Hvad jeg ikke vil undvære til håret

_MG_5059

Det boomer med masker. Også til håret med bl.a. smarte løsninger til at tage med på farten.

I mens jeg var i gang med at afprøve de fikse fra Davines (billedet), kom jeg til at tænke på en anbefaling fra en hårspecialist. Hun sagde: ’Drop balsam og brug i stedet konsekvent  hårmaske eller hårkur, som indeholder mindre molekyler, der bedre kan trænge ind i et hårstrå.’

Altså tanken er der jo ikke noget galt med. Den kan lyde indlysende, og er sikkert også sand i mange tilfælde.

Min anke går på, at det ikke er muligt at generalisere på tværs af mærker. For der findes ikke en fast formel på hverken hårkur/maske eller balsam. Hvad der derimod ligger helt og aldeles fast er den virkning, du kan finde på ingrediensbasis. Eksempelvis den dokumenterede evne kokos har i forhold til at kunne genopbygge fedtkernen i et hårstrå. Kokos virker lappende. At bruge almindelig kokosolie fungerer for flere, men ender altid i noget fedtet snask for mig.

Det gør masken fra Purely Professional til gengæld aldrig. Den er cremet og nem at skylle ud. Her ser du en fuld ingrediensliste. Det kræver 10 minutters trækketid at  nyde dét som kokos har papir på at kunne.

HVAD DER GØR EN FORSKEL, HVIS DU ØNSKER FYLDIGERE HÅR: Giv dig selv en daglig hårbundsmassage – bare kort – og gerne sammen med ekstrakt fra Hårklinikken. Måske læste du Politiken i lørdags? Der var en interessant artikel om en kvinde, der havde fået hjælp i forhold til at få mere og fyldigere hår på hovedet (med ekstrakt og tålmodighed). Og så var der en professor, som mente, at skønhed ligger i accept af tingenes tilstand. Jo jo.

11/05/2018
Fundet: Den bedste solbeskyttelse til din hudtype
Bonus: Undgå brøleren, alle andre går all in på.
16/05/2018
Opskriften på de bedste bade-ben
Lettere end let: Tag tøjet af og dér er de, bade-benene

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    Undskyld sent svar – konkret på spørgsmål:

    (og 1000 tak for anbefalingerne herinde. Det er præcis det her, der gør kommentarfeltet magisk).

    @ Kristine KH, for mig holder den 2 gange.

    @ Pernille J, lad mig vide, om det gør en forskel.

    @ Agnete, det er rettet.

    @ Nadia LS, de virker bedst blivende, men det betyder ikke, at de ikke har effekt i et renseprodukt, hvor man får døråbner-effekten.

    KH Anette

    25/05/2018
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Anni, tak for din anbefaling og mht. produktet du nævner, så nej. Jeg tør ikke overnattende selvbrunere…men det er nok bare mig. Stor hilsen Anette

    17/05/2018
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for ord og kommentarer. Jeg vender tilbage torsdag/fredag. KH Anette

    17/05/2018
  • @LEAFYSMOOTHIE – tusind tak for det råd… Måske skal jeg give det et forsøg 🙂 kh. Birgitte

    16/05/2018
  • Leafysmoothie

    @Birgitte B, du kan købe kokosolie uden duft i de fleste madvare butikker, hvis du ikke kan lide duften 😉

    16/05/2018
  • Anni

    Mit hår er gråt og tørt, så jeg er glad for Roverhair Filler Mask Deep Repair pH 5-6, som jeg bruger som balsam. Måske jeg skulle teste dine anbefalinger.

    Noget helt andet:
    Jeg har læst om et spændende produkt, som jeg vil høre, om du har prøvet? Vita Liberata Self Tanning Night Moisture Mask

    16/05/2018
  • @Karoline – tak for anbefaling. Den vil jeg prøve ved lejlighed. Pt. har jeg gode erfaringer med Volume shampoo fra Organic HairSpa. Det forhandles kun hos frisøren og er også en smule dyr. Mit hår er heller ikke glad for shampoo med meget sulfat. (og så er jeg generelt ikke glad for lugten af kokos, derfor bruger jeg ikke kokosolie). Kh. Birgitte

    16/05/2018
  • sanne

    Hmmmm, var det ikke dig , der roste Hairlust produkterne? det tror jeg og de VIRKER – især deres masker! tak for de nye tanker og tips.
    sanne

    16/05/2018
  • Pernille

    @Karoline Lundberg
    Mener du sodium coco sulfate? Og hvorfor “desværre”?

    15/05/2018
  • Leafysmoothie

    Jeg bruger også indimellem kokosolie i spidserne og vasker ud, som andre nævner. Jeg smelter den over vandbad før, så bliver den lettere at fordele (og trænger måske ind bedre).
    Men begge de lilla indpakninger du viser er supergode! Tjek!

    15/05/2018
  • Nadia L S

    Hej Anette. Tak for altid at gøre mig klogere, jeg er netop også halvvejs i din fantastiske bog 🙂
    I forbindelse med indlægget om rens har jeg lige et spørgsmål. Jeg har ofte hørt at syre (aha) skal blive på huden for at opnå optimal effekt. Er dette en myte? Vil du mene at man godt kan få Aha effekten med rensen fra phformula?
    Kh Nadia

    15/05/2018
  • Agnete

    Tak for en skøn side!

    Er dog i tvivl om, om du du blander Purely Professionals produkter sammen. I teksten omtaler “masken”, men du linker til deres treatment (Treatment 1, som er en leave-in hårkur). Men dette produkt er ikke det samme som deres maske (Hair repair 2, som skal skylles ud efter 10 min – og det er denne, du viser på billedet øverst). Bare så folk ikke bliver forvirrede.

    15/05/2018
  • Pernille juul

    Jeg har lige bestilt testsæt fra purely til kraftigt har. Mit hår er blevet knastørt og noget mere stridt end tidligere – tror noget overgangsalder spiller ind – jeg har anvendt shampoo conditioner og leave in en enkelt gang og mit hår er tungt og fladt – men ikke tørt så nu tænker jeg at præve igen også skylle leave in ud – det kan være det også virker for mig. Kh Pernille

    15/05/2018
  • Charlotte B

    @Kristina KH
    Jeg har prøvet Davines masken (den orange).
    Der er til 3 gange til mit hår, men det kommer nok lidt an på hvor langt/kraftigt hår du har. Jeg har selv klassisk skandinavisk hår, lidt længere end skulderlangt.

    15/05/2018
  • Berit Rafn Kohlenberg

    Der er ikke noget der slår Paul Mitchell ‘ s hårmaske. Bruger den hver 3. Dag når jeg vasker hår.
    I en grøn tube , simpelthen fantastisk …..

    15/05/2018
  • Tak for tips. Det må prøves!

    @Birgitte når det kommer til fylde til håret har jeg været i fuld gang med at teste shampoo’er til (mit) fine skandinaviske hår.

    Min favorit er uden tvivl ‘Blonde Sexy Hair – bombshell blonde’, fordi den er sulfat-fri.
    Derudover har jeg prøvet Kiehls Amino Acid Shampoo, som også er skøn. Den indeholder desværre kokos sulfat.

    Jeg kan desværre ikke anbefale Bumble & Bumble’s volume shampoo – den er med sulfat og stripper mit hår fuldstændig for fugt.

    Jeg ved at Stemm (DECIEM) har lavet volume shampoo as well (og angiveligt en balsam der ikke tynger håret) – men jeg har endnu ikke prøvet dem.

    //Karoline

    15/05/2018
  • Kristina KH

    Jeg er rigtig glad for Purely Professionals hårprodukter, men har ikke prøvet maskerne fra Davines… Kan sådan en maske strække sig til 2 x kur, hvis man har langt hår?

    15/05/2018
  • Frederikke Abildtrup

    jeg har fint hår og bruger kokosolie – sover jævnligt med det og sørger for at massere det med shampoo inden jeg skyller. Så vasker jeg igen og håret bliver super fint og ikke tungt. Der er dog forskel på kokosolierne og jeg finder at Irmas egen øko er den “letteste” og den jeg foretrækker.

    15/05/2018
  • Med fint skandinavisk hår har jeg accepteret, at det hverken kan blive langt eller fyldigt. Til gengæld gør farve og Olaplex det godt for mit hår (det første gør det faktisk nemmere at sætte og det andet gør håret kan overleve gentagende farvninger). Kh. Birgitte

    15/05/2018

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.