fbpx

Hvis du skal gøre én ting for din hud

Selv behøver jeg ikke mere bevisførelse eller snak. Huden har sit eget økosystem og er dybt afhængig og påvirket af ikke bare en god fordøjelse, men også af, at vi ikke ender i rengøringsvanvid og skrubber og spritter alle de gode bakterier væk.

Ét er hudplejedelen med probiotika, altså levende mikrober, hvor mælkesyrebakterier som eksempelvis Lactobacillus og Bifidobacterium hører til de bedst kendte. Brugt i hudpleje er probiotika – som betyder ‘for livet’ – i stand til at optage pladsen, så de skadelige (patogene af slagsen) ikke får albuerum. Især har levende mælkesyrebakterier, som bliver brugt af eksempelvis Esse og Bak Skincare, et højt aktivitetsniveau, når det gælder barrierelappende, fugtmættende og rødmedulmende egenskaber.

Derudover er det oplagt at spise sig til de gavnlige bakterier (måske husker du professorens grønne energi-grød) og tegne en ekstra forsikring med probiotisk kosttilskud. For som hudlæge Janne Touborg siger:

”For bare få år siden ville jeg ikke have stået så skråsikkert på den her anbefaling, men nu ved vi, at der er tale om en dulmende og helende forskel for især sart hud, akne og rosacea, hvis du dagligt – udover sund kost – sikrer dig et kosttilskud med ni milliarder mælkesyrestammer”.

Når jeg spørger hudlæger, hvad de interesserer sig allermest for pt., så svarer de fleste uden at tøve: Hudens mikrobiom. Det samme gælder flere hudplejeproducenter, kosteksperter og ikke mindst probiotika-entusiast og forfatter om emnet, Helle Forum. Også skuespiller Beate Bille sagde til mig under et interview til Børsen i sidste uge, at hun positivt er forundret over, hvad probiotika-tilskud giver hendes hud.

Med alt det sagt, så er overskriften naturligvis for frimodig. For der er ikke én ingrediens eller én enkeltstående indsats, som kan klare hverken din eller min hudpleje. På samme måde som de færreste nøjes med én fødevarekilde.

VIL DU VIDE MERE OM PROBIOTIKA? Så kan du lytte til Helle Forum live og blive klogere her.

PROBIOTIKA ER EKSTRA OPLAGT FOR DIG, der er optaget af din barriere, døjer med hud, der er sart og opfarende eller gerne bare vil være på forkant. Bruger du den levende af slagsen i din hudpleje, så vær opmærksom på, at konserveringsmidler fra andre produkter kan spænde ben for effekten. Hvad gælder kosten, så øver jeg mig på energigrøden, prioriterer A38 og vil ikke være foruden mit sikkerhedsnet af probiotisk kosttilskud (og nej, jeg har ikke et fast et, men skifter).

HVOR ER SØGEFELTET på det nye Beautyspace?: Oppe i højre hjørne.

Foto Jens Peter Engedal, redigering jounalist Anneline Højrup

25/09/2019
Silikone er som skumfidusen i din hudpleje
Og hvem ved? Måske er du virkelig glad for skumfiduser
26/09/2019
Ekstra godt til kroppen
Peeling, polyfilla og SOS til trist-tør hud

Kommentarer

  • Heidi

    Anette. Nej det har vi faktisk ikke. Har du et forslag til en dygtig en af slagsen. Vi kommer fra århus af

    01/10/2019
  • Lene

    Jeg ser heller ikke noget søgefelt på Ipad?

    27/09/2019
  • Louise

    Hm, kan ikke se søgefeltet. Er på mobil

    26/09/2019
  • Hanne

    Hei! Sidene dine ser kjempeflotte ut!! Leser dem stort sett på mobil – finner ikke søkefelt der dessverre (iphone). Savner det – du er min kompetente rådgiver i lommen når jeg skal gjøre mine kloke hud-investeringer 🙂

    Probiotika er topp for oss med rosacea! Bruker Solaray blant annet, varierer litt for å få ulike typer kulturer.

    Har på lista å prøve mist med melkesyrebakterier – spennende for en med rosacea!

    26/09/2019
  • Leni Johansen

    Kære Anette
    Tak for info vedrørende søgefelt på hjemmesiden. Søgefeltet forsvinder dog tilsyneladende på både tablet og mobil, som jeg oftest bruger.
    Mht probiotika så er jeg glad for Bio Kult.
    Vh. Leni Johansen

    26/09/2019
  • Gry Astrid Larsen

    PS: Og kan man få for meget probiotika? Min ven tager nogen fra en klinik, hvor dosis er højere – end hvad der kan tilkøbes i DK. De koster 600, så priserne varierer meget. Er de dyre mon mest effektive?
    Nogle indeholder C-vitamin mf.

    26/09/2019
  • ZS

    Min hudlæge har anbefalet probiotika fra NDS til at putte ned i maven:0) Mit spørgsmål går på, om der er en anbefaling til et produkt med probiotika, der duer, når man har rosacea?

    26/09/2019
  • Jette B

    Jeg har stor glæde af Symbioflor fra Biosym.
    Spiser A38 hver morgen.
    Jeg har ikke prøvet det i hudpleje. Det varer også nogen tid inden jeg prøver. Lige nu bruger jeg C vitamin creme fra The Ordinary med Karmameju ph solution og BP Super fruit mist under og solcreme over. Om natten det samme under og A vitamin fra Jan Marini. Jeg vil ikke blande mere sammen, før jeg ser effekt på pigmentpletter af det jeg gør.

    26/09/2019
  • Jannie

    Blot til info – er der ikke noget søgefelt på min Ipad.

    26/09/2019
  • Gry Astrid Larsen

    Hej Anette,

    Jeg er ligeledes meget interesseret i, hvilke probiotika, du anbefaler – og er det lige virksomt, at købe fra apoteket – fremfor en Helsekost?

    Mvh.
    Gry

    26/09/2019
  • Jane.juje

    Du skriver ikke i artiklen, hvilke piller man skal spise, hvis man vil have probiotika som kosttilskud.

    26/09/2019
  • Karoline L

    Vild. Med. Det. Her.

    Jeg har set en tydelig forskel på mit POD efter jeg er startet med at spise probiotika tilskud. Jeg har også med stor fornøjelse læst ‘Tarme i Topform’. Seriøst gode tips og opskrifter!

    Jeg skal helt sikkert prøve bak eller esse!

    //K

    PS: Vild med det nye layout på bloggen 🙂

    26/09/2019
  • Clara

    Hej Anette
    Kan du anbefale nogle bestemte Probiotika kosttilsud? Er Solorays godt? Puori er nemlig meget dyrt i længden…
    Dertil har jeg et spørgsmål omkring solcreme (hvis man nu gerne vil gøre to gode ting for sin hud). Kan du anbefale en som også beskytter mod ‘Blue light’ fra skræme? Jeg arbejder på kontor og vil gerne undgå skadelige stråler. Har brugt PHformula SPF 50, men synes den er for fedtet her i efteråret.

    På forhånd tak.
    Clara

    26/09/2019
  • Heidi

    Spændende jeg må igang med at give datteren probiotika så. Hun har acne. Og vi bruger facewash fra lactocare, t zone peeling fra pudderdåserne, niaciamid også fra pudderdåserne og aå til slut en dagcreme fra lactocare som du engang anbefalede(er der ikke også noget microorganismer den det?). Det hjælper helt sikkert men er absolut ikke væk. Arbejder de imod hinanden? Ellere er der bedre alternativer og hvilke probiotikater forealår du som spise nogle

    26/09/2019