lydbøger på Morfibo

    I går havde kæresten og jeg brug for luftforanding. Så pakkede bilen med kaffe og snacks og kørte til Blåvandshuk og gik en laaaang blæsende tur tur langs stranden og i klitterne. Fik helt følelsen af ferie

    På vej tilbage til Fyn kørte vi forbi en økologisk kyllingefarm (Kongeå Kylling) og købte 10 kg. økologiske Kyllingeskrog.
    Jeg er blevet totalt vild med at lave min egen kollagen-boullion efter bl.a. at have læst din seneste bog + bogen “Collagen”.
    Så er begyndt at til at lave diverse über lækre Bone Broth til vensmagende immunboostende kollagen skønhedssupper

    Alting er sjovere og lettere når man har en altopslugende passion. Pt. er min Bone Broth …tror næste bliver noget med fermentering ..bare det er noget med naturlig Skønhed indefra som smager godt og er sundt – så er jeg på! Lol.

    18/01/2021
  • Grethe
    REPLY

    Morgenkaffe. Gå ture ved strand og i skov – jeg går i al slags vejr – og ja jeg hopper stadig i vandpytter selv om jeg er 61 år. Naturens dufte og lyde, de forskellige farver på himlen. Naturens skiftende årstider.
    Børn, svigerbørn og børnebørn, venner og min mand. Der er meget, der gør mig glad og jeg er taknemmelig for livet.

    18/01/2021
  • Charlotte Sørensen
    REPLY

    Daglig vinterbadning med min bedste veninde (Vil lige indskyde, at hvis man spørger mig, så vil jeg ikke anbefale at starte op på nuværende tidspunkt, hvis man aldrig har gjort det før, rent sikkerhedsmæssigt).
    Daglige gåture, podcasts, bl.a: Vildt Naturligt på P1, lydbøger, alm bøger hvor jeg pt er igang med: Kærlighed af Anders Agger. Snakke i telefon med familie og veninder.

    15/01/2021
  • rikke nielsen
    REPLY

    Jeg lytter til mega mindful bodyscan fra youtube hver formiddag. det giver ekstra kræfter

    15/01/2021
  • rikke nielsen
    REPLY

    Jeg lytter til dyb ro mega mindful bodyscan , der ligger på youtube. Det giver lidt ekstra kræfter.

    15/01/2021
  • Sanne
    REPLY

    Jeg prioriterer mig selv mere, mere mig-tid, f.eks. elsker jeg min BuJo (notesbog), hvor jeg kommer af med ting ved at notere det ned, jeg strikker, hækler, går i karbad, ordner mine negle, ser en go’ film, bruger Karmamejus Calm Balm inden sovetid (på pulspunkter og fodsåler). Og efter jeg har fået arbejde (jubiii!!!), prioriterer jeg at lave lidt i husholdningen hver dag inden hyggetid, så jeg ikke skal spurte rundt og lave det hele i weekenden, for det bliver bare surt.
    Rigtig go’ weekend, smukke. 🙂

    15/01/2021
    • Sanne
      REPLY

      Glemte at jeg holder fast i at træne, men nu kun to gange om ugen: Pilates (godt for ryg og sind) om mandagen og styrketræning om torsdagen. De andre dage går vi en lang tur, med mindre det høvler ned. Frisk luft er altid godt her om vinteren.

      15/01/2021
  • Malene Lærke Thorsen
    REPLY

    Nyder roen med børn der trives med hjenmeskole. Der er ingen madpakker og ingen sure børn der ikke gider i skole. De stortrives. Minus er, at mens jeg sidder her og skal lave noget fornuftigt, kan høre en lærer som underviser i biologi fra det ene børneværelse og gruppearbejde fra det andet børneværelse. Jeg trives med at træne hver dag – følge en fitnesskalender på nettet med en træner som hedder Rebecca Louise. Supermotiverende brite som kan få mig – som hader at svede – til at nyde at rulle træningsmåtten ud til dagens træning. Jeg er vild med de rolige morgener og sidder i badekåbe og laver noget fornuftigt. Fantastisk koncept.

    15/01/2021
  • Britt
    REPLY

    Skubber morgenmaden til min første pause(frikvarter da jeg er lærer); hvilket gør jeg har tid til 20 minutters yoga efterfulgt af 10 minutter m fodøvelse på grønne, bløde bolde hver morgen. Fantastisk måde at vække kroppen på

    14/01/2021
  • Lise R.
    REPLY

    Sove længere, være mere sammen med ungerne, få prøvet nye madopskrifter. Og så var jeg så ‘uheldig’ efter lang tids venten på din bog på biblioteket, at jeg fik den hjem til mig, lige som de lukkede ned før jul. Så den har boet hos mig lige siden og den er virkeligt rar at kunne vende tilbage til igen og igen. Og, et spørgsmål: jeg har i ca 4 måneder taget Beaute pacifique forte og vil nu stoppe, da jeg synes at effekten udebliver. Jeg var ellers glad for Imedeen sidste vinter. Nu har jeg i stedet købt Smuuk HydroBalance. Skal jeg stadig starte med at tage en ekstra høj dosis af Smuuk som “indkøring” når jeg kommer lige fra Beaute pacifique pillerne? Tak for din altid gode blog, du er mit hudplejekompas!

    14/01/2021
  • Charlotte
    REPLY

    Det glæder jeg mig rigtig meget til og høre mere om Anette,
    måske jeg selv en dag bliver en modig vinterbader som dig jeg vil så gerne mærke det kick det giver .
    Og Starte dagen med flows og smugtræning med Anna Bogdanova er balsam for min krop og sjæl og en gå tur er ALTID godt
    Kh Charlotte

    14/01/2021
  • Lotte Munk
    REPLY

    De Fem Tibetanere- hver formiddag. Det er såååå godt

    14/01/2021
    • Pia Hvenegaard
      REPLY

      Jeg begynder morgenen med tørbørstning efterfulgt af et dejligt bad og derefter indsmøring i lækker olie
      Så er jeg klar til dagen❤️
      Men overvejer kraftigt om det der vinterbad skal prøves

      14/01/2021
  • Anna
    REPLY

    Jeg er også fan af forretningen Brød & Ost i Ry.

    14/01/2021
  • Vivian
    REPLY

    Jeg er igang med 30 dages yoga og det er vildt lækkert! Derudover træning, gåtur med lydbøger, stearinlys, duftvoks, fodbad, at passe sengetider og min varmedunk og telefonsamtaler med venner og bekendte ❤

    14/01/2021
  • Elisabet
    REPLY

    Dr. Joe Dispenza meditation kl. 04.00, vinterbadning, X3 træning, udendørs bike i fitness center, 2 x gåtur med hund.
    Læser flere bøger, bager mere og laver masser af sundt kost

    14/01/2021
  • Heidi Holm
    REPLY

    Det med eucalyptys på gulvet i bruseren har jeg også praktiseret siden du skrev om det Lise 🙂 Kolde gys… Hmmm ikke endnu – det kommer nok en dag. Men ellers er morgengymnastikken på DR en skøn kickstarter <3
    Alt andet lige – det der gør mig mest glad, er den omsorg for hinanden, som rigtigt mange nu har fået ind i hverdagen. Et opkald, en pakke, en nabo der kommer forbi med en kage/ingefærbryg/buket etc. *indsæt selv* og sætter det udenfor døren med en lille kærlig hilsen – eller som min fantastiske leder i dag gjorde: Sørgede for, at hele afdelingen fik en lækker kasse med selvforkælelse og en anerkendende hilsen sendt hjem til bopælen med GLS. <3

    14/01/2021
  • Stine
    REPLY

    At bruge god tid på pleje af mig selv, fra top til tå, med god samvittighed og derpå lægge en smuk men ikke overdrevet make-up. Se det er den perfekte start på en kold og mørk morgen, og betyder så meget for dagens humør

    14/01/2021
  • KarinVS
    REPLY

    Det der gør mest for mig er den daglige eftermiddags-gåtur med min dejlige mand i den ene hånd og min vovse i den anden ❤️
    Og så hjem og få en kop the.
    Og det er luksus det er blevet så meget lysere allerede så vi kan gå lidt ekstra langt.

    14/01/2021
  • Gitte+Salling
    REPLY

    Jeg nyder at vi med go’ samvittighed, tager væk fra midtbyen og ud i vores kolonøjser hver eneste weekend❤️

    14/01/2021
  • Marie
    REPLY

    Ros!
    Jeg roser mere og siger oftere tak. Også til familien og dem som ikke ligefrem er vant til at jeg siger tak for et eller andet ….
    Det smitter ~ så jeg får det igen. Og hold nu kaje det er dejligt!

    14/01/2021
  • Gry
    REPLY

    Nyder at sove til 7.30 i stedet for kl 6.00.
    Karbad – ild i brændeovn – hjemmebag – gåtur/løbetur – masker – hyggetøj – hjemmetræning – kys på barn og mand – bestille hjemmesko og andre hjemmeting – ro til tanker – lydbog: Størst af alt er kærligheden

    14/01/2021
  • Kathrine
    REPLY

    Istemmer vinterbadningen! Får det vildeste kick ud af det og er fuld af energi bagefter – enten om morgenen hvis jeg når det inden hjemmeskole og hjemmearbejde går i gang lige at få den tid til mig selv eller om eftermiddagen.

    14/01/2021
  • Lone
    REPLY

    En god tur med hunden i skoven og over marken, sneget ind midt på dagen mellem møderne 🙂

    14/01/2021
  • Pernille S
    REPLY

    1. Covidvaccine og inden længe nr2, er med til st holde humør og håb oppe, i en noget travl og trykket hverdag…

    14/01/2021
  • Rikke Thiessen
    REPLY

    At jeg nu er hjemme når ungerne har fri fra online skolen og vi kan snakke og kramme

    14/01/2021
  • Pia Balslev Larsen
    REPLY

    Dyrker yoga i stuen med nogle af de dygtige yogalærere der ellers ikke er tilgængelige fordi de bor for langt væk, men nu laver online undervisning, fx karina fra Bodyfullness. Strikker, læser gode bøger, laver ansigtsyoga, havbader, går ture…….

    14/01/2021
  • susb
    REPLY

    Jeg holder humøret ved i vinterbadning i weekenden – jeg har længe haft den drøm at starte med vinterbadning og har nu været i vandet hver weekend siden først i november måned. Min kollega kom med det tip at Sneglen på Kastrup havn var et godt sted at hoppe i. Der er bænke, læ og tøjet flyver ikke i vandet. Og når man som mig tager alene afsted. (min mand står på ski på Amager Bakke imens) så skal jeg finde et sted hvor der er andre.
    Og jeg går nu i vandet med hue og mine kajaksko. Og hvis der er mange som bader uden tøj – så bader jeg nøgen til teenagerens store forargelse 🙂 Det er det bedste jeg har gjort – det giver et kick i krop og sjæl!

    14/01/2021
  • Margit
    REPLY

    Jeg lever efter dit apoteksbesøg med hudfugt, hvor kan jeg finde det?

    14/01/2021
  • Maria SH
    REPLY

    En god lang gåtur med en podcast i ørerne der bringer smilet frem. Biobreaks med yoga.

    14/01/2021
  • Karin
    REPLY

    Vinterbadning er så skønt. Er på min 4. sæson, men nyder det særligt i disse Covid tider. Gå turen til vandet, det kolde gys og det “kick” i kroppen efterfølgende

    14/01/2021
  • Anneline
    REPLY

    Den halve time, jeg kan sove længere hver morgen, fordi ingen af os skal ud af døren. Den nyder jeg hver eneste dag!

    14/01/2021
    • Birgitte B
      REPLY

      Helt enig med den halve time! Man tror det er løgn, men den giver altså noget. Og ingen stress med at komme afsted og nå bussen for min yngste og jeg.
      Samtidig kan man være hjemme på arbejde i det blødeste tøj – og tænde stearinlys om morgenen (eller en lyskæde).
      Friske blomster gør noget godt for mig også. Det samme med god kaffe og at komme ud og gå en tur alene eller sammen med nogle hver dag (det er de 10,000, der taler her).
      Kh. Birgitte

      14/01/2021

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *