Marianne satte regel nr. 1 ud af spil

”Jeg skulle have en håndcreme, kom ind i Salling – desværre uden mine briller. Og det eneste jeg kunne se var, at Shiseido havde en ualmindelig pæn en til salg. Én, der også kunne være i tasken.”

Ordene er fra Beautyspaces korrekturlæser Marianne Miller. Hun er ikke bare klog på ord, men er også ekstraordinært interesseret i hudplejeprodukter – inkl. indhold. Nogle gange må regel nummer 1 (den med at tjekke indhold før køb) vige. Åbenbart. Heldigvis er Shiseido som regel en fornøjelse, også indholdsmæssigt.

Men der er noget med hænderne, vi er nødt til at tale om. På en måde lidt med udråbstegn, fordi jeg selv glemte at nævne det for nylig.

FØRST: Hænderne er særegne, fordi huden på håndryggen er papirtynd, mens håndfladerne minder om traktordæk. Noget af det værste en håndcreme kan være, er for fedtet, så konsistensen – det at ramme krydsfeltet mellem fugt og fedt, er afgørende. Lige der, hvor der er en form for sliplet effekt.

Så tjek altid:

  1. At der både er fugtbindere (som hyaluron eller glycerin) i og noget der forsegler fugten, enten planteolier, jojobavoks eller sheasmør.
  2. Antioxidanter beskytter huden. Både som et ekstra sikkerhedsnet i forhold til UV-stråler, men også forurening, som er en hudskurk – også selvom du hverken bor i London eller New York. Der flere forskellige slags. Bl.a. vil E-vitamin altid gøre ekstra godt i netop en håndcreme pga. sin smidiggørende virkning.

DERNÆST: Hvad jeg glemte at nævne for nylig – og som du sikkert allerede praktiserer – er, at håndryggen jo altid vil have godt at bruge det, vi bruger i ansigtet. Alt fra peptider, A-vitamin, EGF, osv. Men udfordringen er selvfølgelig, at man vasker hænder flere gange end man vasker ansigt. Forhåbentlig. Selv gør jeg det bare morgen og aften: bruger min ansigtspleje på håndryggen, lader det blive absorberet og kommer derefter håndcreme på.

ANBEFALING: Jeg har flere favoritter, men kan ikke slippe den fra Début, som er parfumefri, hvilket en del herinde efterlyste. Håndcremen (som jeg har købt her) er sliplet-behagelig på en fuldfed måde, men uden det fedteri, det ville være, hvis vi bare smurte hænderne ind i olie: Et arbejdsomt miks af glycerin, sheasmør, sesamolie og niacinamid. Hvis du vil have flere Beautyspace-læseranbefalinger finder du dem her.

PS: På billedet ser du også min favoritskrub, nemlig afkølet kaffegrums. Det er verdens bedste og billigste og mest bæredygtige skrubbemetode til hænder og krop (for ansigtet skrubber vi ikke).

@beautyspace på INSTAGRAM

FOTO ANNE KRING

15/02/2023
Hudlægernes korte dom om kost og akne
Behandleren, der har succes med alternativ metode
21/02/2023
Idioten, der pludselig fortrænger afgørende daglig vane
Resultat: dårlig søvn, dårlig samvittighed, men også en nem løsning

Kommentarer

  • Anette

    Jeg er begyndt at bruge min aftencreme på hænderne. I en periode brugte jeg faktisk et kollagen-serum om aftenen og mine håndrygge var nærmest ungdommelige efter nogle dages regelmæssig brug.

    Det svære er det med at huske det. Den del er jeg ikke så god til. Så det er nemmere at gøre det i den øvrige rutine med ansigtet..

    Jeg prøver at huske solcreme på håndryggen, men hvorfor pokker er der stort set INGEN der laver en god fugtmættende håndcreme med SPF i et ordentligt styrkeforhold med solidt UVA-filter? It blows my fegging mind!

    22/02/2023
    • Anette

      Nå, denne her kan da i mindste noget med SPF30… Men den er med parfume.

      https://apopro.dk/eucerin-hyaluronfiller–elasticity-hand-cream-spf30-75-ml-691291

      22/02/2023
      • Anette

        UltraSun har også en håndcreme med mineralsk filter og gode fedtstoffer og høj SPF.

        Ditto har mærket Hello Sunday.

        Sidste gang jeg tjekkede var der bare et utroligt ringe udvalg …

        22/02/2023
  • Sille

    Kære Anette,
    Ved du, om der i DK findes nogle, der udbyder kosmetiske behandlinger for hænder?
    Mine hænder er meget mærkede af de mange år med håndsprit og hårdt fysisk arbejde. Det har sat sine spor og huen især på højre hånd er kreppet!
    Evt Profilo på hænder eller glycerin treatment.
    Kan ikke finde ud af, hvem der laver dette.
    Kan du hjælpe?
    På forhånd tak:)

    21/02/2023
  • Laila Andersen

    Jeg glæder mig til at læse den nye bog! Tillykke med den!
    Al min ansigtspleje ryger også ned på mine håndrygge (og min tatovering på underarmen). Jeg er blevetvirkelig glad for Soft Hands fra Bodyologist. Tak for den!
    Det sker for sjældent, men når jeg bruger Karmamejus Deep Peeling PHA maske efterfulgt af en fugtmaske, fx Jurliques Moisturising Cream Mask eller Origins Drink Up Intensive på håndryggene, virker det som en midlertidig og effektiv foryngelseskur. Jeg burde gøre det oftere!

    20/02/2023
  • signe

    Hej Anette 🙂
    Jeg bruger EGFserummet fra Inkey LIst. Er begyndt at bruge Ordinary’s Ascorbic Acid 8% + Alpha Arbutin 2% 30 ml serum. Der står den er waterfree og er meget olieret, mit spørgsmål er så, hvor længe der skal gå før jeg påfører denne efter EGFserummet? …som bekendt funker EGF jo ik så godt med olier!
    På forhånd tak

    20/02/2023
  • Lotte

    Kære Anette
    Apropos anbefalinger – hvor er dine gode anbefalinger for egf, serum m.m. blevet af?
    Er det mig, der skal pudse brillen?
    En trofast fan
    Lotte

    20/02/2023

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.