Silikone er som skumfidusen i din hudpleje

Med skumfidusen i din hudpleje mener jeg, at den kan levere den der bløde, lækre fornemmelse, som en virkelig god skumfidus kan. Men, for der er et men, og vi har talt om det før: Hudpleje handler om holdninger, og for mig er silikone overvejende en billigkøbt ingrediens, som jeg instinktivt forbinder med noget, der er i fugerne på et badeværelse.

Her får du et overblik over plusser og minusser:

• Silikone holder på hudens fugt, som en god regnfrakke vil gøre.
• Silikone giver sjældent allergi.
• Silikone bidrager ikke med noget, som eksempelvis antioxidanter. Det er en film, du lægger på.
• Silikone giver en god spredningseffekt i et produkt, hvilket giver mening eksempelvis ved brug af SPF. På den måde er du sikker på, at der ikke er ”huller” i beskyttelsen.
• Silikone giver samme umiddelbare blødhed og smidighed som en skumfidus.
• Silikone kan ikke spises.
• Silikone er ikke et stof, miljøet elsker i forhold til nedbrydelighed. Ifølge Miljøstyrelsen er silikoner ikke-nedbrydelige. Uanset argumentet om, hvor forskellige de kan være.
• Silikone er prisbillig.
• Silikone er mærkeligt nok aldrig en ingrediens, nogen fremhæver i deres salgs- eller pressetekster.

LÆS MERE (for de nørdede): Før nogen når at sige naturlig eller “stammer fra sand”, så læs her. Også med hensyn til nedbrydeligheden. Eller mangel på samme. Og læser du til bunden, så er der gode videnskabelige artikler.

MIN TILGANG: Det er vigtigt, som i tilfældet med Milk (se reaktionerne på Instagram: @beautyspace), at spørge ind til bevæggrundene bag. For selvfølgelig kan der være en god grund til at bruge det ene eller det andet. Gøre det ene eller det andet. Også selvom det umiddelbart virker underligt at trække veganerkortet for så at fylde meget silikone på. Men det er kun fair at spørge. Det gjorde jeg i øvrigt også, da jeg for nogle år siden stod overfor La Mers chef-kemiker og gerne ville vide, hvorfor vaselineagtigt petrolatum står næstøverst på den legendariske cremes ingrediensliste. ”Er du gal?”, udbrød kvinden. ”Tror du virkelig, at jeg vil være den, der f*cker op med Max Hubers oprindelige opskrift?” Næhh. Såmænd. Det er jo absolut et argument. Omvendt kan man sige, at vi med tiden jo også gerne må blive klogere – som vi er blevet på andre, dog ikke sammenlignelige, områder ved eksempelvis at fjerne asbest fra vores tage og tage kviksølv ud af munden.

Jeg er ikke selv slavisk hellig. Spørger du eksempelvis mig, hvad verdens bedste, fugtforseglende primer-creme er, så vil jeg selv i søvne svare Embryolisse. Velvidende at den også indeholder petrolatum. De har ramt en opskrift, en konsistens, der virkelig virker under makeup. Men for mig svarer det til at gøre noget, bruge noget, som jeg ikke stornyder til hverdag. Á la  fredags-is, gin & tonic eller en doven søndag på sofaen. For i udgangspunktet er både silikone og petrolatum at springe over, hvor gærdet er lavt og gammeldags. Jeg kan lejlighedsvis tolerere produkter, som jeg af den ene eller anden grund virkelig er glad for. Overvejende i makeup eller nogle af ovennævnte eksempler. Med den forholdsregel, at jeg altid holder mig til hudlæge Leslie Baumanns anbefaling:

 “The problem is they hold in sweat and sebum on the surface of the skin. If you don’t wash off at night you get clogged pores and breakouts from the fact that the sebum and sweat is held against the skin by the silicones.” Du kan følge hende på @skintypesolutions.

MERE AF BEAUTYSPACE? Så hop med på holdet her.

Foto Jens Peter Engedal, redigeret af journalist Anneline Højrup.