Jeg blev ristet som en lammesteg

Det gælder halsen. Og ansigtet. Og historien begynder her, forsætter her og nu er vi der, hvor jeg får pakket min nervøsitet væk og kører mod Mølhom, som fortalt i Børsen i fredags:

Iført beskyttelsesbriller bliver jeg lagt tilrette på en briks, inden skuddene begynder. De føles som irriterende insektstik og lyder højt klikkende som et gaskomfur, der bliver tændt. Men uden smerte. Lugten er dog ikke rar, for det er dunsten af brændt kød. ”Nej, det er hudceller og hår, du kan lugte,” korrigerer dermatologisk sygeplejerske Anette Holberg, som med stoisk ro fører laserpistolen.

4300 skud og 41 minutter senere rejser jeg mig. ”Nu kommer du til at lugte som en god lammesteg,” siger hun og dækker huden i et generøst lag beroligende gelé med masser af timian i.

Følelsen af at være den, der bliver tilberedt og bagefter krydret, er syret.

Udenfor gør den iskolde luft godt. Huden føles varm og prikkende, men ikke brændende. Halsen er rødspættet, men det er forbigående. Og heldigvis taler ingen om millionerstatninger ved middagsbordet om aftenen. Om natten vågner jeg tre-fire gange, fordi det føles som om ansigtet, ikke halsen, er dækket af virkelig irriterende myggestik på måden, så jeg længes efter at dyppe hovedet i en spand med isterninger.

Efter syv uger lyder dommen fra kollegaen: ”Rillerne er blevet en anelse mere utydelige, men ikke nok til, at jeg endnu vil sige, at alt er godt. Til gengæld har jeg fået en del komplimenter for min hud, så der må være ved at ske noget.”

I mit eget tilfælde er der sket to, muligvis tre, ting: Et meget gammelt brandar på halsen ser nu ud som om, jeg har udjævnet det med foundation, mit 11-tal mellem brynene ser vitterlig mildere ud og en håndfuld insisterende pigmentpletter på begge kinder er næsten væk (hvilket årstiden retfærdigvis også hjælper gevaldigt på).

Efter endnu et par uger melder min kollega tilbage, at også hendes pigmentpletter er mindsket: ”Min hudkvalitet er blevet fastere, og nu kan jeg tåle A-vitamen-creme, som jeg ellers før slog ud af, så jeg er meget glad og tilfreds.”

Så ingen grund til betænkelighed? Jo. Der er altid grund til betænkelighed. Som hovedregel er der mulige bivirkninger ved alt, der virker. I tilfældet med Pico, så er det ikke sikkert, at en enkelt behandling rækker. For det andet er det altid vigtigt at bruge tid på research og forudgående samtale med den, der skal behandle en. Den største risiko ligger i en forkert indstilling af laseren, eksempelvis for høj intensitet, der kan give midlertidige mærker og gøre ondt.

MIN HOLDNING: Som nævnt i går, så er laser langt fra for alle. Dels er der økonomien. Dels er der altid en risiko. Endelig har de fleste ganske enkelt ikke behov. Læser du med herinde, så ved du, at jeg har det stramt med Botox og fillers. Til gengæld er jeg for de metoder, der forbedrer hudkvaliteten, og i mit eget tilfælde så skal der stadig en indsats til på grund af tre årtiers solmisbrug.

@beautyspace på Instagram