Jeg dufter til mine hænder, når jeg skriver

Blandt dem, der tør skille sig ud – og som har en omfattende duftgarderobe – hører forfatter Leonora Christina Skov. Her er, hvad hun fortalte til min duftartikel i Børsen Weekend forrige fredag:

”Min duftgarderobe består af 30 flakoner, og det har den gjort i 15-20 år. Det hele er nichedufte, mange er købt i udlandet eller hos Crime Passionnel i Hyskenstræde.

Jeg har en forkærlighed for dybe trædufte med agar-, ceder- og sandeltræ, vetiver, tobak, whisky, læder, patchouli, safran, tonkabønner og videre i den dur.

To af mine favoritter netop nu er A Lab on Fires tribute-duft til Marilyn Monroe, Messy Sexy Just Rolled out of Bed, der går rimelig meget til tonkabønnerne, og Santal Carmin fra Atelier Cologne. Lige nu har jeg Messy Sexy på højre håndryg og Santal Carmin på venstre. Jeg er altid iført parfume, når jeg skriver, og gerne to forskellige, så jeg kan sidde og dufte til mine hænder i løbet af dagen. Det er desværre meget lidt luksuriøst at skrive bøger, så parfume er min måde at pifte det hele lidt op på.

Jeg kunne ikke drømme om at gå rundt uden parfume, hverken hjemme eller ude. Jeg føler mig afklædt uden.

Mange af mine dufte bliver opfattet som maskuline, men for mig er de som at blive kastet tilbage i den dybeste, blødeste og rødeste velour. Det føles eksklusivt og trygt at have dem tæt på mig.

Når jeg er inde i en intensiv eller oprørende skrivefase, vælger jeg dufte, der gør mig mest tryg og rolig, og når jeg er i en mere udadvendt periode, skejer jeg mere ud. Jeg har f.eks. en vild rosenduft fra Montale, Roses Musk, der virkelig ikke burde være mig, for jeg har det svært med roser i parfume, men den er så hvinende og voldsom, at jeg ikke kan stå for den. Den har jeg gået meget med hele sommeren, hvor jeg har holdt fri.”

FOTOGRAF Sofie Amalie Klougart

@beautyspace på Instagram

22/10/2019
På anbefaling fra en duftgarderobe-ekspert
3 gode råd, når du vælger duft
25/10/2019
Poser under øjnene?
Få top-hudlægens bedste løsning

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    Charlotte V, det er forskelligt afhængig af hud og nålestr. Hvad med at bruge LED-lyset en anden dag end den dag/de dage, du ruller?

    Stor hilsen Anette

    28/10/2019
  • Charlotte Valentin

    Hej Anette. Jeg har et spørgsmål vedr. brug af nålerulle. De her kanaler der bliver åbnet, hvor længe er de åbne? jeg bruger min led lysmaske i 25 min lige efter rulning. Først efterfølgende kommer jeg produkter på. Er det for sent? Pft!

    Kh charlotte ⭐️

    26/10/2019
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Vibe, det lover jeg at tag med i planlægnings-overvejelserne.

    @ Frederikke, jeg har lige været på en arbejdstur med en, der har det præcis som du. Det betyder også, at hun kan lugte ALT…og gerne vil væk, hvis der ikke dufter godt. Ofte anede jeg ikke, hvad hun talte om..så en meget skærpet sans.

    @ Anne, TAK.

    Stor hilsen Anette

    25/10/2019
  • Anne

    Viola : Venus Freeze tilbydes i Hørsholm: Clever Skin;Usserød Kongevej 7B

    24/10/2019
  • Frederikke

    Årrrhhh, hvor er det opløftende at læse Leonoras forhold til duft. Selv har jeg det sådan, at duftesansen er min højest skattede (næstefter syn og hørelse). Min datter griner af mig, når jeg vurderer alt fra parfume, bodybutter, roomspray til opvaske- og skyllemiddel alene udfra, om duften bibringer mig en behagelig oplevelse af et andet univers. Det er ret omstændigt at have det sådan. Og vidunderligt. Nu ved jeg, at der findes andre end mig, der er lidt afhængige 🙂

    24/10/2019
  • Vibe

    Ville elske hvis du ville spørge Leonora om hendes hudpleje rutiner også 🙂 <3

    24/10/2019
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Viola, ÅH jeg er vild med den her slags vidensdeling. Fortæl mere…hvad gjorde dig nysgerrig på behandlingen? Stor hilsen Anette

    24/10/2019
  • Viola

    @Christina Kragh jeg håber at du læser kommentartråden her. Jeg ved at du ofte følger med herinde og så en kommentar fra forleden dag hvor du spurgte Anette omkring Venus Freeze. Jeg blev selv utrolig nysgerrig omkring det, da jeg ikke har hørt om det før. Jeg kunne ikke finde en klinik hvor man kan få det i København, men der er tilgengæld en, måske flere, i Malmø. Prøv at søg på Google. Malmø er jo et stenkast væk 😉

    Kh Viola

    22/10/2019

Bliv en Beautyspace-insider

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke. Få hver uge tre til fire aktuelle artikler, især om hvad der gør huden godt, adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Skriv din email-adresse i feltet og klik på "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.