Hvad vil komme til at definere året 2021?
Jeg vil så gerne med egne øjne opleve butikken hos hudplejeautoriteten dr. Jart+ i Seoul, hvor opgraderet hygiejne er ført ud i livet til det ekstreme. Endda med såkaldte air showers, der vil gøre fysiske indkøb til en ren oplevelse. Overdrevet? Måske. Jeg forventer også, at 2021 bliver året, hvor vi vil se solbeskyttelse på tabletform. Hele beskyttelsesområdet er vi indlysende nok optaget af. Absolut ikke kun når det gælder SPF, men i særdeleshed også i forhold til vitaminer/immunsystem/nødvendig bakterieflora. Noget tyder på, at du ligefrem vil kunne tage dine vitaminer på, se selv.
Og derudover:
Læbestiftens comeback
Vi har vænnet os til løst tøj og glemt, hvordan det føles at gå i høje sko. I det små længes jeg efter saftigblød farve på læberne på samme måde som trangen til ubekymret at kunne rejse hen, hvor jeg vil. Efter måneders nedlukning og massivt hjemmearbejde for mange er læbestiften så hengemt, at vi alene i 2020 købte 50% mindre læbefarve end i 2019.
Ingen planet B
Handling bag klimaordene kan involvere alt fra skønhedsværdien i kaffegrums til at skifte til genanvendelige vatrondeller og faste, mindre vand- og transportkrævende shampoobarer eller prioritere genopfyldning som her: refill-løsningen på det glødgivende kultproduktet Daily Microfoliant, hvor plastbesparelsen er 92% i forhold til originalemballagen.
Fra jord til hud
Vi har tidligere talt om, at lokal købt er det nye økologi. Nu også sammen med ”from farm to face”, forstået på den måde, at vi vil vide, hvor tingene kommer fra. Vide hver en vejrtrækning bag – på samme måde som vi vil vide, hvorfra grisen, vi spiser, kommer. Vide, hvor den har græsset, sovet og været social. Nærhedsfølelsen bliver tilfredsstillet hos eksempelvis norske RÅ – familiedrevet, plantebaseret hudpleje, der lander herhjemme i løbet af i år.
Hvem orker velvære som endnu et to-do punkt?
Self-care som egenomsorg handler om alt det beroligende, der er at hente på et badeværelse – fra lune olier til oppustelige badekar og saliggørende røgelse. Self-care må bare ikke ende som endnu et to-do punkt, og her vil vi genopdage produkter, vi i forvejen bruger på rutinen – eksempelvis en deodorant med indbygget aromaterapeutisk virkning fra beroligende sandeltræ (som i den umanerlig rare deodorant fra Corpus).
DU VED DET SIKKERT ALLEREDE: I forhold til min bog osv., så er der nye sikkerhedskrav til betalinger på nettet. Det betyder, at du fremover skal bruge enten din NemID nøgleapp eller nøgleviser (papkort kan ikke længere anvendes) ELLER godkende betalingen med en SMS-kode du får tilsendt af Nets. Det nye krav om 2-faktor godkendelse gælder i alle netbutikker (EU krav) og er indført for at skabe endnu større sikkerhed ved onlinehandel. Mobil Pay bygger allerede på to-trins sikkerheden.
@beautyspace på INSTAGRAM
Marlou
Kære du,
Jeg vil vild gerne prøve en af de produkter du har sat sammen jeg har problemer med udslet i ansigt, plus at mit børne eksem er vendt tilbage på armene.. jeg har svært ved at finde crem/olie der hjælper, kan du forslog noget?
Kærligst ma❤️
Tina
Hejsa
Jeg læste om Bakuchiol, at det skulle være super godt og virke a la A-vitamin.
Er det noget du kender til og har viden om?
Vh
Tina
Charlotte
@Tanja jeg har som dig også brugt Bornholms fiskeolie tabletter fra Rema . Så så jeg at Anette brugte Bornholms flyende fiskeolie med Citrus og undersøgte hvor meget DHA og EPA der var i tabletterne der er langt under halvdelen i tablettene så jeg tar nu den flyende og nøj jeg kan se og mærke forskel på min psoriasis tørre hud som næsten er væk og kan også mærke det på mine led efter jeg investede i den flyende. Prøv og læs på de forskellige indhold og du vil opdage hvor stor forskel der er på indholdet . Og så meget dyrer er den flyende heller ikke.
Trine
Hej Anette
Hvilken rutine anbefaler du til teenagehud (17 år) med bumser i panden? Jeg kan huske, jeg har set et svar på et tilsvarende spørgsmål tidligere, men jeg kan ikke genfinde det – håber du orker at svare igen :-). Og så lige et stort HEP, for at dine svar på spørgsmål nu ligger under hvert enkelt spørgsmål – det gør det så meget mere overskueligt, tak:-)
Anette Kristine Poulsen
@ Trine, jeg vil anbefale EXFO Cleanse fra pHformula efterfulgt af en salicylsyretoner fra enten Paula’s Choice el. Danish Skincare.
Trine
1000 tak for svar. Kunne man evt. bruge REN Skincare Ready Steady Glow Daily AHA istedet for EXFO´s cleanse? Jeg tror jeg læser mig til, at der er AHA i begge(?). Den er min datter glad for, efter at have fået en lille prøve, der engang var med i en af dine Beautyboxe 🙂
Kirsten
Hej Anette
Har du mon nogle gode råd til, hvad man gerne må smøre på øjnene og hvad man skal undgå? Det er jeg altid i tvivl om – måske andre har det på samme måde?
Varme hilsener
Kirsten
Anette Kristine Poulsen
@ Kirsten, det kan du tro, jeg har. Lige præcis øjnene har et særligt afsnit i bogen Seriøst bedre hud. Du kan også finde noget herinde på bloggen, eksempelvis:
https://beautyspace.dk/kampen-om-oejen-creme/
https://beautyspace.dk/det-her-vil-aendre-dit-syn-paa-oejencreme/
Stor hilsen Anette
Lene Kusk
Hej Anette
Jeg bruger MDerma Face21 Moisturizing Gel når jeg har gang i min Microcurrent Skin Stimulator ca. 3 gange om ugen.
Jeg bruger den om aftenen, og jeg kommer ikke andet på min hud når jeg er færdig, da jeg synes, at den er lidt
“klæbrig”. Jeg er i tvivl om det er godt nok, eller jeg bør tilføre serum og natcreme efter. Jeg har også tænkt på, at jeg lige kunne vaske mit ansigt af, og så derefter påføre serum og natcreme, men det synes jeg næsten er en skam, da gelen indeholder gode sager som niancinamid, glycerin og hyarulonsyre – hvad tænker du ?
Vh Lene
Anette Kristine Poulsen
@ Lene, jeg er med på din pointe. Jeg ville smøre A-vitamincreme ovenpå. Ellers følge efter med en god ansigtsmist, fx. den der blev ÅRETS ANSIGTSMIST.
Stor hilsen Anette
Dorthe Eriksen
Hej Anette.
Hold da op, hvor bliver man nysgerrig på at se mere af dr. Jart s rene renlighed, hi hi. Ja og se butikken vil da lige være blæret.
Jeg glæder mig så meget til at der bliver åbnet op. Til pænere klædt i tøj, når man går ud. Få ordnet bryn, klippes. Være social med andre. Og med læbestift. Det er godt nok mange % der er solgt mindre.
Min holdning til at anvende refill er meget positiv, det går bare for langsomt,herhjemme i Dk. Med at komme ordentlig igang syntes jeg. Eller er det mig der ikke følger godt nok med. Mere genanvenligt vil være godt.
Hørte forleden at der er tøj, som direkte er lavet ud af plastik. Mon dog ikke der er noget mere i. Tænkte bare hvordan mon det føles på ens krop. Men ikke mindre en fantastisk det lades sig gøre. God aften. Dorthe.
Anette Kristine Poulsen
@ Dorthe Eriksen, jeg så også det spændende plastiktøj (badetøjet, ikke?). Og ja, lad os krydse fingre for genåbning ledsaget af sundhed. Stor hilsen Anette
Tanja
Hej Anette. Vil også gerne høre din mening om fiskeolien fra Bornholms som jeg spurgte til i forrige indlæg:)kh. Tanja
Anette Kristine Poulsen
@ Tanja, mystisk, for jeg har svaret. Den fra Bornholms er glimrende. Fortsæt endelig. Stor hilsen Anette
Sanne
Hej Anette
Vi mangler svar fra dig under afsnittet mest og mindst læst i året. Jeg har spurgt til din ansigtscreme bl.a.
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, undskyld, jeg kigger fluks.
amaja
så træt af nedlukningen ,så snart israel har vaccineret færdig ,vil jeg tage på ferie der hvis jeg må
hav en god dag
amaja
Anette Kristine Poulsen
@ Amaja, vi må holde ud. Men ja, fri bevægelighed savner jeg også. Men det lyder hurtig forkælet i forhold til dem, der står i meget værre problemer.
Sandra
Kære Anette.
Tak for altid god inspiration!
Grundet graviditet vil jeg gerne forsøge at undgå hormonforstyrrende stoffer og parfume i mine plejeprodukter.
Jeg vil til gengæld også meget gerne stadig være god ved min hud :o)
Da min økonomi ikke tillader den helt store udskiftning har jeg kig på Matas Naturs produkter med Aloe Vera og E-vitamin. Hvad tænker du om dem?
Normalt ville jeg efter rens med Bioderma Sensibio micellar anvende:
Morgen:
Ole Henriksen banana bright c-vitamin serum
Karmameju BB solcreme
Aften:
Ole Henriksen Transform invigorating night transformation gel
Beauté Pacifique Super3Booster
Jeg håber, du vil kommentere på mit spørgsmål 🙂
Kh Sandra
Anna
hej Sandra!
Tillader mig lige også at svare, da jeg har de samme briller på som dig 🙂 Jeg har været mange INCI igennem.
Hvis du vil undgå parfume mv, så kan du fx skifte sådan her:
Ole Henriksen banana bright c-vitamin serum –> c-vitamin serum fra Ecooking eller APOT.CARE VITAMIN C
Karmameju BB solcreme –> Matas Striber Firming Day med SPF15
Ole Henriksen Transform invigorating night transformation gel –> Pestle & Mortar Exfoliate Glycolic Acid Exfoliating Solution, Evolve LIQUID RADIANCE GLYCOLIC TONER eller mere budgetvenligt: Matas t-zone peel til uren hud.
Beauté Pacifique Super3Booster –> Anettes egen Ansigtscremen – eller Danish Skin Care Perfect Skin Moisturizer (A-vit). Mere budgetvenligt kunne være Matas Firming Night med lejlighedsvise a-vitamin dråber fra APOT.CARE.
Jeg har ikke nærstuderet Matas Natur – men jeg bliver nu nysgerrig og vil kigge på det 🙂 Det ser ud som, om der er mange god produkter i serien.
Mvh Anna
Anette Kristine Poulsen
@ Anna, HVOR er du tjekket. 1000 tak for dit prof. indspark.
Anna
Ej, tak <3 Jeg har da bare gennemtygget alle dine gode indlæg og bøger og kombineret dem med mange års øvelse i at undgå parfume, silikone, miljøbelastende stoffer mv. *rødmer*
Anette Kristine Poulsen
@ Sandra, for det første synes jeg din rutine er supertjekket. Med C-vit og SPF om morgenen. Den rutine, ville jeg fortsætte med. Både C-vit og SPF er enkelt at finde uden parfume, hvis det er dit mål. Om aftenen vil jeg helt droppe A-vit pga. graviditeten ud fra et ekstremt forsigtighedsprincip. Nogle vil ryste på hovedet, og det er da også en personlig sag.
Jeg synes, Matas Natur produkter er fine. Og en opprioritering af smidiggørende E-vit er altid godt.