Jeg er ikke imponeret

agelessBlog

Rikke skrev og bad om min vurdering af det såkaldte Instantly Ageless Serum. For videoerne på nettet er jo for vilde, skrev hun. Og ja, det er de.

Lad os begynde med ingrediensoversigten. Den ser sådan her ud: AQUA, SODIUM SILICATE, ARGILLA, PHENOXYETHANOL, CI 19140, CI 16035, ETHYLHEXYLGLYCERIN, POTASSIUM SORBATE, ACETYL HEXAPEPTIDE-8.

Måske spotter du, at der er et peptid i, og det er jo altid godt med peptider. Men. Når det er sagt, så er der udelukkende tale om et askepotprodukt, som virker umiddelbart udglattende. Og ikke på nogen behagelig måde, hvis du spørger mig. For man får sådant et hvidt pergamentagtigt skær på huden. Og selvom jeg smører bare en anelse på, så er det svært at undgå fnuller. Jeg fik makeupartist Kenneth Adelhardt til prøve det under vores turné i januar. Han fandt det godt til én ting: Nemlig at skjule porerne på næsen. Men jo en lidt dyr løsning (742 kr.) til formålet.

Teknisk giver Jeunesse og de andre lignende produkter (måske husker du Eyesential) det, man kalder en water glass effekt, altså en nærmest glasagtig og superglat overflade, som får huden til at ligne noget fra en stivnet voksfigur. For meget bevægelse får ‘vandglas’-effekten til at krakelere.

Samtidig er det ikke et firma, der er let at få fat i. Jeg har skrevet pænt til dem flere gange, og hver gang svarer de med en tavshed, der får mig til at tænke pyramidesalg…hudmafia, den slags.

ANETTE ANBEFALER: Jeg synes, du skal bruge dine penge på reel hudforbedring. Køb produkter med ingredienser, der vil få din hud i bedre og sundere form på den lange bane. Og så vil jeg gerne  vide, om du har erfaring med lignende produkter, hvor du føler dig snydt eller bare er blevet skuffet.

17/02/2016
Held med A-vitamin og Chanel, der holder
19/02/2016
To ting, vi har talt for lidt om. ALT for lidt

Kommentarer

  • Elsker sådanne reviews, og elsker din ærlighed! Tak Annette 🙂

    19/02/2016
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Anna – Det må du…Og skriv endelig igen, hvis du mangler svar.

    @ Helle Rick, Stor tak fordi du byder ind.

    @ Jessica – Haha, ja, du har ret. Det kræver hurtighed.

    @ Anita C – Højt indhold af A-vitamin.

    @ Lone – læbestiften kommer først i handlen til april, så det er nok derfor. Vil du gerne skifte øjencreme da? Jeg er ikke den store fan/forbruger af øjencremer, men bruger bare min alm. hudpleje helt op til under øjnene.

    @ Eva Bacher – I LOVE IT.

    Stor hilsen Anette

    19/02/2016
  • @ Maria Kiib – Jamen det er jeg da også sikker på, at det er. Et helt og aldeles skønt system. Det lyder jo sådan. Tak fordi du bød ind.

    Stor hilsen Anette

    19/02/2016
  • Maria Kiib

    Pyramidesalg? Hvad er pyramidesalg i jeres verden?
    Jeunesse er ikke anderledes end Tupperware, Aloe vera, Rema 1000 etc., – faktisk enhver arb.plads. De har forhandlere som sælger deres varer, lige som alle andre forretninger! At folk vælger at sætte sig i gæld for at købe produkter, kan jeg ikke forstå! Man har mulighed for at købe produkterne til fuld pris, – eller få et kunde nr, så man kan købe til indkøbspris, – eller få sin egen forretning, hvis man har lyst til at forhandle de fantastiske produkter firmaet har at byde på, – de har jo ikke kun de ovennævnte populære pipetter
    Desuden er der 30 dages returret, hvis man er utilfreds, – hvor mange forretninger har det koncept?! Jeg har ikke oplevet det endnu

    19/02/2016
  • Anna

    Jeg må have fat i din nye bog også kan jeg se 🙂
    🙂

    18/02/2016
  • Anna

    Jeg må have fat i din nye bog også kan jeg se

    18/02/2016
  • Helle Rick

    Hej Anette, Jeg er forhandler 😀
    Jeg vandt sidste år et medlemsskab og en kasse med 24 ampuller. Er dog aldrig kommet igang som forhandler. Det er salg ved demonstration i privat hjem, med mersalg for øje. Det er pyramidesalg. Jo flere forhandlere du får igang, jo flere penge/bonuspoint får jeg.

    Til august er jeg ikke længere medlem og vil så ikke længere kunne købe på mit forhandler nr.
    Du skal ikke købe noget. Ingen tvang. Priserne er så også derefter hvis du ikke er aktiv. Så der er nemt nok at komme ud af.

    Havde ellers lige skrevet et længere skriv, men det forsvandt vist ud i æteren. Derfor denne lidt kortere udgave.
    Jeg kom ind via lookingyounger.dk

    18/02/2016
  • Helle Rick

    Hej Anette,
    Jeg vandt sidste år et års medlemsskab og en kasse med de 24 ampuller. Jeg har en masse materiale liggende.

    Jeg har kun haft gode erfaringer med ampullerne.
    Mine poser under øjnene forsvinder fuldstændig (optisk). Firmaet fortælle, at den overtid vil give en vedvarende effekt. Bruger den også om natten.
    Jeg blander den med en smule øjencreme og dupper dupper dupper til den næsten er tør og fortrækker ikke en mine før den er helt tør. Det virker uden krakelering.

    Hende jeg vandt hos har egen hjemmeside http://www.LookingYounger.dk. Du har et link fra en anden forhandler. Jeg ved kun det er det globale firma Jeunesse (jeunesseglobal.com) der står bag, og det er pyramidesalg via private distributører/forhandlere.

    Jeg købte deres serum og maske. De er faktisk virkelig lækker. Min serum holdt desværre kun 3 uger. Det var nok en mandagsudgave. Der var ihvertfald ikke 30 ml i beholderen. Min kontakt sagde den minimum skulle holde 6-7 uger. Fik ikke en ny, og har så ikke fået købt flere.
    Jeg synes faktisk godt om produkterne. Masken giver synlig effekt med det samme. Den stramme op og booster huden. Huden er dejlig blød og lækker efterfølgende.

    18/02/2016
  • Anette Kristine Poulsen

    @ K – Mange tak fordi du deler ….er din ven kommet ud af det igen, eller hvordan fungerer den slags? Stor hilsen Anette

    18/02/2016
  • K

    Jeg har en ven der er kommet ind i det der Jeunesse og du har ret – et stort pyramidespil. Vi snakker nye sælgere der prøver at score hurtige penge, men ender i gæld.. Vi snakker skolelærere, ejendomsmæglere og kassedamer der pludselig bliver selvproklamerede hudplejeeksperter.. Jeg synes det lugter lidt råddent.

    18/02/2016
  • Maria Kiib

    Hej med jer
    Jeg er bruger af ovennævnte produkt og synes at det er en fantastisk mulighed på dage, hvor det er lidt for tydeligt at man ikke har fået nok søvn eller har haft lidt for mange bekymringer, hvilket for mit vedkommende giver pande rynker.
    Det tager tid at lære, hvordan man skal påføre cremen, da det er et professionelt produkt. Hvis huden krakelerer eller huden bliver hvid, er det fordi man har kommet for meget på. Man skal efterlade cremen våd, da det er mens den tørrer at den arbejder.
    Vil man ha’ varige resultater er det hudplejeserien fra samme firma, man skal ha’ fat i. Rigtig lækker serie, som er fast inventar hjemme hos mig og har givet mig flottere hud end nogensinde! 🙂

    18/02/2016
  • Christina kragh

    HAHA Anette du siger bare til hvis du mangler en substitute på blokken eller en stand up comedian til dine forredrag så jeg klar vi kan kalde det “den lille tykke fra fyn ” HAHAHAHAH stort kram

    18/02/2016
  • Jessica

    Kanske går lika bra med äggvita ; ) Det har jag hört att Babsan, vår egen dragdam här i Sverige, använder när hen vill bli slät snabbt för en plåtning. Men fotografen får vara snabb med kameran då det också krackelerar tämligen fort…

    18/02/2016
  • Anita christensen

    Hej Anette
    Du nævner hybenkerneolie i dit svar til Stine f hvilken?? Og hvorfor er den god ?

    18/02/2016
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Suz – Tak for dit indspark. Hvem står bag firmaet – ved du det? Hvordan foregår distributionen?

    Stor hilsen Anette

    18/02/2016
  • Suz

    Må jeg anbefale dig at prøve serumen fra samme serie – det virker godt nok over længere tid, men den er (i min verden) helt fantastisk … OG som en lille positiv bi-effekt, så får man også både længere, stærkere og tykkere øjenvipper af den (ikke over en enkelt nat, naturligvis, men efter 3 måneders brug er huden i mit ansigt sundere, mindre “krøllet” (færre rynker) og vipperne sundere og længere:)

    18/02/2016
  • Lone Sørensen

    Skønne box der kom – lækkert indhold ❤. Vil gerne høre dig om du kan anbefale mig en øjencreme der virkelig kan forebygge tunge øjenlåg. Jeg fået øjenlågene opreret i efteråret 2015 og vil rigtig gerne bevare det gode resultat længst muligt. Jeg bruger lige nu øjencreme fra Elizabeth Arden PRO. Tænkte om du havde et godt forslag til den næste ?
    …. Og så lagde du et billede op af en Chanel Coco stylo læbestift ( sammen med en grøn skygge ) for er stykke tid siden – kan ikke finde den online nogle steder ?
    Mange hilsner fra Lone

    18/02/2016
  • Eva Bacher

    Jeg er også bare på halen over ærligheden – i samarbejder jo også med branchen, så balancen må være hårfin. Men når de ikke engang svarer, altså..
    Må lige fortælle dig, Anette, at jeg og mine 2 søstre har købt billetter til Falkoner. Jeg glæder mig SÅ meget.
    En lille sød historie om min ene søster Lis & Søs Egelind og Kirsten: min søster og jeg arbejdede begge i Benettons i Illums da vi var unge. En dag midt i travlheden spottede jeg Søs Egelinds dankort på disken, og damen stod da også lige foran kassen – sammen med Kirsten – da jeg kiggede op. Så lader man jo som den vel_ socialiserede person, man er, som absolut ingenting, og ekspederer damen uden at løfte et øjebryn.
    Men ikke min søster. Hun så også kortet før Søs(må have været før terminalernes tid) og udbrød meget højt: “…Guuuud, det er jo Søs egelind!…”
    Altså, det var pinligt.
    Diskretionen ligger nok dybt i en dansker…eller, nogle af os…
    Kram, Eva

    18/02/2016
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Anna – Haha, ja, du har ret med concealeren. Og hvad gælder produkterne, der virker og i hvilken rækkefølge, så har jeg skrevet en bog om det (som også kan lånes på biblioteket); http://www.arnoldbusck.dk/boeger/medicin-sundhed-sygdom/poulsenanette-kristine-saadan-faar-du-superhud

    @ Karin VS – Herligt.

    @ Helene – Det glæder mig mere end du aner.

    @ Birgitte B – Det er jo fint at være åben også, men jeg ved, hvad du mener.

    @ Stine F – Først en godt ‘for-fugter’ som Lings Body Hydrator og så god massage med Hybenkerneolie (a-vit naturligt).

    @ Christina Kragh – Du er for sjov. Og en god researcher!

    @ Nina – Jeg ved fra Sebastian Pole, som er en af de mest anerkendte ‘herbalister’, jeg kender til…at to kopper dagligt er fint. Jeg kender ikke til det i den detaljegrad, du efterlyser mht. indblanding fra andet også.

    @ Lissi – Mange tak fordi du deler din erfaring. Det er godt med et nuanceret billede.

    @ Dali – Der findes mange gode primere, og så er det jo bare virkelig vigtigt med et godt forarbejde i forhold til lag-på-lag fugt.

    @ Gitte – Lidt det jeg tænker.

    Stor hilsen Anette

    18/02/2016
  • Charlotte Madsen

    Dejlig tilkendegivelse…
    Gider du ikke også sige noget om Natura Sibirica…?
    Som jo umiddelbart er økologisk hudpleje til en meget venlig pris…

    Charlotte

    18/02/2016
  • Kristina K

    Dejligt med bloggere der tør sige deres mening lige ud!!!

    18/02/2016
  • Hvor er det dejligt du har taget fat i netop den type produkter. For nej, de gør INGENTING for hud kvaliteten. Det er mange penge for noget der kun har optisk effekt – de “hudpleje-kroner” kan bruges meget bedre, ved at vælg veldokumenterede virkestoffer.
    Skøn dag til dig. 🙂

    18/02/2016
  • Dali

    Findes der et ”lignende” produkt, der lige kan give et friskt/opstrammende pust , hvis man nu skal et eller andet, og vil se ekstra godt du ;o)

    18/02/2016
  • Lissi

    Jeg vil gerne give min erfaring med nævnte produkt videre.
    Jeg fik en kasse ampuller foræret og bruger produktet hver dag. Jeg har god effekt af dem, og har på intet tidspunkt fnulret eller krakeleret.
    Jeg lader min øjencreme suge ind, så dupper jeg lidt produkt på. Det holder det meste af dagen. Jeg kan også finde på at duppe igen om aftenen, og heller ikke her har jeg problemer.
    Jeg er selv typen, der forholder mig meget kritisk til markedsføring, der virker lidt for rosenrød. Det er muligt, at nogle mennesker får denne uønskede effekt, men ikke jeg.

    18/02/2016
  • Nina

    Har et spørgsmål om grøn te!
    Du siger at to kopper grøn te om dagen er godt, men er det to kopper ren grøn te? Gælder samme mænge, hvis man drikker grøn te blandet med andet? (Grønt te og mynte er en af mine favoritter)
    Mvh
    Nina

    18/02/2016
  • Christina kragh

    Jeg så tilfældigt på instagram et kendt ansigt ( nævner ingen nave ) faktisk havde skrevet om netop det produkt fordi flere havde spurgt till hendes hudpleje rutine og hun var stor fan af dette produkt så jeg googlede det g må indrømme da jeg så videon på you tube stod jeg af men jeg er også en dame med lidt alder haha for hodl nu kæft hvem faen hopper på det …det er lidt som at købe piller el trænings maskiner på tv shop fordi der står en stang lækker makrel og siger du vil komme til at ligene hende NOT ! jeg har selv en kær veninde der konstant hopper på og bestiller alt fra maskiner til akne produkter ,jeg plejer at siger hvis noget var så godt som de lover med div piller og trænings haløj ja så fandtes der jo ikke tykke mennesker eij heller mennesker med rynker hvor er det dog utroligt hvad man kan bilde folk ind ik ? fynske kram

    18/02/2016
  • Christina kragh

    Jeg så tilfældigt på instagram et kendt ansigt ( nævner ingen nave ) faktisk havde skrevet om netop det produkt fordi flere havde spurgt till hendes hudpleje rutine og hun var stor fan af dette produkt så jeg googlede det g må indrømme da jeg så videon på you tube stod jeg af men jeg er også en dame med lidt alder haha for hodl nu kæft hvem faen hopper på det …det er lidt som at købe piller el trænings maskiner på tv shop fordi der står en stang lækker makrel og siger du vil komme til at ligene hende NOT ! jeg har selv en kær veninde der konstant hopper på og bestiller alt fra maskiner til akne produkter ,jeg plejer at siger hvis noget var så godt som de lover med div piller og trænings haløj ja så fandtes der jo ikke tykke mennesker eij heller mennesker med rynker hvor er det dog utroligt hvad man kan bilde folk ind ik ? fynske kram

    18/02/2016
  • Stine F

    Elsker når du giver din helt ærlige mening! Det gør dig SÅ pålidelig.
    Har du nogle gode tips til huden på en gravid mave? Skal den også have A-vitamin? Eller hvordan plejer man den i håb om at undgå strækmærker?

    18/02/2016
  • Tak for en ærlig mening 🙂 jeg holder mig nu også mest til det jeg kender – og som jeg ved virker for mig. Kh. Birgitte

    18/02/2016
  • HeLene

    Tak, jeg vil meget hellere have en ægte og levende hud, der ikke krakkelerer!
    Synes jeg har blevet rimelig god til at læse ingredienslister af at læse med her og i dine bøger, sådan jeg ved mere om hvad jeg leder efter og hvad jeg vil undgå. Så tak til dig for at jeg sjælden føler mig snydt af hudpleje nu om dage!

    18/02/2016
  • Karin VS

    Kære Anette 🙂
    TUSIND tak fordi du lige fortalte det her. Det er nemlig et mærke der er stor efterspørgsel på, også på en bestemt hj.side der sælger både brugte og nye ting. Og priserne? Uhhh-ha :-0
    Jeg er virkelig glad for din anmeldelse. Den sparede mig rigtig mange penge 🙂
    Knus Karin

    18/02/2016
  • Anna

    Det kræver selvfølgelig god kost og søvn (OG evt. concealer 😀 ) at undgå mørke rander og poser under øjnene – Men hvad kan du anbefale ren hudplejemæssigt (ingredienser to look for og/eller gode produkter du ved der virker) for at bekæmpe det? 🙂

    Rigtig god dag!

    18/02/2016

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.