Hvad skønheds-insideren altid har på lager

Liv Winther har i to årtier arbejdet som makeupartist, frisør og skønhedsredaktør. I dag er hun grundlægger af platformen To The Moon, Honey og hudplejemærket HONEY – og ved med den bagage, hvad der gør godt. Jeg har derfor bedt hende fuldføre sætningerne herunder – om hvad der fungerer bedst på budget, hvad alle burde kende til, og hvad hun blærer sig med, hvis hun skal flashe et skønhedsprodukt. Den slags.

Det første skønhedsprodukt, jeg husker, er fra jeg som teenager gik på Det frie Gymnasium og ikke brugte creme. Til gengæld var jeg storfan af Lancôme, selvom man dårligt kunne sige, at jeg og mine veninder var målgruppen. Men det var mærket, der havde fat i os. Især husker jeg Lancômes khol og deres to-fasede blå øjenmakeupfjerner Bi-facil. Og så elskede jeg deres Bocage creme-deo, som duftede af rent vasketøj.

Jeg ender altid med at genkøbe ungdommens khol. I dag er det bare den brunsorte metallic fra Mac. Teddy hedder farven.

Lige nu er jeg er meget begejstret for den tyndtflydende Studio Radiance Face & Body foundation fra Mac. Det er verdens bedste foundation! Den er oliebaseret og kan bygges op i lag, alt efter om det er søndag eftermiddag, eller om du er på vej i det helt store skrud. Det er en af de eneste foundations, der giver dugfrisk hud, sådan lidt filmagtigt – og med en varm gylden tone, der uden at ende gullig tager det blårøde i huden. Jeg topper den med en ekstra dråbe Face Oil fra Honey, når min hud er særligt tør.

På budget er jeg meget glad for et par produkter fra de franske apoteker. Uanset hvor man bor i Paris, er der et apotek rundt om hjørnet med to-for-en udsalg. Jeg hamstrer (så jeg næsten skammer mig) tørshampoo fra Klorane (selvom talkum på hårbunden ikke er verdens bedste idé) og Biodermas micellar water. Jeg rejser heldigvis ikke så meget, som jeg gjorde før, så jeg får altid brugt rub og stub af, hvad jeg køber.

Min guilty pleasure er Self Tan Mist til ansigtet fra James Read. Farvestoffet DHA i selvbrunere kan fraspalte formaldehyd, som kan være allergifremkaldende, og man mistænker, at det særligt er varmepåvirkning af produktet, der fremskynder processen. Derfor opbevarer jeg min selvbruner i køleskabet og bruger den så sjældent som overhovedet muligt.

Det bedste for mig ved at købe skønhedsprodukter er hamstringsfølelsen. Forstået på den måde, at tilfredshedsfølelsen først kommer, når jeg er hjemme og har lagt alt til rette i skuffen. Jeg køber stort ind af få produkter, som jeg bruger igen og igen. Uden et lille lager af mine favoritter føles det stressende ikke at vide, hvornår jeg pludselig løber tør. Så jeg får det overstået, for jeg finder ingen glæde i at stå i butikken. Det er synet af den fyldte skuffe derhjemme, der gør mig glad. Jeg er sindssyg loyal, når det kommer til skønhedsprodukter.

Alle burde kende til følelsen af luksuriøs, parfumefri hudpleje. Det er den vildeste befrielse for mig at smøre mit ansigt ind i delikate, silkebløde ingredienser, der ikke dufter af noget.

Hvis jeg skulle imponere nogen med et skønhedsprodukt, så ville jeg flashe Hydra Serum fra Honey og blære mig med, at jeg har været med til at udvikle det lille prisvindende vidunderserum med niacinamid, fugt og fedt.

Hvis jeg ikke når at gøre en masse inden sengetid, så husker jeg nu som minimum (i en alder af 47) en lille mini-rutine. Det er min egen Cleanser og din A-vitamincreme, der gør jeg får renset og smurt om aftenen og dermed møder et noget blidere morgenspejlbillede. Før i tiden gjorde jeg oftest intet om aftenen.

Min næste investering bliver et større stylinghoved til min Dyson Airwrap, så jeg kan lave store bløde bølger i mit hår.

MERE AF LIV WINTHER. Du finder hende på sitet To The Moon, Honey og på Instagram her.

SERIØST BEDRE HUD finder i ord og på tube her.

10/10/2024
Overgangsalderen sejrer, men pas på menowashing
Huden har især brug for to ting, når OA raser. Helst renset for menowashing.
20/10/2024
Mørke rande? Så kend dit SOS-indhold
SOS-ingredienserne, der lysner under øjnene

Kommentarer

  • Christina
    REPLY

    Hvornår kommer der svsr på selvbruner spørgsmålet 🥳❤️

    21/10/2024
  • Karen
    REPLY

    Der er ingen grund til at købe Biodermas micellar water i Paris. Det har i årevis kunne købes på de danske apoteker 🙂

    17/10/2024
  • Maj
    REPLY

    Åh er så glad for mine selvbrunerdråber, vidste ikke det var risikabelt

    16/10/2024
  • Stine
    REPLY

    Åh nej, jeg er stor forbruger af netop den selvbruner mist fra Janes Read. Bliver helt bekymrer nu 🥺. Annette, kan du gøre os lidt klogere?

    16/10/2024
  • MetteM
    REPLY

    Hvis man må anbefale noget her, så gør jeg opmærksom på Mascha Vangs selvbrunere, som skulle have meget få allergener. Moussen er min foretrukne. Og de lugter ikke så træls, som stort set alle andre.

    16/10/2024
  • Christina
    REPLY

    Nå jeg kan se jeg ikke er den eneste der fluks spørg til selvbruner? Hvad er nu det 😁

    16/10/2024
  • Anita
    REPLY

    Ej, hvad er nu det med selvbrunere?

    16/10/2024
  • Anni
    REPLY

    Skønt for mig at høre, jeg ikke er den eneste, der hamstrer produkter!
    Ang. allergi pga selvbrunere så er det ny info. Det vil jeg bestemt tjekke op på. Tak.
    Kh
    Anni

    16/10/2024
  • Karen Hein
    REPLY

    uhh er der mok også allergistoffer i selvbruner fra feks Rudolfs?😳

    16/10/2024

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.