Jeg er muligvis stærkt påvirket

Hjemme hos mig kan en duft – vel at mærke den forkerte og altså langt fra alle – udløse en Maude.

Ikke for mig, men for min mand. Som må lægge sig med en hvinende hovedpine.

Her er det godt, at det ikke er min veninde, han bor sammen med. For hun står af, hvis en mand ikke dufter. ”Tænk sig, han var sød, klog og sjov – men jeg kunne ikke lugte ham. Der var ingenting, og det går jo ligesom ikke”, betroede hun mig for nylig om en duftneutral date, der aldrig udviklede sig.

Lige nu har jeg tre dragende dufte på mit toiletbord. De er meget forskellige, og du får den ene af dem her sammen med et par praktiske (og upraktiske) duftanvisninger fra fire eksperter.

Sagen er, at jeg har et lidt for følelsesbetonet forhold til Narciso Rodriguez, som for mig har en tæt på overmenneskelig evne til at fremkalde en fornemmelse af velbehag. På måden hvor det er svært at tænke klart. Hans nye Pure Musc er et underspillet koncentrat af den kerne, han mestre bedst: brug af musk uden det bliver sødt. Her blandet sammen med blødt kashmir-træ.

SNUP EKSPERTERNES DUFT-FIF:

HERMÈS DUFTNÆSE CHRSTINE NAGEL er typen, der griber en duft og sprayer sig fra top til hoftehøjde – mod hud, hår og tøj i en afstand, der svarer til en armslængde fra kroppen.

HUDLÆGE JANNE TOUBORG anbefaler at undgå direkte hudkontakt og i stedet spraye sig i håret og på tøjet.

MULTIMENNESKET TOM FORD, som vist nok har sat sit daglige antal bade ned fra fem til tre, anbefaler at spraye på bar og lige-efter-et-bad-dampende hud.

DUFTNÆSE ALBERTO MORILLAS mener, at vi generelt overdoserer. Frem for et eftertrykkeligt kapow om morgenen anbefaler han at genopfriske i løbet af dagen. Brug hals og albueled fremfor håndled, lyder det.

PS FOR DE HELDIGE: Du kan vinde en større portion Jurlique på Instagram @beautyspace. OG er der nogen, der vil se de andre to dufte ?

FOTOGRAF JENS PETER ENGEDAL

19/02/2019
Dagens plaster
For dig der mangler fugtforstærkning
21/02/2019
Stordrifts-ulemper gav os NORMAL
Altså butikskæden Normal

Kommentarer

  • 1000 tak igen for alle ord. Et par konkrete svar:

    @ Marianne Gylding, SPF er SPF uanset, hvad den indgår i. Så fint sammen med dit Environ-projekt. Laser? Hvad var det?

    @ Gerd, har du prøvet hele duftgarderoben fra Gaultier?

    Stor hilsen Anette

    26/02/2019
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for alle ord. Jeg er tilbage på Beautyspace mandag. Stor hilsen Anette

    22/02/2019
  • Lene

    Okay den der ønsker hun sig også d. 13/3 😉

    20/02/2019
  • Rie Viola

    Har også en meget sart mand, da ikke kan tåle blomster der dufter, og kraftige dufte af parfume. Så alt er meget udvalgt herhjemme. Jeg forstår ham godt, for jeg kan også selv blive dårlig, hvis især mænd har kraftig duft på. Syntes nogen gange jeg kan smage parfumen, hvis jeg får et knus af en meget velduftende mand :O)

    20/02/2019
  • Pia Pedersen

    Til GERD HJORTH-MORITZSEN

    Pudrede duft… Jeg tænker straks på Balanciga Paris.

    20/02/2019
  • Gitte Salling

    Jeg har det rigtig svært med ‘mandedufte’. Jeg føler, jeg ikke kan få luft, hyperventilerer og kampsveder på samme tid. Jeg nyder derimod lette og ‘grønne’ dufte.

    20/02/2019
  • Jette B

    Jeg føler med din mand.
    Lavendel, tunge dufte, trænoter tricker migræneanfald. Jeg er til lette dufte og altid i håret.
    Vil ønske Zacko’s dufte kunne fås i 50 ml.

    20/02/2019
  • Pernille S

    Mon ikke mange kan nikke genkendende til alt for tunge dufte når man sidder enten i teateret eller i biografen?
    Jeg har fravristet min mand hans Boss deo. Den er simpelthen for voldsom og stærk hovedpineudløsende!

    20/02/2019
  • Gerd Hjorth-Moritzsen

    Jeg holder mest af dufte, der er lidt pudrede. Det er bare ret svært at finde, og spørger jeg i parfumerier, får jeg alverdens dufte anbefalet, som ikke har noget med pudder at gøre. Duften må gerne minde om en vis børnepudder.
    Måske du kender og har prøvet nogle ?
    Venlig hilsen
    Gerd

    20/02/2019
  • Tusind tak for svar omkring både strøm- dims og solcreme. Kan kun finde en Day creme spf 20, er det er solcreme, eller mere en dagcreme med faktor? Jeg er jo igang med A- vit fra environ:-)
    Og så lige en anden ting, den laser-behandling du havde et skiv om på FB forleden. Kan det afhjælpe stråleskader? På forhånd tusind tak for din hjælp.
    PS jeg dufter lige nu Cloud fra zacko – den er så skøn at jeg bliver helt glad i låget. 🙂

    20/02/2019
  • @ Jo, Smiler stort. Og ja, hvem kan den krævende næse være?

    @ Birna, Sådan har vi det så med lidt modsat fortegn hjemme hos mig.

    Stor hilsen Anette

    20/02/2019
  • Birna Lambaa

    Ååhh ja, det er SÅ trælst! Jeg har det på samme måde som din mand – bruger selv parfume, men særligt udvalgte! Og min mand ELSKER at dufte – helst yderst stærke og maskuline, og mange “pift”… vi plejer dog at være gode til at finde en mellemvej, når vi skal være i samme rum

    20/02/2019
  • Jo

    Jeg kan også lave en Maude, hvis nogen har en duft på der ikke er i synk med min snude… jeg må sågar skifte tøj hvis jeg er blevet krammet af en med den forkerte parfume på. Samme med cigaretrøg.
    Dolce Gabbana lavede engang en frygtelig duft af slagsen, hvor jeg en enkelt gang måtte forlade en bus. Det var min veninde der havde den på og da vi fulgtes på vej hjem i bussen, måtte jeg stikke en hvid løgn om hvorfor jeg stod af et par stoppesteder før end normalt. Godt jeg ikke kommer så meget mere ud.
    Og hvad er det dog for en veninde med sådan en forfængelig krævende næse.. hehe.

    20/02/2019

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.