fbpx

Kom med i min rejse-toilettaske

002blog

Mange bliver overrasket over, hvor lidt jeg har med på tur. Lige nu står jeg overfor et par 24-timers rejser, og her er samlingen, der fungerer, når det skal være lidt, småt og godt:

  • Praktiske renseservietter fra Amazing Space (også fine til fedtede is-hænder).
  • Lavendel-sove-hjælp på rulle fra Aveda. Alene i den her uge har to mænd fortalt mig, hvordan de sover bedre og længere i selskab med lavendel, naturens semi-stesolid.
  • Solbeskyttelse med fysiske filtre fra Origins. Jeg er så vild med, at den ikke irriterer øjnene og ikke fedter. Virkelig fin og samtidig er det som om normalstørrelsen er tænkt til kompakt rejsebrug, for den er mini.
  • Jeg er glad for dermalogicas ’to go’-løsning af kontrolleret og nænsom eksfoliering med både BHA og AHA tilsat hyaluron og antioxidanter. Jeg smører altid resten på håndryggen.
  • Den pæne, gedigne Multi Stick fra Tromborg bruger jeg på læberne,  og dupper også lidt på kinderne.
  • Burt’s Bees Lip Shine bliver altid snuppet fra mig – spørg ikke af hvem. Nu har jeg anskaffet en ny, som jeg holder øje med.
  • Kropscremen fra Grown Alchemist er så fed, fin og ikke fedtende, at den i mini fungerer som min fod- og håndcreme på korte ture. Kroppen smører jeg oftest bare ind i olivenolie fra sommerhusets køkkenbord.
  • Min makeup er sparsom. Alt hvad jeg behøver, er min holdbare eyeliner, hvor jeg er glad for bareMinerals Lasting Liner, og til huden er et par strøg med Inekas Mineral Foundation (i farven nurture 04) for mig det bedste: Naturligt, ikke-pudret og med en anelse glød.
  • Bioeffect bruger jeg som serumundertrøje dag og nat, når jeg rejser. Også selvom den i dagtimerne (fordi jeg smører noget ovenpå) mest bare er en fugtforsikring.
  • Og Jurliques Rose Balm? Den har jeg bare fast på mig. Sammen med penge, pas og telefon.

001blog

SNUP TIPPET: Hvis du sidder og tænker hva’ så med deo og tandbørste, så samler jeg de to sammen med tandpasta og shampoo med et elastikhårbånd i en separat lomme i min taske. Og så til noget andet: Mangler du konkret krops-hjælp, så er der live fif her. Og mht. den stenhårde rutines rækkefølge, så finder du den her.

PS: Håber at Insta-mødes i weekenden på @beautyspace.

 

16/06/2016
Sarthudet og hva’ så
19/06/2016
Tænk, at du skal høre det fra mig

Kommentarer

  • Anne-Beth Bennetsen

    Jeg modtog beautyboxen med bla Sensai produkter-super lækkert. Mascara 38′ volumising Black er total brugt op og vil derfor høre dig, hvor jeg kan købe den? Har søgt på nettet, men der kommer ikke butikker mm hvor den kan bestilles. Håber du kan hjælpe.

    22/06/2016
  • @ Lissi – Min webdame siger: “Det betyder at hun har sat sin sikkerhed for lavt i sin browser, så det er måske ordet “forbudt”, der gør det”. Mht. serum-dråberne, så send mig lige en mail, så tager vi den der.

    @ Marie-Louise – Du har ret. Tak.

    Stor hilsen Anette

    22/06/2016
  • Lissi Nielsen

    Kære Annette
    Hvad er der sket med din side. Man får advarsel mod usikkert websted, når man forsøger at åbne dine seneste posts?
    Mvh
    Lissi

    22/06/2016
  • Marie-Louise Jønsson

    Og din multi stick er forøvrigt nr # 2 (hvis man zoomer ind kan man se det) Ml

    20/06/2016
  • Marie-Louise Jønsson

    Hej Anette super skønt med et kig i din toilet taske. Men hvad med mascara ? Det synes jeg næsten er det vigtigste ml

    20/06/2016
  • @ Christina K – Du finder dem på dermalogica.dk, hvor de er i en krukke, og så tager man dem bare selv med efter behov.

    @ Signe S – Anbefaling: Tag et foto af din ene kind nu, og tjek efter fx. en gang om ugen i et zoom-spejl, hvis du vil spotte forbedringer. Jeg er glad for Rudolphs skumrens og også pHformulas EXFO. Og går ud ind under BEAUTYSPACE ANBEFALER er der også en virkelig fin rens uden olie fra Purely Professional.

    Stor hilsen Anette

    19/06/2016
  • @ Marian – Åh, lige nu sidder jeg ikke i nærheden af den. Hav tålmodighed til tirsdag, så skriver nummeret/navnet på den her i kommentarfeltet.

    @ Joan C – Hvis du går ind på aveda.dk og ringer, så kan de henvise til nærmeste forhandler. Aveda ligger jo ikke på hvert gadehjørne herhjemme. Denne her har jeg købt i England, men jeg ved fx. at Sahars.dk også har Aveda.

    Stor hilsen Anette

    19/06/2016
  • @ Lone H – Tjjooohhh, det kunne jeg godt. For mig er det dog altid en balance mellem at tingene ikke skal blive for kommercielle med alverdens købslink på Beautyspace. Hvis man har navnet er man et klik væk og kan zappe mellem forskellige købsmuligheder. Men jeg gør det af og til. Altså linker, bare ikke denne gang.

    @ Kirsten – Tak fordi du læser med.

    Stor hilsen Anette

    19/06/2016
  • @ Helene – Åh ja, Nuxe! Og at BP har rejsestørrelser i booster 3 er nyt for mig. Sådan en skal jeg have fat i. Tak.

    @ Kristine – Den hedder stress-fix og er den fineste lavendelolie på rulle. Effektiv, når der skal soves. Også på fly eller i tog, så man ikke generer andre.

    Stor hilsen Anette

    19/06/2016
  • @ Sanne – tak fordi du skriver. Jeg er med på det med at samle alt i mini, men jeg har aldrig forstået det praktiske i en beautyboks, så altid er sådan et skrummel af et vedhæng, men måske er jeg ikke opdateret på den front?

    @ Birgitte B – Smarte slå-ud tandbørster er min favorit.

    Stor hilsen Anette

    19/06/2016
  • Signe Søndergaard

    Kære Anette.

    Først og fremmest tak for en super blog! Jeg håber du kan hjælpe med et fif. Har brugt bioeffekt serum hver aften i 2 måneder uden at se effekt. Meget overraskende, for mange er glad for den. Nu er det lige gået op for mig at den afrikanske black soap som jeg renser mit ansigt med om aftenen indeholder en del olier. Dumt dumt. Har ledt men synes det er svært at finde rens uden olier. Har du nogen du kan anbefale? Jeg har ikke følsom hud. Mange mange tak for hjælpen!

    18/06/2016
  • Christina K

    Hvor finder man de små Dermalogica-breve?
    Tak for gode tips som altid,
    Christina

    18/06/2016
  • Joan Christensen

    Kære Anette
    Jeg vil også meget gerne vide hvor man kan købe den lavendel rulle henne ?
    God weekend

    17/06/2016
  • Marian

    Super gode ting du har med.
    Hvad farve nr er din multi stick?

    17/06/2016
  • Kirsten V

    Mange tak for de gode tips og kig i rejse toilet tasken. Rigtig god weekend. 🙂

    17/06/2016
  • Lone H

    Ja det ligner et rigtig godt weekend kit. Kunne du ikke lave links til de forskellige produkter. Her tænker jeg fx. på lavendel fra aveda…

    17/06/2016
  • Kristine

    Kære Anette

    Hvad hedder din Lavendel-sove-hjælp på rulle fra Aveda ?

    Kram K

    17/06/2016
  • HeLene

    Inspirerende (og imponerende at du har så lidt!!!) og skønne billeder!

    Om sommeren har jeg også tit en miniflaske af nuxe olien med da den er sådan et godt multiprodukt uden silikone.

    Jeg er også glad for BPs små sample størrelser af booster 3 og bodylotion-super praktisk ligesom dermalogica har.

    Dem som snupper lipbalms er det måske de samme lyssky typer som snupper bøjler og kuglepen? 😉

    GOD WEEKEND!

    17/06/2016
  • Åh, jeg skal altså have en kam med til mit hår. Shampoo kan jeg godt undvære i 24 timer, men en eller anden form for styling er nødvendigt i mit korte hår. Deo kan jeg også godt undvære og tandbørste og tandpasta får jo også i mini-udgaver 🙂 kh. Birgitte

    17/06/2016
  • Jeg sad netop og tænkte sæbe, shampoo, balsam, tandbørste, tandpasta, hårbørste osv = alt det kedelige som man nu engang altid skal have med sig. Jeg har en superfin, ikke særligt stor, beautyboks, hvor jeg har samlet ALT i mini! Og jeg mener virkelig ALT! For jeg hader at mangle noget når jeg er på tur. Men jeg samler på minibeholdere og hælder selv på, så jeg har alle mine hverdagsfavoritter med mig. Produkter der kan multitaske er altid velkomne. Men sikke fine billeder af lækre produkter. Rigtig go’ weekend, smukke. 🙂

    17/06/2016