Hylden, der gør stor forskel for mig

Rigtig godt nytår! De tre ord føles ekstra afgørende i år.

Kan du huske, da vi tilbage i marts sidste år talte om, hvordan det hele var som at gå på glas? Meget er sket siden, men det føles alligevel, som om vi er listet ind i det nye år. Alt er stille (jeg behøver bare at kaste et blik på min kalender) og afventende. Som journalist Ditte Giese sagde – vistnok hen over weekenden – så føles det som en luksus, dengang man kunne sætte sig på en café med kaffe og avis, hvis man ikke gad at være hjemme.

Kigger vi skønhedsmæssigt på 2021, vil vi opleve (endnu mere) sterile butikker, få en hidtil uset længsel efter mere læbestift (som vi pt. bruger 50% mindre af), prioritere klodekærlige handlinger og desuden se:

  • Håndsprit som den nye værtinde-chokolade

’Her spritter vi af og holder afstand’-sætningen bliver rar at smide på bålet sammen med mundbindet. Men den nye renlighed er kommet for at blive. Sæber og sprit, som før var basissager, vi nærmest ikke talte om, har fået frontlinjestatus og er blevet noget, vi giver hinanden i omsorgsgaver. Muligvis som den nye værtindegave. I forbindelse med en presseudsendelse fra Juliette Has a Gun var der eksempelvis en gavesprit med og ved en hotelindtjekning i lørdags – fordi jeg længtes efter lidt fødselsdagsfejring, selvom det bare blev for to – stod stedets egen fine håndsprit og tronede ved siden af velkomstchampagnen. Pludselig ser vi ordene sprit og lækker indgå i samme sætning – herunder tre eksempler på netop den kategori og i selskab med angiveligt bakteriedræbende håndklæder!

  • Hjemmet som udvidet komfortzone

Når hjemmet på udfordrende vis skal være alt fra arbejdsplads til feriedestination og samtidig ens hjem, så indretter vi os anderledes. Jeg så bl.a., at Politikens journalist Sarah Skarum havde anskaffet sig et oppusteligt badekar, og det så overraskende behageligt ud. Min egen komforthylde indeholder alt fra gode sovebriller med lavendel til den bedste hårbundsmassør, en hær af stearinlys og et tungt skulderslag, som på rareste vis minder mig om, hvor skuldrene hører til: Et pænt stykke under ørerne. Der er også en nostalgisk varmedunk, som jeg dog ikke har fundet en rutine med, men den er beroligende bare at se på.

OG DER ER MERE PÅ ONSDAG: For 2020 banede vejen for en ny, strømlinet såkaldt skinimalism, som vil eksplodere i 2021. Der er også en mental ting, vi må vende – et opråb – sammen med ordet frisk, som for længst har overhalet ordet ung, når vi taler hud-ambitioner.

JANUARS BOGBOKS: I morgen tidlig, altså tirsdag kl. 7.00 udkommer januars Book’n Beautybox – du kan se noget af indholdet på Instagram.

@beautyspace på INSTAGRAM

FOTO Jens Peter Engedal, REDIGERING journalist Anneline Højrup

22/12/2020
Årets mest og mindst læste på Beautyspace
Årets Serum, kollagen-sandheder og en chok-opfølger
06/01/2021
Et plaster på i går
Faktisk et fint et

Kommentarer

  • Helle Petersen

    Hej og 1000 tak for den lækre Ansigtscremen som jeg er vildt glad for. Kan du anbefale en lækker læbepomade/ stift? Jeg er vild med Hermes (men måske de mere er flot indpakning??) men har også kigget på Kjær Weis. Kender du Hermes?
    Kh Helle

    04/01/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Helle, fik jeg svaret dig? Undskyld, hvis jeg ikke gjorde. Jeg vil anbefale dig Tromborgs Lip Cure. Stor hilsen Anette

      06/01/2021
  • Pernille S

    Rigtig godt nytår til dig, Anette og til os alle sammen. På en mandag, hvor himlen lige pludselig blev magnetisk dybblå, fik håbet vinger at flyve på. Glæder mig til et nyt Beautyspace.dk år i selskab med en masse hudivrige- og hudkloge læsere, anført af ‘the one and only’ Anette Kristine Poulsen❤️

    04/01/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Pernille S, altså der er swung i tasterne hos dig. Jeg sidder her med et stort smil. Tak og i lige måde, jeg ser frem 2021. På alle fronter. Stor hilsen Anette

      04/01/2021
  • Kathrine

    Hej Anette, jeg har et spørgsmål om CBD/melatonin. Jeg husker at have læst noget du havde skrevet et sted (måske i din bog?) omkring du tog det for at sove. Jeg tager selv noget CBD/melatonin Meladol fra Cibdol, men vil høre om du kan anbefale noget, da jeg stoler meget på dine anbefalinger generelt? Jeg ved det er et lidt “kontroversielt” emne herhjemme da CBD ikke er så meget fremme. Ser frem til at høre hvad du siger. De bedste hilsner og tak for fantastisk indhold i din blog/bog/insta , Kathrine

    04/01/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Kathrine, undskyld ventetiden. Jeg vil anbefale dig at købe CBD via Nordicoil.dk
      1000 tak fordi du læser med. Stor hilsen Anette

      06/01/2021
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Tanya, hahaha, undskyld undskyld. Det er denne lille dims der fra Karmameju. Jeg lægger et link ud fluks.

    @ Charlotte, om 2 sek.

    Stor hilsen Anette

    04/01/2021
  • Tanya

    Min din hårbundsmassør er din mand? Hvis ikke, vil du så dele hvad det er for én? Det er det bedste ved at gå til frisør, og jeg savner det!
    Alt godt i det nye år!

    04/01/2021
  • Charlotte

    Hej Anette godt nytår ❤️Jeg kan desværre ikke smug kigge på Beauty boxen på Instagram kommer den først på senere idag? Jeg Trænger til nye produkter ❤️

    04/01/2021

Bliv en Beautyspace-insider

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke. Få hver uge tre til fire aktuelle artikler, især om hvad der gør huden godt, adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Skriv din email-adresse i feltet og klik på "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.