Triple cleanse er ikke en trend, det er en tåbelighed

Hører du nogen sige triple cleanse, så løb væk. Bare løb. Andet er der ikke at sige.

Multimennesket Tom Ford har til en artikel i Børsen udtalt, at han dagligt bader fem gange – og i mine øjne ligner han en, der har det godt. Vi gik ikke i detaljer med vaskeri, men pointen er, at kan din hud, i særdeleshed din ansigtshud, fint tåle, at du vasker den morgen og aften, så er alt godt. Vi lever som bekendt i et frit land. Der findes intet rensepoliti, selvom mange melder tilbage herinde, at det kan føles sådan.

Så længe du har det godt med, hvad du gør – at din hud har det godt – så er der ikke mere at tale om.

Men hvis du møder en professionel, der har med hud at gøre – eksempelvis lever af at vejlede andre – så mener jeg, det er vigtigt, at facts også er noget, man forholder sig til. Facts tæller bl.a., at vi ser flere og flere med hidsig eksem grundet for heftige renserutiner – det bekræfter hudlæge efter hudlæge. Det bekræftede toksikolog Ewa Daniel for nylig. Et andet faktum er, at der mig bekendt ikke findes et eneste uvildigt studie, der viser, at det er hudforbedrende at rense ansigtshud flere gange om dagen.

Vi har med et organ at gøre (huden), som i princippet er selvrensende. Dog ikke et, der forstår de ting, vi mennesker har introduceret den for i årenes løb – som forurening, SPF, silikonestoffer, kraftig makeup etc. Hvis du er i tvivl – og gerne vil være bedre klædt på i forhold til, om der skal renses mere eller mindre, så læs de rasende interessante og meget letlæselige fagbøger Clean og The Beauty of Dirty Skin. Begge er veldokumenteret klogskab.

Hvad siger danske hudlæger? Læs med her og her.

Hvad siger en af landets dygtige kosmetologer, da hun er vidne til et mindre-rens forsøg? Læs med nederst her.

Hvorfor ændrer jeg ikke rense-rutine? Af den simple grund her.

Hvis du har tid og lyst, så nærlæs også kommentarerne. Det er ret vildt, hvad rens kan gøre. Positivt som negativt.

MED TIL HISTORIEN HØRER, at vi med tiden har fået bedre og bedre renseprodukter – i forhold til ikke at strippe huden for hårdt. Som tidligere nævnt giver det indlysende mening at rense sin hud om aftenen. De fleste vil også finde det rarest at have rent bord om morgenen inden serum og solfaktor – og det får du automatisk under bruseren. Eller endnu bedre med en vaskeklud kørt blidt hen over ansigtet. Endelig: mens koldt vand er opkvikkende, så bliver for varmt vandt hurtigt udtørrende.

@beautyspace på Instagram

18/06/2021
Vil du være anmelder?
Hvis ja, så er det nu
25/06/2021
Ikke fan af skønhedsbranchen. Kun af produkterne
Badeværelses-snageren hos Maren Uthaug

Kommentarer

  • Christina

    Kære Anette. Håber du har to minutter til at kaste en anbefaling eller to af dig.

    Jeg har i dén grad brug for “støvsugning” af porerne på næsen og ved knækket på hagen under underlæben. Uren hud er slet ikke et problem for mig, kun tilstoppede porer på næse og hage samt tendens til tørhed og rødme (sart).

    Jeg bruger BHA (Danish Skincare eller Paula´s Choice 2%) og niacinamid (The Ordinary) i min hudpleje hver dag, men det fjerner ikke de tilstoppede porer, selv om jeg har gjort det i flere måneder nu. Så jeg tænkte, at det var tid til en tur hos en kosmetolog eller lignende for at få rengjort porerne godt og grundigt…sådan på flaskerenser-agtig-måden! Kan du i den forbindelse anbefale nogen i Kolding/Vejle-området, som er ferm til netop dette? Måske andetsteds? Kører gerne længere hvis det er nødvendigt.

    Måske har du også et tip til en (peeling-/bubble-/ler-/andet-?)maske af en slags, som kunne hjælpe det hele lidt på vej? Jeg ved godt, at vi taler om det lange seje træk, når det kommer til tilstoppede porer, og at der er langt mellem deciderede mirakel-produkter…meeeen måske var der et enkelt eller to produkter, som kunne være værd at prøve? Jeg er til den tørre/sarte side og forsøger mig pt. med Lancome Visionnaire Crescendo Progressive Night Peel, som virker til at få bedre fat end BHAen, men den kan jo kun bruges kortvarigt og er lidt for voldsomt til mig alle steder i ansigtet…bliver lidt rødmosset af den. Nok heller ikke den bedste løsning til denne tid på året.

    På forhånd 1000 tak for din tid.
    Ha´ en helt fantastisk dag :-))

    25/06/2021
    • Lene

      Tak for dit svar Anette. Dejligt at vide, at de begge indeholder “gode sager”

      24/06/2021
  • Camilla

    Hej Anette,
    Først vil jeg lige rose din A-vitamincreme-elsker den!!
    Derefter vil jeg høre om min aftenrutine og morgenrutine giver mening:

    Rens Tromborg biomolecular messenger cleansing gel-peptide mist fra samme serie, T-zone peeling fra Pudderdåserne(BHA)- Bioeffect EGF serum, venter 5 min og derefter din A-vitamin creme.
    Om dagen renser jeg også kun med lidt vand og evt. rensekluden. Bruger derefter t-zone og niacinamid og mist. Dernæst C-vitamin serum og solcreme. Bliver det overkill med t-zone peeling morgen og aften-synes jo tit man hører, at EGF skal bruges alene om aftenen.
    På forhånd tak og tak for en super god brevkasse:)
    Mange hilsner Camilla

    22/06/2021
      • Camilla

        Tusind tak for dit svar Anette:) Jeg kører med det du siger.
        Mange hilsner Camilla

        23/06/2021
  • Lene

    Hej Anette. Jeg har snart brugt min 1. Manyo Bifida Ampoule Mist efter anbefaling fra dig – jeg er glad for den, og kan se, at du stadig anbefaler den (indlæg fra d. 21/3), men så faldt jeg over et indlæg fra dec. 2020, hvor du anbefaler City life facial mist fra Oskien.
    Jeg bliver nu i tvivl om jeg skal prøve den – vil du give mig et råd om hvilken af dem jeg skal vælge ? Synes, at det er svært at vurdere hvilken én er bedst til min hud.
    Jeg er 54 år – derfor moden hud. Jeg er lys i huden – med fregner, som er blandet med lidt pigmentforandringer, og med tydelige porer. På forhånd tak, og tak for din ihærdighed for altid at komme med facts, som kan bruges .
    Vh
    Lene

    20/06/2021
  • Karin Leutenberger

    Less is more. Jeg tror på dig. Selvfølgelig kan det kun være i kosmetikindustriens interesse, at vi bruger så mange produkter som muligt. Så det er helt skønt, at høre en blogger siger noget andet. Love it. KHK Karin

    20/06/2021
  • Line Smed

    Helt enig med de andre les is more i forhold til min rosacea. Og at mærke efter og ikke bare hoppe på en smart trend, fordi man håber på noget “mere og bedre”.

    20/06/2021
  • Majbritt

    Jeg ser også at “less is more” er så fint til min sarte hud. Kold vaskeklud om morgenen, mist, serum fra evolve, ansigtsolie fra Tina Lykkegaard og spf 50
    Aften – rens med bioderma – mist- måske aha, serum, måske EGF og inden seng a-vit fra beautyspace
    Min hud har sjældent været så fin som nu! Alder 43 – tak Anette !

    20/06/2021
  • HeleneR

    Det krævede lidt tilvænning (nok mest mentalt) da jeg efter dine anbefalinger i sin tid skiftede morgenrens ud med bare vand og en konjac svamp, hvor ville jeg ønske nogen havde sagt det tidligere, for mens min hud ingen problemer havde med aftenrens så hysede samme milde rens huden om morgenen og efterlod rosacea huden rød og brændende

    20/06/2021

Bliv en Beautyspace-insider

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke. Få hver uge tre til fire aktuelle artikler, især om hvad der gør huden godt, adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Skriv din email-adresse i feltet og klik på "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.